Anders, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sverrigs primas, til sin elskede søn Poul, af samme nåde abbed i Løgum, og hans efterfølgere hilsen til evig tidN.

Skønt Gud i sin miskundhed har givet os et embede, der forpligter til ivrigt at drage omsorg for alle kirker og kirkelige personer i vor kirkeprovins og sørge for deres fred og ro, er vi dog i særlig grad skyldige hertil over for dem, som udmærkes af klosterlig dragt og løfte, for at ikke ondsindede menneskerN skal forsøge og have styrke til at forstyrre deres fred og ro. Derfor, elskede søn i Kristus, giver vi gerne vort samtykke til din rimelige anmodning, hvori du har andraget om, at de besiddelser blev stadfæstet for dig og dine efterfølgere, der var overdraget jeres kloster af grundlæggeren af jeres stiftelse, hr. biskop Radulf af Ribe, og af hans efterfølgere, nemlig hr. Steffen og hr. Omer — som efter at jeres kloster var brændt og pavens privilegier og stadfæstelserne, udstedt af vor forgænger, hr. ærkebiskop Eskil af Lund, brændt op, i vor nærværelseN i overensstemmelse med de Danskes ret og sædvane skødede alle de besiddelser, der var overdraget af dem, for i enhver henseende at gøre sine forgængeres gaver fuldkomne og gyldige. Idet også vi inderligt ønsker fremsynet at sørge for ro for dig og dine efterfølgere, tager vi jeres kloster og alle de besiddelser, der tilhører det, under apostelfyrsten Skt. Peders og det apostoliske sædes værn, hvis legat viN er, idet vi ved nærværende brev, beseglet med dette vort vedhængte segl, stadfæster og bestyrker for jeres kloster alle de førnævnte biskoppers gaver, nemlig alt, hvad der tilhørte Ribe bispedømme i (Nørre-)Løgum sogn, og Seem, hvortil konventet først kom fra Herrisvad — dette sted, der blev skænket på gyldig vis og ligeledes stadfæstet for jer ved mange privilegier, før jeres kloster brændte, stadfæster vi med den myndighed, der er os overdraget. Men vi bestyrker også for jer alle andre besiddelser, der hører til jeres kloster, hvilke I end for øjeblikket besidder eller herefter retmæssigt kan komme i besiddelse af enten ved fyrstelig gave eller andre troendes skænk eller ved køb eller på en hvilken som helst retmæssig måde, i landsbyer, jorder, skove, enge, møller, fiskevande, og hvad I har i *GinniggarthN som gave fra vor ærværdige broder, hr. biskop Omer af Ribe, ligeledes kirken i (Nørre-)Løgum og afløsningen af tienderne af Lø herred og det, som tilkommer Ribe bispedømme af Gram herred og Rangstrup herred, som I har fået som gave af førnævnte biskopper, at besidde uanfægtet til evig tid. Vi fastsætter ligeledes, at den højeste fred og ro ubrødeligt skal overholdes af alle inden for jeres kloster og jeres ladegårde og gårde, således at ingen under noget som helst påskud inden for de førnævnte afgrænsede steder, hvor I råder, må fordriste sig til at sætte sig op imod en anden eller lægge voldelig hånd på nogen eller uretmæssigt eller voldeligt bortføre noget derfra. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke eller antaste denne vor stadfæstelsesdom, skal han evindeligt ligge under for anathemaN og fordømmelse på den almægtige Guds og Skt. Maria, Guds moders, og apostlene Skt. Peders og Skt. Paulus' og alle helgeners og ligeledes det romerske sædes — hvis legat viN er — og vor myndighed, med mindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, besinder sig med en passende bod, og han skal være udelukket fra at modtage vor herre Jesu Kristi legeme og blod og fra alle troendes samfund. Men Jesus Kristus, den sande fred, skal evindeligt hvile over, gives til og bevares for dem, der bevarer endrægtig fred for jer og dem og det, der hører jer til, og som værner om indholdet af denne stadfæstelse. Amen.