Til Filip, de Franskes berømmelige konge.

Da vi blandt de kristne fyrster med særlig velvilje elsker dig personlig, sukker vi dybt og føler en stor sorg i os i anledning af det, som gang på gang bringes os for øre angående dig, høje konge. Da du, hvad vi med sorg bemærker, såvel med hensyn til vor såre kære datter i Kristus (Ingeborg), de Franskes berømmelige dronning, din hustru, som også med hensyn til den strid, som du har med vor såre kære søn i Kristus (Richard), Englændernes berømmelige konge, siges at forholde dig såledesN, at du ikke blot giver dine modstandere grund til at stå dig imod, men også mod til at angribe dig, hvilket er et klart bevis mod dig, høje konge, om, at Gud, vor herre, er dig vred formedelst dine synder. Og omend vi fordum gennem vor ærværdige broder biskop Odo af Paris omhyggeligt har ladet dig, høje konge, formane med hensyn til genantagelsen af fornævnte dronningN og senere på grund af samme sag har sørget for at sende dig vort brevN, idet vi ikke i mindre grad ønsker at drage omsorg for din frelse og hæder som at skaffe samme dronning retfærdighed, har du ikke - hvilket har været årsag til en ikke ringe forbavselse og sorg for os - sørget for, således som du havde skullet - vi ved endnu ikke, hvis råd du har benyttet - ydmygt at adlyde det apostoliske sædes formaninger og befalinger, som vi tager Gud til vidne på er fremkommet som udslag af en brændende næstekærlighed og af den følelse af oprigtig hengivenhed, som vi nærer for dig. Men for at der ikke skal mangle noget i vore påmindelser, har vi ment for tredie gang at måtte påvirke dig, høje konge, idet vi beder, formaner og i Herren opfordrer og pålægger dig til dine synders forladelse, at du efter en ændret overvejelse tager nævnte dronning, din hustru, til dig i nåde som din ægtefælle og behandler hende med skyldig hæder, så du både stemmer Gud nådig mod dig og befrier såvel dig som os fra bagvaskelsens tungeN. Og i den anledning sender vi vor elskede søn Petrus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Via lata, som legat til dig personlig, ham, hvem vi blandt vore brødreN omfatter med en særlig følelse af kærlighed, og som vi er vidende om oprigtigt elsker dig personligt og dit rige, eftersom han jo både er opfostret samt har fået sin uddannelse i detteN, for at han omhyggeligt kan formane dig i disse anliggender og fuldt ud udlægge vor vilje for dig; du kan nære tillid til ham som til os selv angående det, som han måtte fremføre for dig.