Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Vilhelm, abbed i St. Thomas af Paraclitus, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.

Et forlangende, udsprunget af et fromt ønske, bør føres ud i livet, så både den oprigtige fromhed prisværdigt kan stråle i al sin glans og den forønskede virkning utvivlsomt komme til udfoldelse. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte St. Thomas' kirke af Paraclitus, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikeorden, der er indstiftet i Eders kirke med Guds vilje og i overensstemmelse med den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser, til evige tider ubrydeligt skal iagttages sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Kirken på øen Eskilsø tillige med denne ø og dens andre tilliggender, kirken i Jyllinge med den jord og tiende, der hører til den, og dens andre tilliggender, i samme landsby også hovgården, der hører til samme stiftelse, med alle dens tilliggender, møllen, der ligger ved Værebro, med dens tilliggender, kirken i Tjæreby og hovgården, der ligger sammesteds, med agre, enge og skove og deres andre tilliggender, hovgården i Harløse med agre, enge, skove og dens andre tilliggenderN, hele landsbyen, som kaldes Nejede, med al jord, enge og skove, frit og kvit med dens andre tilliggender, fiskestederne Klønne og de andre fiskesteder, som I har fælles med de øvrige mænd i den egn, gården i staden Roskilde med huse og deres tilliggender, trediedelen af tienderne ved kirkerne i Annisse, Helsinge, Kregme, Alsønderup og hele tienden af kirken i Tjæreby, som vor ærværdige broder Absalon, dengang biskop af Roskilde, men nu ærkebiskop af Lund, med gode grunde har tilstået Eder, at sidde inde med til evig tid, den landsby, som kaldes Freerslev, med agre, skove, enge, møller og andre tilliggender og kirken i samme landsby med dens tiender. Ingen må fordriste sig til at afkræve Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders stiftelse må have lov til letfærdigt at forlade samme kloster uden tilladelse fra sin abbed. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt, uden klokkeringning og med sagte stemme. Og til de sognekirker, som I har, skal det ligeledes være Eder tilladt at udvælge gejstlige og præsentere dem for bispen, og dem skal bispen, såfremt de er skikkede hertil, overdrage sjælesorgen, således at de skal svare ham i åndelige, Eder i timelige anliggenderN. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at forskaffe Eder fred og ro, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for Eders klosterbygningers eller ladegårdes klausur må vove at begå vold eller røveri eller tyveri eller sætte ild på eller gribe eller dræbe nogen. Og vi bestemmer, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - navnlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dets besiddelser eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.

Givet i det Herrens år 1178, men i herr pave Alexander 3.s tyvende pontifikatsår.