Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin meget kære søn i Kristus Filip, de Franskes berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi tror, at det er udgået fra ham, der har en konges hjerte i sin hånd og vender det, i hvilken retning han vilN, at du, således som du har sørget for at meddele os gennem vor elskede søn Iohannes, abbed af S.-Geneviève, en klog og trofast mand, og ligeledes gennem dit brev, har i sinde at gå til dronningen for at prøve, om du kan have samliv med hende, når blot du eller din sag ikke skal lide skade som følge heraf. Dersom du måske ikke er i stand til at have samliv med hende, fremfører du to artikler, som det ikke lønner sig at udvikle nu, og du forsikrer, at vi bør drage omsorg for dig i så henseende. Det er da nødvendigt, vor meget kære søn, at du, hvis du vil friste trolddommen mod ægteskabet, går til dronningen i gudfrygtighed og desuden efter forud omhyggeligt at have søgt hjælp i bønner, almisser og messer, prøver i troen, om du kan have legemlig omgang med hende, for at det deraf kan erfares, om trolddommen er hævet. Vi, der med Guds hjælp ønsker at befordre dig efter evne, underretter dig da ved dette brev om, at det er vor vilje, at du eller din sag ikke skal lide nogen skade ved, at du måske ikke kan omgås hende legemligt, omendskønt vi jo med hensyn til den ene af de to artikler kan drage omsorg for dig, hvad det juridiske angår. Men med hensyn til den sidste må du sørge bedre for dig selv, hvad det faktiske angår. Hvis det altså ikke tilstedes, at du bliver et kød med dronningen, og du ønsker at forfølge hindrende trolddom for retten, vil vi, når vi opfordres dertil, skride til dom, uden hvilken du sandelig ikke kan befries fra dette bånd.

Givet ved S. Pietro i Rom den 18. novemberN i vort pavedømmes tiende år.

Tillæg N

Hr. pavenN råder til, at hanN fører sagen frem ad begge veje, nemlig både som svogerskabs- og trolddomssag. Men dersom dronningenN ikke ønsker at fremføre vidner i svogerskabssagen, vil det vække behag hos hr. paven; men hvis hun ønsker at fremføre vidner, vil han ikke kunne nægte hende det. Hr. kongen skal hverken nære frygt på grund heraf, eftersom paven vil lade de pågældendeN vidner blive anerkendt af sineN befuldmægtigede, ej heller skal kongen skyde forhaling frem som grund, fordi der nu er sket større forhaling på grund af frygtN. I trolddomssagen tager hr. paven hensyn til hr. kongen på denne måde, at der skal fæstes lid til kongen, hvis kongen på sin sjæls salighed aflægger ed på, at han har søgt at få legemlig omgang med dronningen og ikke har haft det, og hun ikke af en anden grund på forhånd er ham forhadt, såfremt dronningen ikke sværger, at hun har haft legemlig omgang, og hr. paven tror, at hun let kan bevæges til ikke at sværge. Men hvis kongen nærer frygt for, at der angående førnævnte ting skal blive fældet dom imod ham, vil sagen kunne udskydes, så at der ikke fældes dom, og da vil kongen være på det punkt, hvor han er nu. Men der er een eneste ting, hvori hr. paven ikke kunde tage hensyn til hr. kongen, nemlig at han på ny må søge at få legemlig omgang med hende, eftersom trolddom af denne art hæves ved bønnerN.