Tyrkens Tog til Rhodos

Kulturhistorisk baggrund

Rhodos' placering i det østlige Middelhav gjorde i middelalderen øen strategisk vigtig. Øen har haft en omtumlet historie, belejret og erobret af snart den ene, snart den anden magt. Fra 1309 var øen i de såkaldte johanniters eje. Og denne ridderorden ombyggede byens hovedby, Rhodos, til en af middelalderens stærkest befæstede byer. Johannitterne var af paven pålagt at kæmpe mod de vantro, og ordenen lå i strid med det osmanniske imperium og dets kejser Muhammed II. Da osmannerne i løbet af 1400-tallet angreb andre af ordenens besiddelser i det græske øhav, var det naturligt at beboerne søgte til ordenens hovedsæde i den beskyttede by. I 1480 angreb den tyrkiske flåde så Rhodos, men måtte trække sig tilbage med store tab.

Historien har en tydelig helt i johanniternes leder, den såkaldte "mester". Det er hans snilde der gør det muligt at slå de indledende slag tilbage, det er ham der finder på at dække huller i murværket og fjerne de sten tyrkerne fylder volgraven med. Og krigslykken vender da han træder i spidsen med korsbanneret og et stykke af Jesu kors. Endelig er det mesteren der sørger for at kvinder og børn kommer i sikkerhed under kampene, og det er ham, der tilser de sårede bagefter.

Beretningen om osmannernes fejlslagne angreb på Rhodos er kernen i Tyrkens Tog til Rhodos. Det mægtige imperiums nederlag har naturligvis været en god, opbyggelig historie i det kristne Europa, og beretninger om belejringen har cirkuleret. Én af disse skyldes ordenens vicekansler Guillaume Caoursin, og går under navnet De obsidione et bello Rhodiano ('Om belejringen og krigen om Rhodos'). Den blev hurtigt udbredt og oversat til en række sprog. Og beretningen kom også til Danmark. Caoursins skrift er den første bog trykt i Danmark (af Johan Snell i Odense 1482). På det tidspunkt har den altså haft en umiddelbar nyhedsværdi. Da Gotfred af Ghemen i 1510 udsendte en dansk oversættelse, har nyhedsværdien været beskeden. Alligevel må han have ment at der var et marked for den, og han har tilsyneladende haft travlt med at få den publiceret; det lille tryk rummer – i lighed med Ghemens andre arbejder – mange trykfejl.

At Ghemens bog faktisk er blevet læst, tyder overleveringen på. Der kendes i dag kun 2 eksemplarer, resten er slidt op. Det københavnereksemplar der ligger til grund for den hidtil eneste moderne udgave (Kbh. 1910), er ukomplet; det mangler titelbladet og blad a4. Navnlig det sidste betyder et stort tekstudfald. I nærværende udgave kan hele teksten læses.

Se desuden