Tekst efter a:
Alexander episcopus. seruus seruorum dei. dilectis filiis Willelmo abbati beati Thome de Paraclito eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Pie postulacio uoluntatis effectu debet prosequente compleri et ut deuocionis sinceritas laudabiliter enitescat et utilitas postulata uires indubitanter assumat. Eapropter dilecti in domino filii uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et prefatam ecclesiam beati Thome de Paraclito in qua diuino mancipati estis obsequio sub beati Petri et nostra proteccione suscipimus/ et presentis <scripti> priuilegio communimus\ In primis siquidem statuentes ut ordo canonicus qui secundum deum et beati Agustini regulam atque institucionem fratrum sancti Victoris Parisiensis in ecclesia uestra dinoscitur institutos. perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur\ Preterea quascumque possessiones quecumque bona eadem ecclesia in presenciarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum/ largicione regum uel principum\ oblacione fidelium seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci/ firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant In quibus hec propriis d<u>ximus exprimenda uocabulis/. ecclesiam de Eskilli insula cum ipsa insula et aliis earum pertinenciis\ eccclesiam de Iulækæ cum terra et decima ad eam pertinente et aliis pertinenciis suis\ mansionem quoque in eadem uilla ad locum eundem pertinentem cum omnibus appendiciis suis molendinum iuxta Wæræbro situm cum suis pertinenciis. ecclesiam de Tiæræby et mansionem inibi sitam cum agris pratis et siluis et aliis earum pertinenciis\ mansionem in Hatheløsæ cum agris pratis siluis et aliis suis pertinenciis\ uillam totam que Næueth appellatur cum terra tota pratis et siluis liberam et absolutam cum aliis suis pertinenciis. piscaciones Clønæ et alias piscaciones quas cum ceteris hominibus illius regionis communes habetis\ curiam in ciuitate Roskildensi cum domibus et earum pertinenciis. terciam partem decimarum in ecclesiis Annesæ Hælsinghe Crækøm\ Alsentorp et totam decimam de ecclesia Tieræby quam uenerabilis frater noster Absolon tunc Roskildensis episcopus nunc uero Lundensis archiepiscopus uobis racionabiliter perpetuo concessit habendam\ uillam que Frethersløff appellatur cum agris siluis pratis molendinis et aliis pertinenciis et ecclesiam eiusdem uille cum decimis suis/ Sane noualium uestrorum que propriis manibus aut sumptibus colitis siue de nutrimentis animalium uestrorum nullus a uobis decimas presumat exigere\
Liceat quoque uobis clericos uel laicos liberos et absolutos e seculo fugientes ad conuersionem recipere et eos sine contradiccione aliqua retineres Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in loco uestro professionem aliqua leuitate sine abbatis sui licencia fas sit de eodem claustro recedere. Discedentem uero absque communium litterarum caucione nullus audeat retinere\ Cum autem generale interdictum terre fuerit liceat uobis clausis ianuis exclusis excommunicatis et interdictis non pulsatis campanis suppressa uoce diuina celebrare\ In parochialibus eciam ecclesiis quas habetis liceat uobis clericos eligere et episcopo presentares Quibus si ydonei fuerint episcopus animarum curam committat ut ei de spiritualibus uobis uero de temporalibus debeant respondere\ Paci quoque et tranquillitati uestre paterna solicitudine prouidere uolentes auctoritate apostolica prohibemus ut intra clausuras locorum seu grangiarum uestrarum nullus uiolenciam uel rapinam seu furtum committere aut ignem apponere seu hominem capere uel interficere audeat. Sepulturam autem ipsius loci liberam esse decernimus ut eorum deuocioni et extreme uoluntati qui se illic sepeliri deliberauerint nisi forte excommunicati uel interdicti sint nullus obsistat salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus mortuorum corpora assumuntur. Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere. minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare\ sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profutura\ salua apostolice sedis auctoritate et dyocesani episcopi canonica iusticia. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit secundo tercioue commonita nisi reatum suum digna satisfaccione correxerit. potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat. et a sacratissimo corpore et sanguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine. diuine ulcioni subiaceat\ Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi\ quatinus et hic fructum bone accionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant. Amen Datum anno domini mo co lxxviiio pontificatus uero domini Alexandri pape iii anno xxo.
2 <scripti>] mgl. a. 3 Agustini = Augustini. 10 d<u>ximus] diximus a.
Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Vilhelm, abbed i St. Thomas af Paraclitus, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
Et forlangende, udsprunget af et fromt ønske, bør føres ud i livet, så både den oprigtige fromhed prisværdigt kan stråle i al sin glans og den forønskede virkning utvivlsomt komme til udfoldelse. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte St. Thomas' kirke af Paraclitus, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikeorden, der er indstiftet i Eders kirke med Guds vilje og i overensstemmelse med den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser, til evige tider ubrydeligt skal iagttages sammesteds. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Kirken på øen Eskilsø tillige med denne ø og dens andre tilliggender, kirken i Jyllinge med den jord og tiende, der hører til den, og dens andre tilliggender, i samme landsby også hovgården, der hører til samme stiftelse, med alle dens tilliggender, møllen, der ligger ved Værebro, med dens tilliggender, kirken i Tjæreby og hovgården, der ligger sammesteds, med agre, enge og skove og deres andre tilliggender, hovgården i Harløse med agre, enge, skove og dens andre tilliggender, hele landsbyen, som kaldes Nejede, med al jord, enge og skove, frit og kvit med dens andre tilliggender, fiskestederne Klønne og de andre fiskesteder, som I har fælles med de øvrige mænd i den egn, gården i staden Roskilde med huse og deres tilliggender, trediedelen af tienderne ved kirkerne i Annisse, Helsinge, Kregme, Alsønderup og hele tienden af kirken i Tjæreby, som vor ærværdige broder Absalon, dengang biskop af Roskilde, men nu ærkebiskop af Lund, med gode grunde har tilstået Eder, at sidde inde med til evig tid, den landsby, som kaldes Freerslev, med agre, skove, enge, møller og andre tilliggender og kirken i samme landsby med dens tiender. Ingen må fordriste sig til at afkræve Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders stiftelse må have lov til letfærdigt at forlade samme kloster uden tilladelse fra sin abbed. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være Eder tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, med udelukkelse af personer, der er banlyste og ramt af interdikt, uden klokkeringning og med sagte stemme. Og til de sognekirker, som I har, skal det ligeledes være Eder tilladt at udvælge gejstlige og præsentere dem for bispen, og dem skal bispen, såfremt de er skikkede hertil, overdrage sjælesorgen, således at de skal svare ham i åndelige, Eder i timelige anliggender. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at forskaffe Eder fred og ro, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for Eders klosterbygningers eller ladegårdes klausur må vove at begå vold eller røveri eller tyveri eller sætte ild på eller gribe eller dræbe nogen. Og vi bestemmer, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede legemer - navnlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet der, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyste eller ramt af interdikt. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dets besiddelser eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.
Givet i det Herrens år 1178, men i herr pave Alexander 3.s tyvende pontifikatsår.
Som nævnt ved nr. 77, Absalons privilegium for Esrom kloster, støder man i nr. 71 både på formelle og reelle elementer, der taler for, at Absalons Esromprivilegium er ført i pennen af abbed Vilhelm. Dette samspil mellem Esrom og Æbelholt, mellem de daværende abbeder Walbert og Vilhelm, fremgår også ved en sammenstilling af Prohibemusformlerne i nr. 76, 79 og 95.
nr. 76
Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in eodem loco confessionem aliqua leuitate sine abbatis sui licentia fas sit de eodem loco discedere.
nr. 79
Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in loco uestro professionem aliqua leuitate sine abbatis sui licentia fas sit de eodem claustro recedere.
nr. 95
Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in loco uestro professionem fas sit de eodem loco absque licencia sui abbatis nisi obtentu arcioris religionis discedere.
Medens formuleringen i nr. 76 er korrekt for Esrom kloster, er den i nr. 79 forkert for Æbelholt kloster. Formlen hører hjemme i et cistercienserprivilegium! Den korrekte formulering for et augustinerkloster findes i nr. 95, cf. også Tangl s. 230 og 233.
Pertinensbeskrivelsen i nr. 79 er ordret overtaget fra nr. 78. Kun mangler mansio in Wluerøth, hvad der rimeligvis kun skyldes en overspringelse i Æbelholtbogen. Sammenlignet med det senere - og ægte - Alexanderprivilegium 1180-81, nr. 95, er der derimod betydelige forskelle. Landsbyen Freerslev med kirke og tiender findes ikke opført i det senere privilegium, heller ikke opføres gården i Roskilde eller nævnes fiskerettighederne i Klønne. Til gengæld er dette udvidet med en mansio i Sønderby, jorder i Særsløff, i Holt, i Tolletorp og i Frettoff. Endvidere opføres sammesteds i stedet for en mansio i Tjæreby hele landsbyen Tjæreby.
Konklusionen af disse iagttagelser må blive, at nr. 78 og 79 er udkast fra abbed Vilhelms side, men at disse udkast ikke uændret er passeret de tilbørlige instanser, ærkesædet og kurien. Den accepterede formulering findes i nr. 95.