Skjalm, af Guds nåde biskop af Århus, til alle retsindige, der ser dette brev, hilsen med den sande frelserN.

Idet vi betænker, at intet i menneskets verden er så fast og sikkert, at det ikke går til grunde og forsvinder i tidens løb, har vi efter evne udtænkt et lægemiddel mod denne syge og besluttet at overgive vore handlinger til brevets hukommelse. Vi gør altså vitterligt for så vel nulevende som tilkommende, at vi til forladelse for vore synder har overdraget de klostergivne i Sorø Gimlingetorp og de besiddelser, som vi har i Gimlinge med tilhørende skov, desuden vore besiddelser (i) Ormager, således at de efter dette legemes opløsning fuldt ud skal tilfalde dem, dog med den betingelse vedføjet, at fornævnte munke to gange om året og begge gange i tre dage skal nyde godt underhold af afkastningen fra førnævnte besiddelser; men det af afkastningen, der måtte overstige de seks dages underhold, skal tilfalde oftnævnte stiftelses kirkebygningsfond. Hvem der altså end, gejstlig eller verdslig, prøver på at omstøde denne vor gave, skal vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds, den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og på den strenge dommens dag få lod med de uretfærdige.