Andreas dei gratia Lundensis archiepiscopus, Suethie primas, dilecto filio suo Paulo, eadem gratia abbati in Loco Dei, et successoribus suis in perpetuum.
Cum in eo loco et offitio nos constituerit diuina miseratio, ut omnium ecclesiarum et eccle siasticarum personarum per prouintiam nostram studiose curam gerere et eorum paci et quieti prospicere teneamur, quodam tamen spetiali iure illis debitores sumus, quos religiosioris uite commendat habitus et professio, ne in pacis aut quietis* (eorum turbationem attemptatio malitiosa preualeat. Eapropter, dilecte in Christo fili, iustis peticionibus tuis facilem annuimus assensum, quibus postulasti confirmari tibi et successoribus tuis collatas cenobio uestro possessiones a domino Radulpho Ripensi episcopo, fundatore loci uestri, et a successoribus eius uidelicet domino Stephano et domino Omero, qui post incendium claustri uestri et exustionem priuilegiorum domini apostolici et confirmationum predecessoris nostri domini Eschilli Lundensis archiepiscopi, ut omnino perfectas et ratas faceret predecessorum suorum donationes, omnes possessiones ab eis collatas secundum ius et consuetudinem Danorum in presentia nostra scotauit. Nos quoque quieti tue successorumque tuorum consulere et prouidere attentius cupientes cenobium uestrum et omnes ei attinentes possessiones sub patrocinio beati Petri apostolorum principis et sedis apostolicæ, cuius legatione fungimur, suscipimus confirmantes et communientes literis presentis sigilli nostri impressione subnotatis claustro uestro omnes donationes episcoporum predictorum, scilicet quicquid pertinebat episcopatui Ripensi in parochia de Løgum et Seem, quo primum conuentus de Heriuado aduenit, cuius loci donationem rationabiliter factam uobis quoque multis priuilegiis ante incendium claustri uestri confirmatam auctoritate nobis collata confirmamus. Sed et omnes alias possessiones monasterio uestro pertinentes quascunque inpresentiarum possidetis, uel iusto titulo denuo possessuri estis, siue largitione principum siue donatione aliorum fidelium aut coemptione seu quocunque iusto titulo, in uillis, in prediis, in siluis, in pratis, in molendinis, in piscaturis, et quod habetis in Ginniggarth ex donatione uenerandi fratris domini Omeri Ripensis episcopi, ecclesiam quoque de Løgum et redemptionem decimarum de Løgumherret, et quantum <attinet> episcopatui Ripensi de Grammeherret et de Raffnstorpherret, qua a prenominatis episcopis condonati estis, uobis inconcusse possidendas in perpetuum corroboramus. Statuentes quoque, ut intra claustrum uestrum et grangias et curtes pacis summa tranquillitas ab omnibus inuiolabiliter obseruetur, ut nullus infra terminos predictorum locorum ditionis uestre in alium insurgere aut manus uiolentas in quempiam iniicere aut aliquid inde iniuste siue per uiolentiam detrahere quacunque occassione presumat. Si qua igitur ecclesiastica secularisue persona hanc nostre confirmationis sententiam uiolare uel temerare attemptauerit, et si non secundo ter tioue commonita condigna satisfactione resipuerit, auctoritate dei omnipotentis et beate genitricis dei Marie et beatorum apostolorum Petri et Pauli omniumque sanctorum sedis quoque Romane, cuius legatione fungimur, et nostra anathemati et damnationi perpetue subiaceat et a perceptione corporis et sanguinis domini nostri Iesu Christi et ab omnium fidelium communione alienus existat. Seruantibus autem ad uos et uestros et loca uestra pacem et concordiam et custodientibus confirmationis huius contenta pax uera Christus Ihesus in requie sempiterna donetur et conseruetur. Amen).
20 firmantur] synes rettet fra fundantur Reg.
31 suis] man venter eius, jf. apparatet til nr. 57.
2 quietis*] quietis. Cetera omnia ut supra a, der hermed henviser til diplomforlægget, nr. 45. Hele resten af texten fra eorum udfyldt efter diplomforlægget.
22 <attinet>] mangler i diplomforlægget, restitueret efter biskop Omers privilegium af (1190-1197], SS.rerum Danicarum VIII 193, jf. Dipl. Danicum 1:6 nr.77 af 1228 23. marts.
23 Ripensi] med to streger over n diplomforlægget.
— Grammeherret] Grameherrt med forkortelsestegn over am og efter sidste r diplomforlægget.
Anders, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sverrigs primas, til sin elskede søn Poul, af samme nåde abbed i Løgum, og hans efterfølgere hilsen til evig tid.
Skønt Gud i sin miskundhed har givet os et embede, der forpligter til ivrigt at drage omsorg for alle kirker og kirkelige personer i vor kirkeprovins og sørge for deres fred og ro, er vi dog i særlig grad skyldige hertil over for dem, som udmærkes af klosterlig dragt og løfte, for at ikke ondsindede mennesker skal forsøge og have styrke til at forstyrre deres fred og ro. Derfor, elskede søn i Kristus, giver vi gerne vort samtykke til din rimelige anmodning, hvori du har andraget om, at de besiddelser blev stadfæstet for dig og dine efterfølgere, der var overdraget jeres kloster af grundlæggeren af jeres stiftelse, hr. biskop Radulf af Ribe, og af hans efterfølgere, nemlig hr. Steffen og hr. Omer — som efter at jeres kloster var brændt og pavens privilegier og stadfæstelserne, udstedt af vor forgænger, hr. ærkebiskop Eskil af Lund, brændt op, i vor nærværelse i overensstemmelse med de Danskes ret og sædvane skødede alle de besiddelser, der var overdraget af dem, for i enhver henseende at gøre sine forgængeres gaver fuldkomne og gyldige. Idet også vi inderligt ønsker fremsynet at sørge for ro for dig og dine efterfølgere, tager vi jeres kloster og alle de besiddelser, der tilhører det, under apostelfyrsten Skt. Peders og det apostoliske sædes værn, hvis legat vi er, idet vi ved nærværende brev, beseglet med dette vort vedhængte segl, stadfæster og bestyrker for jeres kloster alle de førnævnte biskoppers gaver, nemlig alt, hvad der tilhørte Ribe bispedømme i (Nørre-)Løgum sogn, og Seem, hvortil konventet først kom fra Herrisvad — dette sted, der blev skænket på gyldig vis og ligeledes stadfæstet for jer ved mange privilegier, før jeres kloster brændte, stadfæster vi med den myndighed, der er os overdraget. Men vi bestyrker også for jer alle andre besiddelser, der hører til jeres kloster, hvilke I end for øjeblikket besidder eller herefter retmæssigt kan komme i besiddelse af enten ved fyrstelig gave eller andre troendes skænk eller ved køb eller på en hvilken som helst retmæssig måde, i landsbyer, jorder, skove, enge, møller, fiskevande, og hvad I har i *Ginniggarth som gave fra vor ærværdige broder, hr. biskop Omer af Ribe, ligeledes kirken i (Nørre-)Løgum og afløsningen af tienderne af Lø herred og det, som tilkommer Ribe bispedømme af Gram herred og Rangstrup herred, som I har fået som gave af førnævnte biskopper, at besidde uanfægtet til evig tid. Vi fastsætter ligeledes, at den højeste fred og ro ubrødeligt skal overholdes af alle inden for jeres kloster og jeres ladegårde og gårde, således at ingen under noget som helst påskud inden for de førnævnte afgrænsede steder, hvor I råder, må fordriste sig til at sætte sig op imod en anden eller lægge voldelig hånd på nogen eller uretmæssigt eller voldeligt bortføre noget derfra. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke eller antaste denne vor stadfæstelsesdom, skal han evindeligt ligge under for anathema og fordømmelse på den almægtige Guds og Skt. Maria, Guds moders, og apostlene Skt. Peders og Skt. Paulus' og alle helgeners og ligeledes det romerske sædes — hvis legat vi er — og vor myndighed, med mindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, besinder sig med en passende bod, og han skal være udelukket fra at modtage vor herre Jesu Kristi legeme og blod og fra alle troendes samfund. Men Jesus Kristus, den sande fred, skal evindeligt hvile over, gives til og bevares for dem, der bevarer endrægtig fred for jer og dem og det, der hører jer til, og som værner om indholdet af denne stadfæstelse. Amen.
Det her foreliggende udaterede stadfæstelsesdiplom er kun overleveret i en ufuldstændig afskrift i Løgumbogen. Nogle få linier inde i texten bryder skriveren af med bemærkningen Cetera omnia ut supra. Dette henviser til det umiddelbart foregående diplom, udstedt af ærkebiskop Absalon og forlæg for nærværende privilegium. Resten af texten, der meddeles efter nævnte Absalondiplom, kan ikke gøre krav på i enkeltheder at repræsentere ordlyden af Anders Sunesens stadfæstelse.
Som datering er foreslået 1201-1223 og 1202-1204. Et holdepunkt ved tidsfæstelsen ligger i, at udstederen, Anders Sunesen, optræder som archiepiscopus, Suethie primas. Hvornår kan han tidligst have båret disse titler?
Innocens III's godkendelse af hans valg fandt udtryk i to buller fra [1201 omkring 23.november], se nr.36—37. Det hertil hørende primatprivilegium for Sverrig udgik samme år 23.november (nr.38). Disse pavelige skrivelser kan ikke være nået til Danmark før i begyndelsen af 1202, selvom de er afgået fra Italien strax efter udfærdigelsen. Først efter modtagelsen af disse kunde indvielsen finde sted, og først efter overrækkelsen af palliet kunde Anders Sunesen fremtræde som ærkebiskop. At det var iklædningen med palliet, som i så henseende var retsstiftende, og som alene berettigede til at føre titlen archiepiscopus, er udtrykkeligt betonet af pave Innocens III (De sacro altaris mysterio lib. I cap. 63: Dicitur autem pallium plenitudo pontificalis officii, quoniam in ipso et cum ipso confertur pontificalis officii plenitudo. Nam antequam metropolitanus pallio decoretur, non debet clericos ordinare, pontifices consecrare uel ecclesias dedicare nec archiepiscopus appellari, Migne 217:799. Se også c.3 X 18). 1202 må være det tidligst mulige år for Anders Sunesens indtræden i sine fulde ærkebiskoppelige rettigheder. Dette bestyrkes til evidens af den måde, hvorpå han beregner sin funktionstid som ærkebiskop. Det er en dato i 1202, ikke i 1201, der her danner epoke (se nr. 45 og Dipl. Danicum 1:5 nr. 231). 1202 bliver da terminus post quem for stadfæstelsen for Løgum ligesom også for de følgende udaterede diplomer, udstedt af Anders Sunesen som ærkebiskop (nrr. 50, 51 og 52, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70 og 71).
For at nå til en terminus ante quem må man holde sig for øje, at der efter alt at dømme henvises til netop den foreliggende stadfæstelse i et andet diplom. Dette har som udsteder biskoppen af Ribe, Omer, se nr.47. Det er ganske vist udateret, men må være blevet til inden 1204 22. juli, biskop Omers dødsdag (Annales Danici s. 96; Libri memoriales capituli Lundensis s. 181). Også Anders Sunesens stadfæstelsesdiplom må følgelig have existeret forinden. Dateringen må ansættes til [1202-1204].
Diplomforlægget har måttet lægges til grund for det meste af texten, jf. ovenfor.