I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Anders, af Guds nåde den hellige Lundekirkes ærkebiskop, Sverrigs primas, sender hilsen til alle troende i Kristus, så vel nulevende som tilkommende.

De, der leverN klosterlivet, bør støttes og beskyttes af biskoppen, for at ikke nogen i had og frækhed enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige tros kraft. Forfædrenes handlinger betros til breve, for at de ikke skal blive afkræftet, enten fordi de går i glemme eller som følge af onde menneskers overgreb. Men når breve autoritativt og ved at meddele troværdige vidner giver underretning om, hvad der er sket, så tilintetgøres de nederdrægtige menneskers frækhed og forvovenhed ved at blive afsløret. Da vi nu ved, at der er megen ondskab hos menneskene, ønsker vi, at der skal være en sådan sikkerhed for de enfoldige klostergivne, at vi ved al vor årvågenhed afvender, at det, som vi mener, skal virkeliggøres gennem os til ære for Gud og til styrkelse af klosterlivet, nogensinde kan forringes ved nogen som helst forslagenhed fra nedrige menneskers side. Derfor, elskede sønner i HerrenN, har vi nådigt bevilget den ærværdige abbed Eskils og vore klostergivne brødres rimelige forlangender og taget det for os kære Esrom kloster, hvor de tjener Gud, under Skt. Marias og Skt. Laurentius' og vor beskyttelse, og vi bestyrker det ved dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme kloster med Guds vilje og efter Skt. Benedikts regel, til evige tider ubrødeligt skal overholdes der. Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder eller ved køb, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne selve stedet Esrom, hvor førnævnte kloster er beliggende, de steder, hvor der engang var de landsbyer, som hed *TangaN og *DauisthorpN, med alle deres tilliggender, skove, enge, vande, græsgange, fiskevande og møller, Villingerød, Havreholm, Borsholm, Såne, Toelt, *TummethorpN, *ArnbiornkiøpN med alle dets tilliggender, skove, vande, enge, fiskevande, og landsbyerne *HaholmN, *RokaN, *Boue thorpN, *EskilsholmN, *LangaholmN og den jord på den anden side Gedevase, som den hæderværdige kong Valdemar gav, *HorseholmN med skove, vande og enge, Horserød, Rørtang, Flynderup, *KarlstorpN, *HiorteholmN, *BouethorpN, Reerstrup, *StenhasN, Dagerød, Højsager med skove, vande, enge og græsgange, Krogdal, *SaxolsthorpN, Torup, Kistrup, *SibbethorpN, *StenholtN, *BirsethorpN, *MulneholtN med skove, enge og græsgange, ladegården Holløse med alle dens tilliggender, (Nørre-)Herlev ifølge hr. Ebbes'N gave, en andel i Veddelev, Morup i Halland med skove, vande, enge og græsgange, og *GlumstenuitN med alle dens tilliggender, *SkiesholmN, *Heluesio, *Weling, *SineruthN, en trediedel af hele tienden fra Esbønderup. Hvis altså nogen med viden og vilje forsøger at handle mod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, med mindre han ved en passende bod gør sin egen dristige forvovenhed god igen, omkomme, ramt og bundet af bandlysning og gennemboret af den Helligånds sværd, og ligge under for den sidste fordømmelses hævn. Men vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.

Givet i Grønsund i det Herrens år 1211 i vort bispedømmes     år!N.