Til broder Guarinus.

Vi kalder Ham, som ransager hjerterneN og kender alle hemmelighederN, til vidne på, at vi elsker vor meget kære søn i Kristus Filip, de Franskes berømmelige konge, med en så oprigtig kærlighed, at vi ikke ønsker at nægte ham noget, som burde tilstås nogen anden. Men når han beder os om sådanne ting, som vides at ville skade hans frelse til overmål, bør vi nægte det desto indstændigere, jo oprigtigere vi elsker ham, for at vi ikke skal synes, ikke at elske, men at hade ham. Når han altså af nogle øjentjenere, der er fjender af sandheden og retfærdigheden, er blevet forledt til fejlagtigt at tro, at han uden videre kan aflægge ed på, at han ikke har haft legemlig omgang med sin hustru dronningen, på det tænkte grundlag, at foreningen af hans og hendes sæd, omendskønt kønnenes forening har fundet sted under den legemlige omgang, ikke er blevet fuldbyrdet i det kvindelige organ, så opfordrer vi efter indgående at have taget samme dronnings erklæringer, der er afgivet under ed, i betragtning og ud af faderlig hengivenhed og nidkærhed for denne konges frelse, ham til ved vort brevN, at han for fremtiden vender det døve øre til sådanne falske dårskaberN og højagter denne førnævnte dronning ved Gud og for Guds skyld, hun, som for at bevare ægteskabets lov, som Gud har indstiftet i Paradiset før syndefaldet, er blevet martret af et langvarigt martyrium. Det er vor vilje, og vi befaler, at hun også skal højagtes af dig, og vi på minder om og besværger dig i Herren, kyndige broder, at du i din sjæl ikke går længere i retning af at tilråde til og samtykke i uretfærdighed og heller ikke, så vidt det står til dig, tillader, at kongen føres bag lyset med falskhed og løgn, og ikke menneskeligt set søger at behage ham til skade for hans og din frelse, for at du ikke skal være skyld i, at han mishager Gud, idet du omhyggeligt tager i betragtning, at det med sandhedens ord intet gavner et menneske, om han vinder den hele verden, men tager skade på sin sjælN. Du skal stræbe efter at gøre samme konge, som, såvidt det står til ham, efter hvad vi tror, har et oprigtigt og hengivent sind, forsonlig og understøtte ham til det gode, således at du i rigeligt mål kan fortjene Guds og det apostoliske sædes nåde som følge heraf, og vær forvisset om, at vi, såfremt vi erfarer, at du står ham bi med gavnlige og frelsebringende råd, virkningsfuldt vil arbejde på at hædre og befordre dig, da det ikke sømmer sig for dig som en klosterlivets mand til stadighed at befatte dig med verdslige anliggender. Givet i Lateranet den 9. juni i vort pavedømmes femtende år.