Skriververs (Køln): En verdslig frue

Indledning

De små vers middelalderlige skrivere ved siden af deres arbejde har indskrevet i håndskrifter, har en stor fascinatiosnkraft i dag. Det skyldes måske at de i deres korte form, kun sjældent giver os historiske holdepunkter til en bedømmelse af dem, snarere stiller de flere spørgsmål end de kan besvare.

Det lille danske vers i det store latinske håndskrift nr. 130 i Erzbischöfliche Diözesan- und Dombibliothek Köln kan gengives på moderne dansk som

    jeg ved en frue i verden være
    hendes liv, da, vil jeg ære
Det er i håndskriftet skrevet på en linje, og til trods for de afsluttende vokaler i wære og æra har det uden tvivl skullet rime.

Det iac der taler her, er muligvis nok den samme skriver der har indført den latinske tekst i håndskriftet, i så fald befinder vi os i Italien, måske Bologna, omkring 1300. Den anden person der optræder i verset, får vi heller ikke meget at vide om: hun omtales som "en frugha iwærældet", og det skal bemærkes at gammeldansk frue som regel betegner en kvinde af høj byrd, gift eller ugift. Det er således i høviske vendinger skriveren tænker på den kendte kvinde. Det er ikke ualmindeligt at betegne Jomfru Maria som frue, og den mulighed foreligger at verset her afspejler en Mariadigtning. Det er dog mindre sandsynligt, lokaliseringen "i verden" taget i betragtning: Snarest gælder betagelsen en jordisk kvinde. Men om hun er italiensk, dansk eller noget andet lærer vi ikke; ligesom vi i det hele taget ikke får mere at vide end at skriveren vil ære hendes liv. Og end ikke det kan vi jo være sikre på. Verset kan være en stump af et større stykke digtning, som skriveren blot citerer uden at lægge følelser i.

Verset står nederst på side 163r, og på siderne før og umiddelbart efter (162r-v og 163v) har skriveren på omtrent samme sted tilføjet tekst, der måske skal sættes i forbindelse med det. På s. 162r står en udbredt latinsk sentens: "Omnibus omnia non mea sompnia discere possum" 'Alle kan jeg ikke fortælle alle mine drømme', der kan fungere som overskrift for digtet om kvinden. Den følgende sides nonsensindskrift gengiver måske et metrum; det lyder: "Rombolibomlum dum fran cum bolicumdiumsa"; herefter følger 163r som sagt verset og siden efter er pladsen optaget af linjefyld, som ville skriveren signalere "osv." eller "jeg siger ikke mer".

Hele håndskriftet er tilgængeligt i faksimile på Erzbischöfliche Diözesan- und Dombibliothek Kölns hjemmeside.