Andreas archiepiscopus Ketillo præposito eiusque fratribus Vibergis priuilegia trium paparum Innocentii, Alexandri et Clementis, quæ proprio ore audiente Ascero Vibergensi episcopo recitauerat, ipsis confirmat, ut haberent liberam facultatem dispensandi ecclesias sanctæ Margaretæ uirginis et sancti Martini de Phur.
18-19 Priuilegia...Innocentii (II): tabt, Alexandri (III): 1170 27. februar (Rep. Danicum I:1 nr. 25), Clementis (III): 1188 8. juni (ib. nr. 50).
Ærkebiskop Anders stadfæster for provst Keld og hans brødre i Viborg de tre paver Innocens', Alexanders og Clemens' privilegier, som han med egen mund læste op i påhør af biskop Asser af Viborg, om at de skulde have fri adgang til at forvalte den hellige jomfru Margretes kirke og Skt. Mortens kirke på Fur.
Den her registrerede stadfæstelse er tidligere blevet dateret 1214 og 1201-1223.
Af Bartholins anmærkning fremgår det, at brevet forelå for ham i udateret stand, se under Reg. Det må være udstedt, efter at Anders Sunesen var tiltrådt som ærkebiskop, hvilket skete 1202, se nr. 46. Da biskop Asser af Viborg nævnes som tilhører til ærkebiskoppens oplæsning af de tre pavelige privilegier, som han stadfæstede, har udstedelsen fundet sted senest 1209: dette år er Asser afgået ved døden (Annales Danici 206). Oplysningen herom haves ganske vist kun som en løsrevet årbogsnotits blandt Peder Olsens optegnelser. Men at den er rigtig underbygges af, at Cornelius Hamsfort d. Y., som ikke har kendt Peder Olsen, har haft samme efterretning under år 1209 i sine nu tabte kronologiske antegnelser, jf. Bartholins Annales, 1209, notits fra A.460 (=Collectanea A). Dateringen til [1202-1209] har også gyldighed for nr. 51.