0862

862. [juni]. Pîtres100

Rigsmøde i Pîtres, 'hvor en tidlang i medfør af vore synder normannernes opholdssted var'. Den kongelige forordning skildrer i sin indledning de ulykkelige tilstande i riget, 'der på ynkværdigste måde var blevet forvoldt såvel af hedninger som af kristne af navn'. Landsbyer og kirker er blevet lagt øde, indbyggerne enten dræbt eller jaget på flugt. Helgenernes levninger er ført bort fra deres hvilesteder, og bisper og stormænd enten dræbt eller aftvunget store løsepenge. I kølvandet på ulykkerne er fulgt en almindelig opløsning af retssikkerheden, hvorfor der træffes strenge forholdsregler mod de overhåndtagende røverier og landevejsoverfald.

Tryk: Surius, Concilia generalia III 486; Sirmond, Caroli Calvi capitula 257; Surius, Opera III 199; Bollanus-Nicolini III 900; Binius III:1, 807; Coll. reg. Conc. XXII 750; De la Lande, Conc. 167; Duchesne, Hist. Francorum SS. II 432; Baluze II 153, herefter Mansi XVII Tillæg 103; Hardouin V 559; Bouquet VII 648 (i udtog); Walter, Corpus iuris III 121; Pertz, MG. Leges I 477, herefter Migne CXXXVIII 683; MGH. Legum sectio II:2, 302 nr. 272. — Regest: Bréquigny I 262; Neues Archiv 26 (1901) 631. — Rigsmødet holdtes ifølge Hinkmar i juni måned, cf. MGH. l.l. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 100; DRB. I:1 nr. 100 (i oversættelse).

Rigsmøde i Pîtres, 'ubi exigentibus peccatis nostris aliquandiu sedes fuit Nortmannorum'. Den kongelige forordning skildrer i sin indledning de ulykkelige tilstande i riget, 'tam a paganis, quam a nominetenus christianis (d.v.s. Ludvig den Tyske og hans tilhængere) miserabiliter excitatis', Landsbyer og kirker er blevet lagt øde, indbyggerne enten dræbt eller jaget på flugt. Helgenernes levninger ført bort fra deres hvilesteder, og bisper og stormænd enten dræbt eller aftvunget store løsepenge. I kølvandet på ulykkerne er fulgt en almindelig opløsning af retssikkerheden, hvorfor der træffes strenge forholdsregler mod de overhåndtagende røverier og landevejsoverfald.

Rigsmøde i Pîtres, 'hvor en tidlang i medfør af vore synder normannernes opholdssted var'. Den kongelige forordning skildrer i sin indledning de ulykkelige tilstande i riget, 'der på ynkværdigste måde var blevet forvoldt såvel af hedninger som af kristne af navn'. Landsbyer og kirker er blevet lagt øde, indbyggerne enten dræbt eller jaget på flugt. Helgenernes levninger er ført bort fra deres hvilesteder, og bisper og stormænd enten dræbt eller aftvunget store løsepenge. I kølvandet på ulykkerne er fulgt en almindelig opløsning af retssikkerheden, hvorfor der træffes strenge forholdsregler mod de overhåndtagende røverier og landevejsoverfald.