Lupus, (abbed i Ferrières), takker biskop Folcric (af Troyes) for hans ædelmodige tilbud, 'Nam, cum ad quandam insulam Saequanae pagani crudelissimi pyratae applicuissent, quae sita est sub Melleduni oppido ab aliis recens exusto', og klostret i Ferrières var kommet i farezonen, havde bispen tilbudt at overlade klostret sin besiddelse i Aix-en-Othe (Aube) som sikkert tilflugtssted. Men takket være Gud, som 'minas praedonum, quibus, vastatis longe lateque celeberrimis locis, etiam sedem negotiatorum Cappas se petituros jactabant subvertit ac eos a nobis, quod utinam ab omnibus christianis faciat, avertit, er faren for klostret i Ferrières for denne gang drevet over. Skulde forholdene ændre sig igen, vil Lupus vende tilbage til tilbudet og opfordrer derfor Folcric til fortsat at arbejde på at gøre tilflugtsstedet i Aix rede til at modtage ham og hans munke.
Lupus, (abbed i Ferrières), takker biskop Folcric (af Troyes) for hans ædelmodige tilbud: 'thi da hedningerne, de grusomme sørøvere, var landet på øen i Seinen, beliggende neden for byen Melun, hvilken by for nylig er blevet afbrændt af andre vikinger', og klostret i Ferrières var kommet i farezonen, havde bispen tilbudt at overlade klostret sin besiddelse i Aix-en-Othe (Aube) som sikkert tilflugtssted. Men takket være Gud, 'Han, som har tilintetgjort truslen fra røverne — hvilke vidt og bredt havde lagt højt berømte klostre øde og også gjorde forsøg på at bemægtige sig handelspladsen Chappes (Aube) — og ledet dem bort fra os, gid det gjaldt for alle kristne!', er faren for klostret i Ferrières for denne gang drevet over. Skulde forholdene ændre sig igen, vil Lupus vende tilbage til tilbuddet og opfordrer derfor Folcric til fortsat at arbejde på at gøre tilflugtsstedet i Aix rede til at modtage ham og hans munke.