© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Eisdem.
Licet apud districtissimum iudicem de nostris meritis diffidamus, de ipsius tamen benignissimi patris pietate confidimus. quod non secundum peccata nostra. sed secundum suam misericordiam nos respiciet, propter nomen suum sanctum et gloriosum quod inuocatum est super nos. in illis precipue que per uos sine ruga duplicitatis pura intentione tractamus. Illa quippe ueritatis promissio dicentis ad Symonem. tu es Petrus. et super hanc petram edificabo ecclesiam meam. et porte inferi non preualebunt aduersus eam. quasi firmissima spei anchora nauem ecclesie per pelagus huius seculi sic deducit. ut nec demergatur in Scillam; nec incidat in Caribdim. quantumlibet quatiatur interdum inter turbines et procellas. Ea igitur que nobis de perfido Waldemaro scripsistis licet proposito uestro uideantur aduersa. speramus tamen in eo cui uenti et mare obediunt imperanti. quod prospera uobis fient et conuertentur in bonum. quemcumque assumptum negotium exitum sorciatur, Unde spem in illo ponentes qui beatum Petrum ambulantem in fluctibus ne mergeretur erexit. dicens ad illum. modice fidei quare dubitasti. ut doceret indubitatam semper de ipso fidem esse tenendam. iniunctum uobis legationis officium. exequamini. tam super hoc quam etiam super aliis domino inspirante facturi quod ad honorem et profectum ecclesie uideritis expedire. illud semper habendo pre oculis quod dominus discipulis suis ait. estote prudentes sicut serpentes. et simplices sicut columbe. quod et nos pre oculis habere studemus. Luipuldum uero noueritis apud Senas hostilibus actibus implicatum. ad nostram presentiam non uenisse. cuius insolentiam et stultitiam diligenter principi exponatis. uestrum nobis significaturi progressum quotiens oportuerit. ut nostris instructi consiliis et exhortationibus roborati. securius procedatis ad ea que uobis frequenter occurrent.
26 Eisdem=Hugoni Hostiensi episcopo et Leoni tituli sancte Crucis presbitero cardinali apostolice sedis legatis.
16 Luipuldum=Luipuldum episcopum Wormatiensem.
29-30 Jf. Ier. 14,9: Tu autem in nobis es, domine, et nomen tuum inuocatum est super nos.
1-3 Matth. 16,18: tu es Petrus et super hanc petram ædificabo ecclesiam meam, et portæ inferi non præualebunt aduersus eam.
7 Jf. Luc. 8,25: quia et uentis et mari imperat, et oboediunt ei.
10-11 Matth. 14,31: Modicæ fidei quare dubitasti.
15 Matth. 10,16: Estote ergo prudentes sicut serpentes et simplices sicut columbæ.
Til Hugo, biskop af Ostia, og Leo, kardinalpresbyter af Sta. Croce, det apostoliske sædes legater.
Skønt vi mistvivler om vore fortjenester over for den strengeste dommer, har vi dog hos denne vor fromme og højst velvillige fader tillid til, at han vil betragte os, ikke efter synderne hos os, men i overensstemmelse med barmhjertigheden hos sig selv på grund af sit hellige og glorværdige navn, som vi har påkaldt os, særlig med hensyn til de ting, som vi med rene hensigter og uden tvetydighed varetager igennem jer. Thi forjættelsen fra den Sande, han, som sagde til Simon: Du er Petrus, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den, fører som det mest usvigelige håbets anker kirkens skib gennem denne verdens hav, således at det hverken synker mod Scylla eller kommer ind i Charybdis, hvor meget det end fra tid til anden omtumles blandt strømhvirvler og hvirvelstorme. Skønt de ting, som I har skrevet til os om den nedrige Valdemar, jo synes at stå i modstrid med, hvad I har foresat jer, håber vi dog i Ham, hvis befaling hav og vinde adlyder, at de vil få et heldigt udfald for jer og vende sig til det gode, hvilken udgang det hverv, I har påtaget jer end må få. Sæt derfor jert håb til Ham, som løftede Skt. Peder, der gik på bølgerne, for at han ikke skulde synke, og sagde til ham for at lære, at troen på ham altid skal bevares uden tvivl: Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? Udfør den jer pålagte pligt som legater, idet I i dette så vel som i andet på Herrens tilskyndelse gør, hvad I finder vil være til gavn for kirkens hæder og tarv, og altid holder jer det for øje, som Herren siger til sine disciple: Vær snilde som slanger og enfoldige som duer, hvad også vi søger at holde os for øje. Men I skal vide, at Luipuldus har befattet sig med fjendtlige handlinger i Siena og ikke er kommet til os personlig, og hans frækhed og dumhed skal I omhyggeligt fremstille for fyrsten og tilkendegive os jeres fremgang, så ofte det er fornødent, for at I, belært ved vore råd og bestyrket ved vore opmuntringer, desto sikrere kan træde de ting i møde, som I til stadighed vil støde på.
Innocens III.s bulle er tidligere dateret til 1207 december—1208 januar, begyndelsen af 1208, første halvdel af februar, slutningen af februar—marts samt til midten af april 1208.
Den er rettet til to kardinaler, der fungerede som pavens legater. De bestred dette hverv fra maj 1207 og nedlagde det inden 1208 11. april, på hvilken dag de vides at have været tilbage i Rom (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3 s. 1519-20). Ved en nærmere placering af skrivelsen inden for dette tidsrum bør man hæfte sig ved den omtale, der sker af biskop Valdemar af Slesvig. Han karakteriseres på nedsættende måde, og det fremgår af hele sammenhængen, at de to legater havde fået at gøre med hans sag i Tyskland. Det må være ensbetydende med, at bullen er afgået, efter at den nye vending var indtruffet i Valdemars sag. Ikke længe efter 1207 3. november (jf. nr. 127) blev han postuleret til ærkebiskop i Bremen, og hans stilling forandredes totalt, Den nærværende bulle forudsætter ikke blot dette bekendt — hvorfor den må ligge efter nævnte dato — men røber også kendskab til den videre udvikling. Biskop Valdemar følte sig efter postulationen stærk nok til at trodse Innocens III. Han undveg fra Rom og brød derved sit løfte til paven, og efter flugten begav han sig til Tyskland for snart efter at holde sit indtog i Bremen (Regesten der Erzbischöfe von Bremen I s, 196). Innocens III.s bulle til de to legater, der viser, at Valdemars sag nu også spillede ind i den tyske politik, må være affattet et stykke tid efter postulationen, næppe før januar 1208. Er skrivelsen tidligst udfærdiget i denne måned, er den sandsynligvis senest udstedt i februar, når hensyn tages til, at legaterne allerede 11. april var vendt hjem til Rom. Datering altså (1208 januar—februar].