Textgrundlag: A.
Innocentius episcopus seruus seruorum dei. carissimo in Christo filio. Philippo. regi Francorum illustri. salutem et apostolicam benedictionem.
Ab eo credimus processisse. in cuius manu cor regis existit. et quocumque uoluerit uertit illud; quod sicut per dilectum filium Iohannem abbatem sancte Genouefe uirum prouidum et fidelem. ac etiam per litteras tuas nobis intimare curasti; ad reginam disponis accedere. temptaturus utrum eam cognoscere possis. dummodo per hoc nullum tibi. uel cause tue; preiudicium generetur. si forsan eam cognoscere non ualueris. duos articulos exprimens; quos nunc explicare non expedit. in quibus tibi asseris prouidendum. Oportet utique fili carissime. quod si uolueris maleficium contra coniugium intemptare. cum timore domini ad reginam accedas. et adhuc temptes diligenter ex fide. premissis orationum. elemosinarum. et sacrificiorum suffragiis. utrum cum ea carnale commercium ualeas exercere. ut cognoscatur ex hoc an ipsum maleficium sit solutum. Nos enim cupientes te quantum cum deo possumus expedire; presentibus tibi litteris intimamus. quod si forsan illi nequiueris carnaliter commisceri; nullum per hoc tibi uel cause tue uolumus preiudicium generari. quamuis in altero illorum duorum articulorum nos utique quoad ius bene tibi prouidere possimus. in reliquo uero tu tibi melius quoad factum ualeas precauere. Si ergo permissum non fuerit; ut cum ipsa regina possis fieri una caro; et super impedimento maleficii uolueris experiri; nos cum requisiti fuerimus; ad iudicium procedemus. sine quo profecto non preuales ab hoc uinculo liberari.
Datum Rome apud sanctum Petrum .xiiii. kalendas. decembris. pontificatus nostri. anno decimo.
Dominicus papa consulit ut utrimque causam pretendat. scilicet et causam affinitatis et male ficii.Verum si in causa affinitatis regina testes producere noluerit domino pape placebit, sed si uoluerit producere testes. non poterit ei denegare. Nec propter hoc timeat dominus rex. quia illos testes faciet papa recipi per suum procuratorem. nec causetur rex moram quia modo maior mora est propter timorem, In causa maleficii sic parcit dominus papa. domino regi, quia si rex in animam suam iurare fecerit quod reginam cognoscere temptauit et non cognouit. et ob aliam causam eam principaliter exosam non habet; credetur regi; si regina non iuret se fuisse cognitam, et quod non iuret dominus papa credit eam de facili posse induci. Verum si rex timet quod contra eum feratur sententia de predictis. poterit differri ne feratur sententia et tunc rex erit in eo puncto in quo modo est. Unicum quidem est in quo dominus papa non posset parcere domino regi quin temptaret iterum eam cognoscere. quia huiusmodi maleficia per orationes abolentur.
28-29 Innocentius indtil benedictionem] Philippo regi Francorum illustri a.
15 quamuis] delvis ulæseligt grundet på flænge A.
16 tibi] delvis ulæseligt grundet på flænge A.
21-22 xiiii. kalendas indtil decimo] mangler a.
9 Dominus papa=Innocentius.
10 Verum] V med overskrevet M a.
11 dominus rex=Philippus.
12 faciet] rettet fra faciat a.
— papa] over linien med henvisningstegn a.
15 iuret] iurret a.
16 Verum] V med overskrevet M a.
18 quidem] q med gennemstreget underlængde og et kors over c a.
1-2 Jf. Prov. 21,1: ita cor regis in manu domini, quacumque uoluerit, inclinabit illud.
Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin meget kære søn i Kristus Filip, de Franskes berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.
Vi tror, at det er udgået fra ham, der har en konges hjerte i sin hånd og vender det, i hvilken retning han vil, at du, således som du har sørget for at meddele os gennem vor elskede søn Iohannes, abbed af S.-Geneviève, en klog og trofast mand, og ligeledes gennem dit brev, har i sinde at gå til dronningen for at prøve, om du kan have samliv med hende, når blot du eller din sag ikke skal lide skade som følge heraf. Dersom du måske ikke er i stand til at have samliv med hende, fremfører du to artikler, som det ikke lønner sig at udvikle nu, og du forsikrer, at vi bør drage omsorg for dig i så henseende. Det er da nødvendigt, vor meget kære søn, at du, hvis du vil friste trolddommen mod ægteskabet, går til dronningen i gudfrygtighed og desuden efter forud omhyggeligt at have søgt hjælp i bønner, almisser og messer, prøver i troen, om du kan have legemlig omgang med hende, for at det deraf kan erfares, om trolddommen er hævet. Vi, der med Guds hjælp ønsker at befordre dig efter evne, underretter dig da ved dette brev om, at det er vor vilje, at du eller din sag ikke skal lide nogen skade ved, at du måske ikke kan omgås hende legemligt, omendskønt vi jo med hensyn til den ene af de to artikler kan drage omsorg for dig, hvad det juridiske angår. Men med hensyn til den sidste må du sørge bedre for dig selv, hvad det faktiske angår. Hvis det altså ikke tilstedes, at du bliver et kød med dronningen, og du ønsker at forfølge hindrende trolddom for retten, vil vi, når vi opfordres dertil, skride til dom, uden hvilken du sandelig ikke kan befries fra dette bånd.
Givet ved S. Pietro i Rom den 18. november i vort pavedømmes tiende år.
Tillæg
Hr. paven råder til, at han fører sagen frem ad begge veje, nemlig både som svogerskabs- og trolddomssag. Men dersom dronningen ikke ønsker at fremføre vidner i svogerskabssagen, vil det vække behag hos hr. paven; men hvis hun ønsker at fremføre vidner, vil han ikke kunne nægte hende det. Hr. kongen skal hverken nære frygt på grund heraf, eftersom paven vil lade de pågældende vidner blive anerkendt af sine befuldmægtigede, ej heller skal kongen skyde forhaling frem som grund, fordi der nu er sket større forhaling på grund af frygt. I trolddomssagen tager hr. paven hensyn til hr. kongen på denne måde, at der skal fæstes lid til kongen, hvis kongen på sin sjæls salighed aflægger ed på, at han har søgt at få legemlig omgang med dronningen og ikke har haft det, og hun ikke af en anden grund på forhånd er ham forhadt, såfremt dronningen ikke sværger, at hun har haft legemlig omgang, og hr. paven tror, at hun let kan bevæges til ikke at sværge. Men hvis kongen nærer frygt for, at der angående førnævnte ting skal blive fældet dom imod ham, vil sagen kunne udskydes, så at der ikke fældes dom, og da vil kongen være på det punkt, hvor han er nu. Men der er een eneste ting, hvori hr. paven ikke kunde tage hensyn til hr. kongen, nemlig at han på ny må søge at få legemlig omgang med hende, eftersom trolddom af denne art hæves ved bønner.
Støttet på registertextens oplysning om, hvor bullen var givet, og under hensyn til dens plads i registret har Potthast henført den til 1207 15. november—31, december. Allerede forinden havde Delisle imidlertid påvist, at originalen var i behold og havde fuldstændig datering, både udstedelsessted, dato og paveår. 18. november 1207 bliver hermed sikret som udstedelsesdag. Iøvrigt er bullen et skoleexempel på, at det ikke er tilstrækkeligt at datere registrenes breve efter den måned, de passer ind i. Nærværende text er i det pavelige register indført efter buller dateret 12. og 21. december, foran en skrivelse fra 24. december. Alligevel er texten ikke fra december måned, men som originalen viser fra november, jf. nr. 1.