Tekst efter a:
Lucius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis Symoni abbati sancte Marie de Sora eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Religiosam uitam eligentibus apostolicum conuenit adesse presidium ne forte cuiuslibet temeritatis incursus aut eos a proposito reuocet aut robur quod absit sacre religionis infringat. Eapropter dilecti in domino filii uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et prefatum monasterium in quo diuino mancipati estis obsequio sub beati Petri et nostra protectione suscipimus et presentis scripti priuilegio communimus. In primis siquidem statuentes ut ordo monasticus qui secundum deum et beati Benedicti regulam atque institucionem Cisterciensium fratrum in ipsa domo noscitur institutus perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur. Preterea quascumque possessiones quecumque bona idem monasterium inpresentiarum iuste et canonice possidet aut in futurum concessione pontificum. largitione regum uel principum oblatione fidelium seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci firma uobis uestrisque successsoribus et illibata permaneant. In quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis Donationem quam uenerabilis frater noster Absalon Roskildensis episcopus et Esbernus frater eius necnon et Suno consobrinus eius et alii quamplurimi pari uoto et concordi deuotione sollempniter fecerunt dimidium uidelicet post obitum suum portionem omnium possessionum suarum quas uel ex paterno iure susceperunt uel iuxta legem patrie terminis suis adiecerunt. et uillam que dicitur Ellingæ cum siluis pascuis et reliquis ad illam pertinentibus concoloniis quam a prefato uenerabili episcopo equo optinuistis aliarum terrarum concambio uillam quoque que dicitur Guthemæ quam partim pia largitione partim concambio uel coemptione iusto titulo optine<ba>tis et mansum in Wimmerleue et uillam que dicitur Slaglosa cum reliquis ad illam pertinentibus terris et Økelstorp et grangiam que est in Lungæ cum siluis et aquis et ceteris appenditiis et uillulis adiacentibus. grangiam quoque que dicitur Aswarthabote cum siluis pratis pascuis et riuulo preterfluenti qui dicitur Touebec quam concambio diuersarum terrarum a prescripto episcopo optinuistis. Preterea tertiam partem oblationis. quam apud memoriam beate Margarete in monasterio sancte Marie Roskildis prefatus episcopus iure episcopali habebat et eam prememoratis fratribus de Sora pia largitione ad opus construendi monasterii uel ad reliquos usus contulit/ Portionem quoque decime quam idem episcopus sub attestatione priuilegii sui dedit de parrochia uidelicet Finnetorp et de parrochia Sundertorp et de parrochia Eleseu necnon et de parrochia Arolstadhe de parrochia eciam Geseleue cum attinente capella de Leoga de parrochia quoque de Swartatorp et de parrochia Berbu cum adiacente capella Georleue. Sane laborum uestrorum quos propriis manibus uel sumptibus colitis siue de nutrimentis animalium uestrorum nullus a uobis decimas exigere uel extorquere presumat. Liceat quoque uobis clericos et laicos e seculo fugientes liberos et absolutos absque alicuius contradictione ad conuersionem recipere et in uestro monasterio retinere. Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in eodem loco professionem sine abbatis sui licentia fas sit de eodem loco discedere. Discedentem uero absque communium litterarum cautione nullus audeat retinere. Paci quoque et tranquillitati uestre paterna sollicitudine prouidere uolentes auctoritate apostolica prohibemus ut infra clausuram loci uestri seu grangiarum uestrarum nullus uiolentiam uel rapinam furtum seu incendium committere hominem capere uel interficere audeat. Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatum monasterium temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet uexationibus fatigare sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernatione ac sustentatione concessa sunt usibus omnimodis profutura salua sedis apostolice auctoritate/. Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitutionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit secundo tertioue commonita nisi reatum suum digna satisfactione correxerit potestatis honorisque sui dignitate careat reamque se diuino iuditio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore ac sanguine dei et domini nostri redemptoris Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine diuine ultioni subiaceat. Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatinus et hic fructum bone actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant (Amen).
Ego Lu<c>ius catholice ecclesie episcopus subscripsi.
Ego Theod<in>us Portuensis et sancte Rufine episcopus subscripsi
Ego Petrus tituli sancte Susanne presbiter cardinalis subscripsi.
Ego Viuianus presbiter cardinalis sancti Stephani in Celiomonte subscripsi.
Ego Hugo presbiter cardinalis sancti Clementis subscripsi.
Ego Arduinus presbiter cardinalis sancte crucis in Hierosolyma subscripsi.
Ego Laborans presbiter cardinalis sancte Marie trans Tyberym subscripsi.
Ego Iacinctus cardinalis diaconus sancte Marie in Cosmidyn subscripsi.
Ego Rainerius sancti Georgii ad uelum aureum cardinalis <diaconus> subscripsi.
Ego Gratianus sanctorum Cosme et Damiani diaconus cardinalis subscripsi.
Datum Laterani per manum Alberti sancte Romane ecclesie presbiteri cardinalis et cancellarii octauo kalendas februarii indictione quartadecima incarnationis dominice anno millesimo centesimo octogesimo primo pontificatus uero domini Lucii pape tertii anno primo.
19-20 optine<ba>tis] optinetis a.
27 (Amen)] mgl.a. 28 Lu<c>ius] Lutius a. 29 Theod<in>us] Theodorus a.
7 <diaconus>] mgl. a. 12 et] tilf. senere med anden hd. a.
Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Simon, abbed af Vor Frue i Sorø, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.
De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke forvorpne overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt, eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige troens kraft. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte kloster, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker det ved dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den klosterordning, der er indrettet i dette hus med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel samt efter cistercienserbrødrenes bestemmelser til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds.
Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Den gave, som vor ærværdige broder Absalon, biskop af Roskilde, og Esbern, hans broder, samt både Sune, hans fætter, og adskillige andre ved et og samme løfte og i samstemmende fromhed højtideligt har givet, nemlig en halv lod efter deres død af alle deres besiddelser, som de enten har fået i fædrenearv eller efter landets lov har føjet til deres besiddelser, og den landsby, som kaldes Ellinge, med skove, græsgange og de andre landbosteder, der hører til den, hvilken I har fået af fornævnte ærværdige biskop ved et ligegodt mageskifte for andre jorder; ligeledes den landsby, som kaldes Gudum, som I fik med lovlig adkomst dels som følge af from gavmildhed dels ved mageskifte eller køb, og et bol i Vemmelev og den landsby, som kaldes Slagelsebo, med de andre jorder, der hører til den, og Hylstrup og den ladegård, som er i Lynge, med skove og vande og de øvrige tilliggender og tilliggende torper, ligeledes den ladegård, som kaldes Asserbo, med skove, enge, græsgange og den forbiflydende bæk, som kaldes Tovebæk, hvilken ladegård I har fået af fornævnte biskop ved mageskifte med forskellige jorder. Desuden en trediedel af de ofringer, som fornævnte biskop med biskoppelig ret havde af ihukommelsen for St. Margrete i Vor Frue kloster i Roskilde, og som han i from gavmildhed har overdraget ovenforomtalte brødre i Sorø til opførelse af klostret eller til andet brug. Fremdeles den andel af tienden, som samme biskop ifølge bevidnet brev har givet, nemlig af Finderup sogn og af Sønderup sogn og af Ølsemagle sogn og desuden af Haraldsted sogn, ligeledes af Gierslev sogn med tilhørende kapel i Løve, fremdeles af Sorterup sogn og af (Slots-) Bjergby sogn med tilhørende kapel i Gerlev. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders arbejde på det, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem i Eders kloster uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders kloster må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at skaffe Eder fred og ro, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for Eders klosterbygningers eller ladegårdes klausur vover at begå vold eller røveri, tyveri eller ildspåsættelse, at gribe eller dræbe nogen. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må forstyrre fornævnte kloster eller mindske eller tilegne sig dets ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds straf. Vor Herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.
Jeg Lucius, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.
Jeg Theodinus, biskop af Porto og Sta. Rufina, har skrevet under.
Jeg Petrus, kardinalpresbyter af Sta. Susanna, har skrevet under.
Jeg Viuianus, kardinalpresbyter af S. Stefano in Celiomonte, har skrevet under.
Jeg Hugo, kardinalpresbyter af S. Clemente, har skrevet under.
Jeg Arduinus, kardinalpresbyter af Sta. Croce in Gerusalemme, har skrevet under.
Jeg Laborans, kardinalpresbyter af Sta. Maria in Trastevere, har skrevet under.
Jeg Iacintus, kardinaldiakon af Sta. Mariain Cosmedin, har skrevet under.
Jeg Rainerius, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.
Jeg Gratianus, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.
Givet i Lateranet ved Albertus', den hellige romerske kirkes kardinalpresbyter og kanslers hånd, den 25. januar, i den fjortende indiktion, år 1181 efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Lucius 3.s første pontifikatsår.
Året beregnedes efter florentinsk tidsregning i Lucius 3.s kancelli. Indiktionen er fejlagtigt angivet som 14, en fejl, der går igen i andre buller fra begyndelsen af 1182, cf. indledningen til nr. 101.
Godset i Hylstrup omtales på en noget forvirrende måde i Sorø gavebog f. år (i forbindelse med afsnittet Procurante uenerabili domino patre Absalone) uillagium (herefter overstreget Ølcst) Øcilstorp uel Høkelstorp (de to navne overstreget og rettet o.l. til Othinstorp) quod nunc Ønstorp dicitur. partim commutacione pro manso uno in Stenstorp et partim donacione Petri Thorstenssun de Borgh/ pro loco molendini in Hæglinge iuxta Borgh de quo quidem uillagio habetur in autentico predicti patris Absalon quod est super fundacione seu constructione monasterit et in priuilegio Lucii pape III, trykt SRD. IV 472. Læsemåden Øcilstorp må svare til dette Lucius 3.s privilegium, mens formuleringen uel Høkelstorp må svare til navneformen i et tabt fundationsbrev for Sorø kloster. Godset i Hylstrup må være gået ud af klostrets eje i tidsrummet 1182- 1186 rimeligvis i forbindelse med transaktionerne omkring Bjernede, cf. SRD. IV 473, således at Othinstorp, som nævnes i Urban 3.s privilegium af 1186 10. december, nr. 138, er trådt i stedet. Denne transaktion har, som Poul Nørlund har gjort opmærksom på, cf. Festskrift til Kr. Erslev 152 med note 29 og Hist. Tidsskr. 9. rk. VI 59-60, givet sig udslag i Sorø gavebog på den ovf. angivne måde. Nørlund fortolker rettelserne som en sammenblanding af to sætninger i forlægget: »Øcilstorp. . . . . quod nunc Hylstorp dicitur« og »Othinstorp quod nunc Ønstorp dicitur«. Forklaringen er dog snarere, at der i den oprindelige nu tabte original til denne del af gavebogen over 'Øcilstorp uel Høkelstorp' har været skrevet Othinstorp, som på et senere tidspunkt har været suppleret 'quod nunc dicitur Ønstorp', cf. tilsvarende det forudgående Gøkstorp quod nunc dicitur Knutstorp, hvor den forklarende bisætning også må stamme fra redaktionen 1440. Cf. også Christian Lisse i Festskrift til Kristian Hald 120.
Cf. nr. 138.