© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis fidelibus Christi tam presentibus quam futuris Petrus dei gratia Roskildensis episcopus in domino salutem et orationum suffragi<a>. Cum omnipotens deus sua nos dignatione ad regimen ecclesie Roskildensis uocauerit et in tali gradu constituerit ut suscepti ratione officii omnibus seruis Christi in episcopatu nostro degentibus in necessitatibus suis pro uiribus adesse teneamur specialiter tamen monasterio Soræ quod a progenitoribus nostris in sepulturam nostre cognationis fundatum esse dinoscitur paterna sollicitudine prouidere quasi naturali quodam iure constringimur et fratribus ibidem deo famulantibus patrocinii nostri presidium impendere. Eapropter presentium posterorumque noticie presenti scripto notificare curauimus quod quascunque possessiones quecunque bona ex acquisitis ecclesie nostre felicis memorie predecessor noster Absolon quondam Roskildensis episcopus postea uero Lundensis archiepiscopus pia largitione prefato contulit monasterio a tempore quo archiepiscopus est ordinatus usque ad diem qua dominus eum ex hac uita uocauit nos rata esse et inconuulsa cupientes simili deuotione eidem contulimus loco et secundum leges terre huius scotauimus. In quibus hec nominatim duximus exprimenda mansiones in Wetby et terram in Glostrop et terras patrimonialibus mansionibus ipsius adiacentes cum siluis et pratis et pascuis et ceteris pertinentiis quas nouissime memoratis fratribus assignauit. Preterea decimas quarundem parrochiarum ad ius nostrum pertinentes sub attestatione sigilli sui prefatis contulerat fratribus. Alias eis ad tempus permiserat quas omnes iure perpetuo possidendas nos illis donauimus in parrochia uidelicet Øøløshøgæ et Haralstadhe et Finnetorp et Gesløff cum adiacente capella Leogæ Synderoph et Swarterop et Bierbii cum adiacente capella Geørløff Bromoghæ et Bierby Wendløsæ. Volentes itaque hec omnia perhennitatis robur optinere ex hoc et in omne tempus presentis scripti attestatione et sigilli nostri inpressione confirmare curauimus sub anathemate interdicentes ne quis successorum nostrorum nostre donationis indulgentiam perturbare seu quomodolibet cassare presumat.
20 Pe.=Petrus.
— filius] herefter domini slettet ved understregning Reg.
21 Brumhawe] Bruhawe med nasalstreg over u Reg.
— ipsius] efter overstreget autentico Reg.
— autentico] tilføjet over linien med henvisningstegn Reg.
23 Venerabilis] synes rettet inde i ordet Reg.
— Senior] med Gammell tilføjet over linien og atter overstreget Reg.
— frater huius] tilføjet over linien Reg.
— huius=Andree Sunonis.
— qui] efter overstreget filius Sunonis filii Ebbe fundatoris med filii delvis ulæseligt grundet på plet Reg.
24 Roskildensi] efter k et forkortelsestegn, skønt ordet er skrevet helt ud Reg.
— simili] tilføjet i marginen, singulari overstreget i linien Reg.
— etiam] skrevet til over linien med henvisningstegn Reg.
26 ubique] que synes senere klemt ind i linien Reg.
27 antecessor] med rettelser i de første stavelser Reg.
— ecclesie] efter overstreget Ros Reg.
1 confirmauitque] efter over- og understreget et Reg.
30 suffragi<a>] suffragio a.
21 in] i randen herudfor: Spoliati med hånd fra 16. årh. a.
— Øøløshøgæ] det første ø står lidt for sig selv i a og kan måske opfattes som en kasseret påbegyndelse, hvorefter navnet skal indledes med eet ø.
22-23 Synderoph] p ovenpå ulæseligt bogstav a.
23 Swarterop] o ser ud som a a.
25-26 inpressione] npressione a.
Til alle troende kristne, nulevende så vel som tilkommende, sender Peder, af Guds nåde biskop i Roskilde, hilsen i Herren og hjælp i bøn.
Omend den almægtige Gud har værdiget sig at kalde os til at styre Roskildekirken og har givet os en sådan rang, at vi i medfør af det embede, vi har påtaget os, efter evne er forpligtet til at bistå alle Kristi tjenere, der bor i vort bispedømme, efter deres behov, er vi dog som ved en naturens ret bundet til med faderlig omsorg at sørge særligt for Sorø kloster, der som bekendt er grundlagt af vore forfædre som gravsted for vor slægt, og give de brødre, som der tjener Gud, vort værn og vor beskyttelse. Derfor har vi ved dette brev sørget for at bringe til kundskab for nulevende og tilkommende, at vi ønsker, at alle de besiddelser og alt det gods, som vor forgænger Absalon, saligt ihukommet, fordum biskop af Roskilde og senere ærkebiskop af Lund, af from gavmildhed har overdraget førnævnte kloster af vor kirkes erhvervelser fra det tidspunkt, da han blev ordineret til ærkebiskop, indtil til den dag, da Herren kaldte ham bort fra dette liv, skal være gyldige og urokkelige, og at vi med samme hengivenhed har overdraget og i overensstemmelse med landets love har skødet dem til samme stiftelse. Imellem disse har vi ment at burde nævne følgende med navn: gårdene i Vejleby og jorden i Glostrup og de jorder, der ligger til hans fædrenegårde, tillige med skove og enge og græsgange og de øvrige tilliggender, som han for ganske nylig har overgivet nævnte brødre. Endvidere havde han under sit segls bevidnelse overdraget førnævnte brødre tienderne af nogle sogne, der hører til vor ret. Han havde på begrænset tid overladt dem andre, hvilke vi alle har skænket til dem at besidde med rette til evig tid, nemlig i sognet Ølsemagle og Haraldsted og Finderup og Gierslev med tilhørende Løve kapel, Sønderup og Sorterup og (Slots-) Bjergby med tilhørende Gerlev kapel, Bromme og (Munke-)Bjergby og Undløse. Da vi altså ønsker, at alt dette skal opnå evig styrke fra nu af og i al fremtid, har vi sørget for at stadfæste det ved dette brevs bevidnelse og ved vort påtrykte segl, og vi forbyder under anathema, at nogen af vore efterfølgere fordrister sig til på nogen som helst måde at omstyrte eller omstøde vor bevilling og gave.
Peder Sunesens privilegium for Sorø kloster er tidligere blevet dateret til 1191 (?)— 1214, 1202 og 1205. Privilegiet falder i Peders bispetid, 1192-1214. Det omtaler ærkebiskop Absalon som død og må altså være udstedt efter 1201 21. marts (se nr. 32). For at nå videre må man rette opmærksomheden mod de dispositive dele i dokumentet. Blandt de gaver fra Absalons tid, som hans efterfølger i Roskilde stadfæster, er en række tiender. Ved opregningen af disse skelnes der imellem dem, som Absalon overdrog klostret for stedse, og dem, han overlod det på begrænset tid. Vi har endnu bevaret texten til det privilegium, hvori Absalon dokumenterer den stedsevarende overdragelse (Dipl. Arna-Magnæanum I 250, jf. Dipl. Danicum I:2 nr. 147). Det fremgår af dette, at gaven har omfattet tienderne fra syv sogne, de samme som opregnes i det foreliggende privilegium, netop som de syv først anførte. Det turde være tilladeligt heraf at slutte, at det er tienderne fra de tre derefter nævnte sogne, som overlodes klostret på begrænset tid. Dette stemmer med, at to af de tre sognetiender, Bromme og Undløse, nævnes i Sorø gavebog som tillagt munkene af Peder Sunesen (se under Reg.), mens den tredie, tienden fra Munke-Bjergby, i en pavebulle opregnes sammen med Brommetienden også som gave fra samme biskop. Det er i en bulle af 1212 2. april, disse donationer finder omtale (Dipl. Danicum I:5 nr. 12). Overdragelsen må have fundet sted inden da, og nærværende privilegium, der kundgør denne retshandling, må ligeledes være udstedt inden dette tidspunkt. Dateringen bliver herefter [1201 21. marts—1212 2. april]. Det kan endelig bemærkes, at privilegiet snarest hører til i de første end i de senere år inden for dette tidsrum, eftersom det i texten hedder, at Absalon 'for ganske nylig' har betænkt klostret med gaver af jordegods.