Akten om Ballingslövs grænser er uden årsangivelse. Det eneste støttepunkt for dateringen er omtalen af Tord som dekan i Lund. Denne menes at være identisk med den kannik Tord, der nævnes som notar hos ærkebiskop Anders Sunesen i et privilegium fra [1202-1211], nr. 52, jf. Necrologium Lundense, ed. Lauritz Weibull, 118. Hvis identifikationen er rigtig, kan han tidligst være blevet dekan i 1202. Først 1241 15. oktober har vi kendskab til hans efterfølger, Anders (Reg. Danica nr. 812). Endnu 1241 er der en teoretisk mulighed for, at Tord kan have fungeret som dekan. Akten må herefter henvises til tiden [1202-1241].

En nærmere tidsfæstelse er blevet forsøgt. Tord er indført som død i Necrologium Lundense med en hånd, der skriver 1225 eller senere. Ligeledes er selve akten antegnet med en hånd, der kendes fra en notits af 1219 eller senere. Støttet herpå har Lauritz Weibull ment at kunne henlægge akten til den første trediedel af 13. århundrede. Det ligger i sagens natur, at der ikke ad denne vej kan føres noget sikkert bevis for aktens tilblivelsestid. Alligevel har Martin P:n Nilsson bygget videre på Lauritz Weibulls iagttagelser. Han har udpeget 1222 som udstedelsesåret. Som begrundelse anfører han, at kong Valdemar II 1222 9. marts bevilgede Lundekannikerne frihed over deres ejendom i Ballingslöv, se Dipl. Danicum I:5 nr. 200. Fastlæggelsen af skellene skal skyldes denne fritagelse. Den hører derfor hjemme i samme år. Om det berettigede i at sammenkæde kongebrev og markeskel er det let at rejse tvivl. Men helt bortset derfra trænger et bestemt modargument sig på, hvorefter året 1222 ikke så godt kan komme i betragtning. Det er i akten noteret, på hvilken dag markeskellet blev svoret: 23. januar. 1122 var dette imidlertid en søndag. Det må vistnok anses for udelukket, at eden kan være aflagt på denne ugedag. Ifølge kanonisk ret var det forbudt at krænke sabbats freden på en sådan måde, se c 1 X De feriis II 9. Og handlingen fandt sted i overværelse af gejstlige personer, med Lundekapitlets dekan i spidsen. Af samme grund er også 1205, 1211, 1228, 1233 og 1239 mindre sandsynlige som tilblivelsesår for nærværende akt.

Inddelingen i stykker følger A.