Til ærkebiskop Anders af Lund.

Du har i dit brev meddelt os, at vor ærværdige broder, ærkebiskop Olof af Uppsala, har mistet det pallium, han havde, ved en ildebrand. Af denne grund har du på hans vegne, ved sendemænd med breve, i ydmyghed anmodet os om at værdiges at sende ham et andet, eftersom han og hans kirke tynges af megen fattigdom, hvorfor han ikke har kunnet afsende en særlig sendemand til det apostoliske sæde. Men skønt det ved det apostoliske sædes privilegiumN er bevilget dig, at palliet, når sædet i Uppsala står vakant, og nogen skal vælges dertil, bevilges dine og den uppsalensiske kirkes sendemænd, når de kommer til det apostoliske sæde, for af dig at blive overdraget til den nyvalgte ærkebiskop, havde vi i henhold til retten kunnet afslå din anmodning, da omtalte sæde jo ikke står vakant, og du heller ikke beder om, at palliet skal gives fra nyt af, og alene du, og ikke han, har sendt dine sendemænd af sted med hans ansøgning. Men for at vise os nådige over for dit ønske — dig, hvem vi ønsker at stå til tjeneste for, såvidt vi formår med Gud — har vi ment at burde sende dette pallium til dig med dine sendemænd, for at du kan overgive det til samme ærkebiskop, dog således at dette ikke får konsekvenser for eftertiden.

Givet ved S. Pietro i Rom den 20. november.