Fra Innocens III (1198-1216) er paveregistrene i behold i en fortløbende række, der dog her og der udviser visse mindre lakuner. For denne paves vedkommende svigter registeroverleveringen på følgende punkter: Anden årgang, der omspænder tiden 1199 22. februar til 1200 21. februar, mangler slutningen. Samme defekt har også det særlige register om tronstriden i Tyskland, der omfatter skrivelser fra 1199-1209. Store dele af det tredie paveår fra 1200 22.februar til 1201 21. februar er ligeledes gået til grunde, jævnfør nr. 12, 15 og 21. Det samme gælder hele det fjerde år frem til 21.februar 1202. For den trettende, fjortende, femtende og sekstende årgang fra 1210 22.februar til 1214 21.februar kender vi nok registrene i deres helhed, men kun igennem en kopi samt senere tryk, idet originalregistrene er tabt. Om de specielle overleveringsforhold, der råder for disse fire årgange, henvises iøvrigt til nr. 173. Endelig er registertexten forsvundet for det syttende, attende og nittende år, det vil sige fra 1214 22. februar indtil Innocens III.s død 1216 16. juli.

For de perioder, hvor den pavelige registeroverlevering er gået tabt, er vi i reglen alene henvist til spredte originaler og kopier heraf, altså til modtageroverleveringen. Men netop når det gælder Innocens III, er vi til en vis grad heldigere stillet. Et brudstykke af det 17. år er bevaret i let bearbejdet skikkelse, i form af brevmønstre, blandt hvilke der også findes en bulle af betydning for Valdemar Sejrs nordtyske politik, se Dipl. Danicum 1:5 nr. 42, De ældre samlinger af dekretaler kan ligeledes være til hjælp ved at meddele enkelte registerskrivelser, jf. nr. 35. Men desforuden existerer der endnu en kilde af ikke ringe værdi, der kan bidrage til at udfylde lakunerne og i nogen grad erstatte de tabte registerbind. For det tredie-fjerde og nittende paveår, samt for afsnit af det attende, er der overleveret en summarisk indholdsfortegnelse, som giver os en oversigt over den pavelige korrespondance i vedkommende tidsrum. Den refererer talrige buller om danske forhold og personer, ganske særligt vedrørende Ingeborg — at få søsteren genindsat som dronning af Frankrig var et hovedmål for Knud Valdemarsens og Valdemar Sejrs udenrigspolitik i disse år. Denne fortegnelse er trykt hos Theiner l.c., dog således at 10. og 12. årgang foruden dele af 11., der ligeledes indeholdes heri, er forbigået, da de dækkes af de bevarede registerbind. Ved at udelukke disse i deres fuldstændighed kendte paveår fra sin udgave har Theiner afskåret muligheden for at sammenligne dem med og prøve dem på registrene. En sådan prøvelse, der er en forudsætning for at kunne bedømme fortegnelsens værdi, lader sig dog gennemføre for de tidsafsnit af det tredie paveår, der kendes både fra registrene og fra indholdsfortegnelsen hos Theiner. En sammenligning viser nu, at nævnte fortegnelse nummer for nummer, bulle for bulle præcist og nøjagtigt følger registerfragmenterne fra det tredie år (se exempelvis nr. 12). Denne jævnførelse har andre forskere ført igennem for andre afsnit af fortegnelsen, og det er herefter sikkert, at den ikke repræsenterer et udtog eller et vilkårligt udvalg af korrespondancen, men direkte eller gennem mellemled støtter sig på selve de tabte registerbind. Dette kan yderligere underbygges ved at sidestille den spredte modtageroverlevering uden for den tredie årgang med rubrikkerne i indholdsfortegnelsen. Alle rubrikker, der lader sig identificere med daterede originaler og kopier, viser sig da at have den plads i fortegnelsen, som det var at vente, de havde i registrene. De ses også tydeligt at følge efter hinanden ikke rent kronologisk, men med de små afvigelser i den tidsmæssige rækkefølge, som er et særkende for registeroverleveringen. På grundlag af disse iagttagelser er det muligt dels at henvise de enkelte rubrikker til det paveår, de tilhører, dels også at datere dem nærmere inden for dette.

Den foreliggende rubrik har i fortegnelsen sin plads i det tredie paveår, tilhører altså tiden 1200 22.februar—1201 21.februar. Af disse grænser har den første størst interesse for dateringen, idet rubrikken er anbragt blandt de ældste buller i årgangen. Den er ført ind efter skrivelser, der med vished er fra marts måned 1200, og den er placeret et stykke før april-bullerne begynder. Det er sikkert, at den er udgået efter 22. februar, men den kan for den sags skyld godt være udstedt sidst i denne måned og så først have fået plads i korrespondancen fra marts. En forsinket registrering af bullerne i forhold til udstedelsestiden er nemlig en ret almindelig foreteelse i den pavelige embedskorrespondance. Man kan således ikke tidsfæste rubrikken på det grundlag, at den i fortegnelsen følger umiddelbart efter nr.3, der er dateret 11. marts 1200, jf. hertil nr. 128. Må man på denne måde skyde tidsgrænsen tilbage til 22. februar, er det på den anden side lidet sandsynligt, at den pågældende bulle skulde være udgået senere end i marts. Hvis den hidrørte fra april, men var indsat under skrivelserne fra marts, forelå der en for tidlig registrering, men dette er en så sjælden foreteelse i paveregistrene, at man i praksis må se bort herfra. Dateringen bliver [1200 22. februar-marts], en tidsfæstelse der også har gyldighed for nr. 2.

Selve ordlyden af den her omhandlede bulle er gået tabt. Heinrich Singer har imidlertid fremdraget et dekretal fra Bernardus Compostellanus antiquus, som han mener er et fragment af denne skrivelse. Indholdet dækkes dog ikke af den nedenstående rubrik, og identifikationen må anses for tvivlsom. Dekretalet er i virkeligheden ret ubestemmeligt, tidsmæssigt set. Det kan både være ældre og yngre end år 1200 og vil i stedet blive trykt under [1198-1208] i bind 3 af første række.