Lucius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Simon, abbed af Vor Frue i Sorø, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.

De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke forvorpne overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt, eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige troens kraft. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders retfærdige forlangender og tager fornævnte kloster, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker det ved dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den klosterordning, der er indrettet i dette hus med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel samt efter cistercienserbrødrenes bestemmelser til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds.

Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Den gave, som vor ærværdige broder Absalon, biskop af Roskilde, og Esbern, hans broder, samt både Sune, hans fætter, og adskillige andre ved et og samme løfte og i samstemmende fromhed højtideligt har givet, nemlig en halv lodN efter deres død af alle deres besiddelser, som de enten har fået i fædrenearv eller efter landets lov har føjet til deres besiddelser, og den landsby, som kaldes Ellinge, med skove, græsgange og de andre landbosteder, der hører til den, hvilken I har fået af fornævnte ærværdige biskop ved et ligegodt mageskifte for andre jorder; ligeledes den landsby, som kaldes Gudum, som I fik med lovlig adkomst dels som følge af from gavmildhed dels ved mageskifte eller køb, og et bol i Vemmelev og den landsby, som kaldes Slagelsebo, med de andre jorder, der hører til den, og Hylstrup og den ladegård, som er i Lynge, med skove og vande og de øvrige tilliggender og tilliggende torper, ligeledes den ladegård, som kaldes Asserbo, med skove, enge, græsgange og den forbiflydende bæk, som kaldes Tovebæk, hvilken ladegård I har fået af fornævnte biskop ved mageskifte med forskellige jorder. Desuden en trediedel af de ofringer, som fornævnte biskop med biskoppelig ret havde af ihukommelsen for St. Margrete i Vor Frue kloster i Roskilde, og som han i from gavmildhed har overdraget ovenforomtalte brødre i Sorø til opførelse af klostret eller til andet brug. Fremdeles den andel af tienden, som samme biskop ifølge bevidnet brev har givet, nemlig af Finderup sogn og af Sønderup sogn og af Ølsemagle sogn og desuden af Haraldsted sogn, ligeledes af Gierslev sogn med tilhørende kapel i Løve, fremdeles af Sorterup sogn og af (Slots-) Bjergby sogn med tilhørende kapel i Gerlev. Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge Eder tiender af Eders arbejde på det, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Det skal også være Eder tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, som munke og beholde dem i Eders kloster uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders brødre efter at have aflagt løfte i Eders kloster må have lov til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at optage hos sig uden at have fået tilladelse dertil ved et af klostersamfundet udstedt brev. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at skaffe Eder fred og ro, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for Eders klosterbygningers eller ladegårdes klausur vover at begå vold eller røveri, tyveri eller ildspåsættelse, at gribe eller dræbe nogen. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må forstyrre fornævnte kloster eller mindske eller tilegne sig dets ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at gå imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - medmindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds straf. Vor Herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen.

Jeg Lucius, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.

Jeg Theodinus, biskop af Porto og Sta. Rufina, har skrevet under.

Jeg Petrus, kardinalpresbyter af Sta. Susanna, har skrevet under.

Jeg Viuianus, kardinalpresbyter af S. Stefano in Celiomonte, har skrevet under.

Jeg Hugo, kardinalpresbyter af S. Clemente, har skrevet under.

Jeg Arduinus, kardinalpresbyter af Sta. Croce in Gerusalemme, har skrevet under.

Jeg Laborans, kardinalpresbyter af Sta. Maria in Trastevere, har skrevet under.

Jeg Iacintus, kardinaldiakon af Sta. Mariain Cosmedin, har skrevet under.

Jeg Rainerius, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.

Jeg Gratianus, kardinaldiakon af SS. Cosma e Damiano, har skrevet under.

Givet i Lateranet ved Albertus', den hellige romerske kirkes kardinalpresbyter og kanslers hånd, den 25. januar, i den fjortendeN indiktion, år 1181N efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Lucius 3.s første pontifikatsår.