Skriftemålsbøn

Kulturhistorisk baggrund

For den middelalderlige religiøsitet spillede bøn en central rolle. I alle livets forhold var det en selvfølge at henvende sig til Gud. Mange bønner har naturligvis haft helt privat karakter, formuleret i og til en bestemt lejlighed. Men også i skriftlig form fandtes talrige bønner. Bibelen er rig på bønner, der til alle tider er blevet brugt af kristne, dels med den hellige skrifts egne ord, dels som forbilleder for nye formuleringer. Kirkefædre, helgener og teologer forfattede bønner, der blev vidt udbredt, og enhver kunne føje til af sit eget. Der opstod samlinger af bønner, ofte forsynet med vejledninger i den rette brug af de enkelte tekster.

Fra middelalderens Danmark kendes et stort antal bønner, og fra tiden omkring år 1500 er adskillige bønnebøger overleveret. Udgivet på nettet er Marine Jespersdatters bønnebog og Gotfred af Ghemens Gudelige Bønner.

Et af de gamle Harpestrenghåndskrifter, K 48, har et lille afsnit, der afviger markant fra resten. Det er skrevet med en anden hånd, sandsynligvis lidt senere end de omgivende tekster, nemlig i begyndelsen af 1300-tallet. Indholdet er en bøn, der ikke har nogen forbindelse med mirakelberetningen umiddelbart inden eller med Harpestrengs urtebog, som følger efter. Rimeligvis har bønnen fungeret som optakt til et skriftemål, det vil sige den troendes syndsbekendelse over for en præst, oftest efterfulgt af præstens forsikring om Guds tilgivelse. Den lange bøn i K 48 fremhæver den bedendes syndighed, der modstilles Jesu barmhjertighed. Inderligt bønfalder synderen Jesus om at komme, sandsynligvis i skikkelse af nadverens brød og vin, der omtales mod slutningen. Traditionelt er skriftemålet en forberedelse til nadveren.

Skriftemålsbønnen i K 48 er tidligere udgivet i Harpestræng. Gamle danske urtebøger, stenbøger og kogebøger, ved Marius Kristensen, København 1908-1920, s. LXXII-LXXIV.

Studér Middelalder på Nettet udgiver hele K 48, hvor skriftemålsbønnen begynder et par linjer nede på blad 1 og fylder de følgende to sider.

Se desuden