Skriververs (Thott): Dedikation

Indledning

Skriververset i håndskriftet Thott 584, 8° adskiller sig på flere måder fra det korte vers i kølnerhåndskriftet. Det er opsat på vers og betragteligt længere -- 12 linjer. Det er også yngre; formentlig fra ca. 1450. Og mens det er uklart hvem der taler i kølnerverset og hvem kvinden er, han vil ære, er der ingen tvivl om hvem hovedpersonen er i dedikationsverset, han nævnes ved navn: Iver Kræmmer, og tilmed hans adresse fremgår: "han bor i Mads Jensens hus", desværre siges det ikke i hvilken by, denne Iver er bosat; det vil skriveren ikke "rettere mærke", dvs. nærmere udpege. Det er også en overflødig information i en dedikation, der -- efter sit indhold at dømme -- næppe har skullet ses af mange andre end Iver selv og hans drikkebrødre. At forholdet til det andet køn er mindre høvisk i dette vers end i kølnerverset, fremgår eksplicit: "han åbner piger særke". Men heller ikke det vil skriveren komme nærmere ind på, bedyrer han, men han kan ikke vare sig for alligevel at nævne at ikke én, men flere piger har aflagt aftenbesøg hos Iver. Peter Skautrup, der citerer digtet i Det Danske Sprogs Historie (1944-1970), bd. 2, s. 65 f., har udlagt skriverens forbehold i vers 9-10 lidt anderledes. Han mener at udsagnet "derom kan jeg ikke skrive mere nu / som jeg gerne ville" afspejler at skriveren har manglet evner til at beskrive Ivers og pigernes aktiviteter: "her fandtes et ordforråd, som sjældent blev betroet papiret". Vi kan naturligvis ikke vide præcis hvilke bevæggrunde der ligger bag udeladelsen, men vi kan hæfte os ved at skriverversets frivole karakter er usædvanlig i dansk middelalder. Men det skal også påpeges at paralleller findes, navnlig i de såkaldte Dyrerim og i visse af ordsprogene i Peder Låles samling