P. dei gratia Roskildensis episcopus, Danorum Slauorumque regis cancellaerius, uniuersis Christi fidelibus, quibus præsens scedula patuerit, salutem et gratiam.
Ut quæ a nobis geruntur negotia posteris lucidius elucescant, ea literarum memoriæ digne duximus commendare et sigilli nostri munimine corroborare. Pateat igitur uniuersitati uestræ nos fratrum Ringstadensis ecclesiæ expensas considerantes multiplices et ipsis pauc<a>s manus misericordiæ porrigentes pietatis intuitu et præcum interuentu ipsorum ipsis ecclesiam sancti Iohannis baptistæ ibidem sitam ab omni exactione tam nostra quam officialium nostrorum inmune<m> canonice contulisse, ipsi uero collatione gratulantes omni die, qua pro defunctis conuenit celebrare, animam nostram et parentum nostrorum memorialiter cum fidelibus se habituros promisisse. Si quis uero huic liberæ collationi obuiare præsumserit, nouerit se authoritate apostolica et nostra anathematis uinculis læsionem incurrisse.
Valete.
6 P, dei gratia — Dano-] i første linie og med større bogstaver a.
— P.=Petrus.
12 pauc<a>s] paucos a.
15 inmune<m>] in munere a.
17 promisisse] promisse med si tilføjet over linien med henvisningstegn a.
20 Valete] Val' a.
Peder, af Guds nåde biskop af Roskilde, kansler hos de Danskes og Venders konge, til alle troende kristne, der får dette skriftblad for øje, hilsen i nåde.
For at de ting, som vi udfører, kan stå desto klarere og mere indlysende for efterverdenen, har vi anset det for rigtigt at overgive dem til brevets hukommelse og til yderligere stadfæstelse bestyrke dem med vort segl. Det skal altså være åbenbart for jer alle, at vi i betragtning af Ringstedkirkens brødres mangfoldige udgifter i beskedenhed har udstrakt vor barmhjertige hånd over dem og med fromheden for øje og som følge af de bønner, de har rettet til os, på kanonisk vis har overdraget dem Skt. Johannes Døberens kirke, som ligger samme sted, fritaget for ethvert krav fra så vel os som vore officialer. Men nævnte brødre, der tilkendegav deres glæde over overdragelsen, har lovet, at de hver dag, på hvilken det anstår sig at holde messe for de afdøde, sammen med de troende vil holde amindelse for vor og vore forældres sjæle. Men hvis nogen fordrister sig til at træde op imod denne vor frie overdragelse, skal han vide, at han på apostolisk og på vor egen myndighed har pådraget sig og er bundet af anathema.
Lev vel.
Privilegiet er tidligere blevet dateret 11912-1214 og 1193. Da Peder Sunesen fremtræder som kongens kansler, må det hidrøre fra tiden [1202-1214], se nr. 61.
Som Lauritz Weibull har påpeget, foreligger der diktatfællesskab med et andet af Peder Sunesens diplomer (Rep. Danicum I:1 udat. nr. 61 af [1192-1225 eller 1254 —77]). Da også dette er uden datering, er det ikke muligt at afgøre, hvilket der i givet fald har dannet forlæg for det andet, hvorfor overensstemmelserne ikke er markeret i texten nedenfor.