Liunghall i Almo. Wæstra Sandbæch Litla. Balluma hall. Hæschikærs wæ thil. Høkalith. Østan withar Clofhal. i Gucs bøke.Wæstan withar Liung musa Østra. Litla Oterbæc. Lergraua kær. Lughurlang. Agnbæc. Lughursjo. Otta statha. Wintær wægh. Scærsio. Scærsio bæc. Silmusio. Silmuos. sua i Almo. Isti sunt termini Balluncslef. quos iurauerunt .xii. iuramentales isti.
Thorscmoth. homo regis.
Gøtær.
Suen Pai.
Trvghils Suens sunn.
Atti i Ecnabiarghum.
Tole Iordans sunn.
Sibbi i Wannabiargh.
Stvr Sibba brother.
Kætill Toua sunn.
Bendict Karls sunn.
Thorth i Eschibiarghum.
Thruuth i Scærsiorvth.
Et hoc factum est in fine Lughurlang. ad meridiem super glaciem. quia tunc magnum gelu erat .xmo. kalendas februarii. presentibus multis. scilicet.
Domino Thordone Lundense decano.
Et Petro eiusdem loci canonico.
Et Tocone Blest.
Et Laurentio de Stocby.
Et Gislone sacerdote de Osby.
Et multis aliis de prouincia illa.
18 Wannabiargh] Wan rettet over linien fra Ec i rasur A.
25 februarii] u synes rettet A.
*Liunghall i Alma å, *Wæstra Sandbæch Litla, *Balluma klint, *Hæschikærs vadested, *Høkalith, østpå mod *Clofhal, i Gökboket, vestpå mod *Liungmusa Østra, *Litla Oterbæc, *Lergraua kær, *Lughurlang, *Agnbæc, Lursjön, *Otta statha, vintervejen, Skärsjön, *Scærsio bæc, *Silmusio, *Silmuos, således i Alma å. Disse er Ballingslövs grænser, som disse tolv mededsmænd aflagde ed på:
Torsmod, kongens mand.
Gøder.
Svend På.
Troels Svendsen.
Atte i Ignaberga.
Tule Jordansen.
Sibbe i Vanneberga.
Styr, Sibbes broder.
Keld Tuesen.
Tord i Äskeberga.
Trued i Skärseröd.
Og dette har fundet sted ved skellet *Lughurlang mod syd på isen, da det dengang var streng frost, den 23. januar i manges nærværelse, nemlig
Hr. Tord, dekan i Lund.
Og Peder, kannik sammesteds.
Og Toke Blæst.
Og Lars fra Stoby.
Og Gisle, præst i Osby.
Og mange andre fra det herred.
Akten om Ballingslövs grænser er uden årsangivelse. Det eneste støttepunkt for dateringen er omtalen af Tord som dekan i Lund. Denne menes at være identisk med den kannik Tord, der nævnes som notar hos ærkebiskop Anders Sunesen i et privilegium fra [1202-1211], nr. 52, jf. Necrologium Lundense, ed. Lauritz Weibull, 118. Hvis identifikationen er rigtig, kan han tidligst være blevet dekan i 1202. Først 1241 15. oktober har vi kendskab til hans efterfølger, Anders (Reg. Danica nr. 812). Endnu 1241 er der en teoretisk mulighed for, at Tord kan have fungeret som dekan. Akten må herefter henvises til tiden [1202-1241].
En nærmere tidsfæstelse er blevet forsøgt. Tord er indført som død i Necrologium Lundense med en hånd, der skriver 1225 eller senere. Ligeledes er selve akten antegnet med en hånd, der kendes fra en notits af 1219 eller senere. Støttet herpå har Lauritz Weibull ment at kunne henlægge akten til den første trediedel af 13. århundrede. Det ligger i sagens natur, at der ikke ad denne vej kan føres noget sikkert bevis for aktens tilblivelsestid. Alligevel har Martin P:n Nilsson bygget videre på Lauritz Weibulls iagttagelser. Han har udpeget 1222 som udstedelsesåret. Som begrundelse anfører han, at kong Valdemar II 1222 9. marts bevilgede Lundekannikerne frihed over deres ejendom i Ballingslöv, se Dipl. Danicum I:5 nr. 200. Fastlæggelsen af skellene skal skyldes denne fritagelse. Den hører derfor hjemme i samme år. Om det berettigede i at sammenkæde kongebrev og markeskel er det let at rejse tvivl. Men helt bortset derfra trænger et bestemt modargument sig på, hvorefter året 1222 ikke så godt kan komme i betragtning. Det er i akten noteret, på hvilken dag markeskellet blev svoret: 23. januar. 1122 var dette imidlertid en søndag. Det må vistnok anses for udelukket, at eden kan være aflagt på denne ugedag. Ifølge kanonisk ret var det forbudt at krænke sabbats freden på en sådan måde, se c 1 X De feriis II 9. Og handlingen fandt sted i overværelse af gejstlige personer, med Lundekapitlets dekan i spidsen. Af samme grund er også 1205, 1211, 1228, 1233 og 1239 mindre sandsynlige som tilblivelsesår for nærværende akt.
Inddelingen i stykker følger A.