Til sin ærværdige fader i Kristus, den højhellige hr. Innocens, den hellige og ukrænkelige romerske kirkes pave, sender Filip, af Guds nåde Romernes konge, til alle tider rigets forøger, hilsen og hengiven sønlig kærlighedN.

Da det må stå fuldstændig klart for alle og enhver, at der af kilden til al kirkelig og gejstlig ret i dens fulde udstrækning ikke kan fremgå eller afledes andet, end hvad der er helligt og billigt af indhold, kan man derfor altid håbe på, at der med bevarelse af denne kildes myndighed aldeles uforkrænket bliver draget omsorg for hver eneste en. Da Gud altså har bestemt, at den kirkelige ret i dens hele og fulde udstrækning har Eder, hellige fader, som sin grundvold, har I følgelig, kloge fader, fuldt ud myndighed til — efter at have iagttaget de uomgængelige krav fra de forskellige sagers forskelligartethed — at mildne den strenge og hårde ret og ligeså, når dette undertiden gøres fornødent, ubrødeligt at fastholde tugt og strenghed i overensstemmelse med rettens forskrifter. Men selv om vi, højhellige fader, er aldeles sikre på, at det allerede er kommet Eder for øre, at hr. Hartwicus, den bremensiske kirkes ærkebiskop, er blevet kaldt hjem af Gud og nu har fuldbyrdet sit timelige løb, har vi dog ment, at også vi burde tilkendegive det for Eder. Efter at nævnte ærkebiskop altså var afgået ved døden, har samme kirkes gejstlighed tillige med alle dem, som burde deltage i udvælgelsen af den kommende ærkebiskop, samlet sig for at foretage valget, for at ikke samme bremensiske kirke efter på denne måde at være berøvet sin hyrde skulde stå ene i længere tid. Efter videre at have taget nysnævnte kirkes påtrængende behov i betragtning, afgav de endrægtigt deres stemmer på hr. Valdemar, biskop af Slesvig. Da nu flytning af biskopper ikke bør finde sted uden det hellige sædes særlige tilladelse, og da en biskop ikke kan forlade en kirke for en anden uden Eders bevillingN, beder vi Eder, hellige fader, så inderligt som vi formår det, om at I først og fremmest for Guds skyld, og hvis en bøn fra os som majestæt betyder noget hos Eder, bevilger den førnævnte biskop af Slesvig, at han med Eders nådige bevilling kan overgå til den bremensiske kirke, hvortil han er blevet postuleret, og at I sender ham tilbage til samme bremensiske kirke, stadfæstet og befordret af Eder i alt det, som hører ind under Eder, hellige fader, idet I i Eders miskundhed mildner ovennævnte strenge bestemmelse for hans tilfælde. Dertil ønsker vi at meddele Eder, kloge fader, at den nysnævnte bremensiske kirke allerede i lang tid ynkværdigt har ligget under for mangfoldige trængsler og ulykker. Og skønt den engang var en af de fornemste kirker i kejserriget, har den af mange årsager, som det ikke er nødvendigt at opregne her, lidt store tab af gods og i sin anseelse, dog ganske særlig som følge af omtalte nu afdøde ærkebiskops forsømmelighed, og den bremensiske kirke er i meget blevet forringet under ham på grund af de mangfoldige mangler, som fandtes hos ham, således at den, selv mens han var i live, med føje kunde siges at stå alene. Gid da dette må bevæge Eder, hellige fader, og I på faderlig vis drager omsorg for denne ulykkelige bremensiske kirke derved, at I til den overfører hr. Valdemar, biskop af Slesvig, som postuleres hos Eder, hellige fader. Det er også vort ønske, at I skal vide, at vi, så vidt det henhører under os og kejserdømmets ret, og så vidt det kommer til at stå til os, fromt og virkningsfuldt vil arbejde på, at samme bremensiske kirke føres tilbage til det, den tidligere var med hensyn til den værdighed og hæder, som den engang havde.