Skånske Lov

Kulturhistorisk baggrund

Danmark var i middelalderen opdelt i tre større lovområder, hver med sin samling af retsoptegnelser, såkaldte landskabslove: Jyske Lov dækkede Jylland og Fyn, Valdemars Lov og Eriks Lov Sjælland og øerne, og Skånske Lov var gældende i Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Lige som de to sjællandske love er Skånske Lov en samling retsoptegnelser uden kongelig bekræftelse, mens Jyske Lov udmærker sig ved at have modtaget kongelig konfirmation i den kendte fortale

De danske landskabslove ligner hinanden meget i indhold. De forhold der til alle tider har opstået konflikter om, arv, tilskadekomst, ejendomsret, har en stor plads i samtlige love. Men i stedet for at en abstrakt lovgivning med generelle retningslinjer består landskabslovene af bestemmelser der tager udgangspunkt i meget konkrete begivenheder. I Skånske Lov kan man således læse hvad straffen skulle gøre hvis en mand i slagsmål mistede sin næse, og hvordan man skulle forholde sig hvis bier fløj i en anden mands hus.

Skånske Lov har i den filologiske forskning ofte påkaldt sig særlig interesse, fordi man i denne tekst finder en lang række meget gamle sprogfænomener og former, der i andre gammeldanske tekster er forsvundet.

Skånske Lov er tidligere udgivet i storværket Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene I-VIII, ved Johs. Brøndum-Nielsen, Svend Aakjær, Erik Kroman, Peter Skautrup m.fl., 1933-1961. Valdemars Lov er udgivet af Johs. Brøndum-Nielsen og Erik Kroman i bind 1. Desuden findes en moderne gengivelse i Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I-III, ved Erik Kroman under medvirken af Stig Iuul, 1945-1948.