0859

859. 14. juni. Savonnières71

Synode i Savonnières af franske og lothringske bisper om forbedring af kirkens stilling og genskabelse af fred med Ludvig 2. den Tyske. På synoden rejser kong Karl 2. den Skaldede anklage mod ærkebiskop Wenilo af Sens for, at denne, da kongen drog 'mod hedningerne til øen på det sted, som kaldes Oissel, sammen med vore tro mænd til lands og til vands', var blandt dem, der svigtede, idet han under påskud af sygdom forlod hæren og senere gik over til kong Ludvig 2., der havde angrebet det vestfrankiske rige.

Tryk: P. Pithoeus, SS. coëtan. 491; Baronius, Annales X 172; Coll. reg. conc. XXII 649; Sirmond, Conc. III 142; Sirmond, Opera III 173; Goldast, Const. imp. III 279; Duchesne, Hist. Francorum SS. II 436; Binius III:1, 798; Labbe-Cossart VIII 679 nr. 2; Labbe-Coleti X 417; Baluze II 133, herefter Mansi XVII Tillæg 89; Hardouin V 487; Bouquet VII 639; Hartzheim II 176; Walter, Corpus iuris III 106; MG. Leges I 462, herefter Migne CXXXV III 659; Migne CXXIV 897 (efter Sirmond); Duru, Bibl. hist. de l'Yonne I 297; MGH. Legum sectio II:2, 450 nr. 300. — Regest: Bréquigny I 251; Neues Archiv 26 (1901) 625; Böhmer-Mühlbacher nr. 1288 c. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 71; DRB. I:1 nr. 71 (i oversættelse).

Synode i Savonnières af franske og lothringske bisper om forbedring af kirkens stilling og genskabelse af fred med Ludvig 2. den Tyske. På synoden rejser kong Karl 2. den Skaldede anklage mod ærkebiskop Wenilo af Sens for, at denne, da kongen drog 'contra paganos ad insulam loci, qui Oscellus dicitur, cum fidelibus nostris in terreno ac navigio', var blandt dem, der svigtede, idet han under påskud af sygdom forlod hæren og senere gik over til kong Ludvig 2., der havde angrebet det vestfrankrigske rige.

Synode i Savonnières af franske og lothringske bisper om forbedring af kirkens stilling og genskabelse af fred med Ludvig 2. den Tyske. På synoden rejser kong Karl 2. den Skaldede anklage mod ærkebiskop Wenilo af Sens for, at denne, da kongen drog 'mod hedningerne til øen på det sted, som kaldes Oissel, sammen med vore tro mænd til lands og til vands', var blandt dem, der svigtede, idet han under påskud af sygdom forlod hæren og senere gik over til kong Ludvig 2., der havde angrebet det vestfrankiske rige.