Cunctis Christifidelibus ad quos presens scriptum contingerit peruenire Gwnil Boosdother salutem in uirginis filio et caritatem.
Notum facio presentibus et futuris quod recognosco me uiris religiosis canonicis sancti Willelmi de Paraclito omnia bona mea in Newlinghe situata uidelicet unam mansiolam cum totis sibi adiacentibus uidelicet pratis agris et siluis nullis demptis ob remedium et salutem animarum amantissimorum parentum meorum et mee consensu et consilio meorum germanorum Petri Boossun et Agghæ Boossun integraliter condonasse et apropriasse perpetue possidenda. In cuius rei testimonium sigillum fratris mei dilecti Petri Boossun una cum sigillo Sigmundi Aggæssun presentibus est appenssum.
12 contingerit=contigerit.
21 Texten afsluttes med pennekrøller, der udfylder linien a.
Til alle troende i Kristus, hvem dette brev måtte nå, sender Gunhild Bosdatter en kærlig hilsen med Jomfruens Søn.
Jeg gør vitterligt for nulevende og tilkommende, at jeg erkender, at jeg med mine brødre Peder Bosens og Agge Bosens råd og samtykke helt og fuldt har skænket og overladt de klostergivne mænd, Skt. Vilhelms kanniker af Helligånden, alt mit gods, der er beliggende i Nejlinge, nemlig en lille gård med al dens tilliggende, nemlig i enge, agre og skove, intet undtaget, til bod og frelse for mine højtelskede forældres sjæle og min egen, at besidde evindeligt som ejendom. Til vidnesbyrd herom er min elskede broder Peder Bosens segl sammen med Sigmund Aggesens hængt ved dette brev.
Det foreliggende gavebrev er tidligere uden føje henført til 1205.
Det eneste holdepunkt ved dateringen er benævnelsen på kannikerne i Æbelholt. De kaldes canonici sancti Willelmi de Paraclito. Denne betegnelse kan ikke godt være brugt, medens abbed Vilhelm var i live. Han afgik ved døden 1203 6. april (Vitae sanc torum Danorum 287). Diplomet må være udstedt engang efter dette tidspunkt. Hvornår omtrent er umuligt at sige.
Kun noget rent negativt kan udtales. Det er næppe tilrådeligt at henvise diplomet til årene efter kanoniseringen af abbed Vilhelm 1224 21. januar (Dipl. Danicum I:6 nr. 5), fordi han benævnes sanctus. Dette kan være kommet i brug allerede forinden, jf. nr. 152. Ej heller er der grundlag for at fastsætte en datering efter dictaten. Dog fortjener det at blive bemærket, at der er visse ligheder med et andet Æbelholtdiplom af 1222 29. juni (ib. I:5 nr. 205). De to dokumeuter har ensartede træk i dispositio og fremfor alt en særegen salutatio tilfælles. Det er imidlertid umuligt at afgøre, om det ene af disse diplomer har tjent som forlæg for det andet og i givet fald fastslå, hvilket af dem der er ældst.