© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Vir inclitus ualde Iohannes filius Esberni Snare fratris domini Absalonis felicis memorie archiepiscopi Lundensis cum esset ad ultima uite deductus in ciuitate Lubek solicitus factus per hoc de die nouissimo recogitauit in amaritudine anime opera patris sui et suam negligenciam circa execucionem paterne donacionis scilicet de dimidia capitali porcione quam donauerat in testamento suo beate Marie in Sora de qua quidem donacione ipse Iohannes adhuc tunc nichil disposuerat iuxta partem que eum legittime contingebat in execucione testamenti facienda pro patre/ Itaque tactus ipse uerbere dei et molestia cordis et corporis affectus fecit uocari ad se dominum Gaufridum abbatem et facta prius confessione humili sacram communionem percepit de manibus eius; Deinde ad faciendam perfectionem paterne porcionis predicte necnon ad ampliandum tam pro se quam pro patre donacionem bonam scotauit in manus eiusdem domini Gaufridi abbatis Stenløse Magle cum suis attinenciis hoc est ipsam mansionem seu curiam nulla facta excepcione ipsam uillam Nythorp et Ascendorp et omnia eidem uille cum suis redditibus attinentia in possessionem perpetuam/ ea condicione quod de redditibus illarum possessionum habeant fratres ad refectionem in die natiuitatis Marie et in die natiuitatis beati Iohannis baptiste et in anniuersario suo pitanciam annuam temporibus perpetuis.
Unde prefati iudices taliter in arbitratores assumpti uisis et auditis omnibus racionibus et munimentis diligenter inspectis hinc et inde adiudicauerunt monasterio predicta bona scilicet ipsam mansionem Stenløse Magle cum suis attinenciis omnibus et ceteris prout habetur in autentico Iohannis filii Esberni.
Sicque monasterium extunc cepit pacifice et possidet usque adhuc memorata bona omnia in Øxneschow et Øxnescows fong/ Super hiis omnibus exstat magna copia litterarum in quibus prudente<r> caueas ob errorem incurrere. Simpliciter igitur funda te primo littera domini Iohannis filii Esberni Snare primi collatoris.
18 dei] rettet Reg.
21 faciendam] forkortet som faciendum Reg.
24 Ascendorp] kan også læses Astendorp Reg.
— omnia] oia uden forkortelsesstreg Reg.
25-26 condicione] sidste o synes rettet Reg.
27 in die natiuitatis Marie et in die natiuitatis beati Iohannis baptiste = 8. september og 24. juni.
— Iohannis] Io uden forkortelsestegn Reg.
1 Lubek] med tværstreg gennem overlængderne Reg.
5 racionibus indtil inspectis] tilføjet over linien Reg.
6 cum] synes rettet fra cui Reg.
7 ceteris] sidste stavelse rettet over linien, måske fra -ra Reg.
11 pacifice] sidste e rettet Reg.
12 exstat] med extra forkortelsesstreg over e Reg.
13 prudente<r>] pruden te Reg.
— ob] ser ud som ab Reg.
13-14 Iob 10,1: in amaritudine animæ meæ.
Da den meget navnkundige mand Jens, søn af Esbern Snare, broder til hr. Absalon, salig ihukommelse, ærkebiskop af Lund, lå på sit yderste i staden Lybæk, tænkte han atter, bekymret af denne grund for den yderste dag, i sin sjæls vånde på sin faders gerninger og på sin forsømmelighed i at efterkomme faderens gave, nemlig på en halv hovedlod, som han i sit testamente havde skænket Vor Frue i Sorø, om hvilken gave denne Jens jo da stadig ikke havde truffet nogen bestemmelse med hensyn til den andel, som efter loven angik ham, når han skulde efterkomme faderens testamente. Han lod derfor, ramt af Guds svøbe og hjemsøgt af brøst i hjerte og krop, hr. abbed Gaufred kalde til sig og modtog efter ydmygt at have bekendt sine synder den hellige nadver af hans hånd. Dernæst skødede han for at fuldkommengøre den fornævnte fædrene lod og desuden for at øge den gode gave så vel på egne som på faderens vegne Stenmagle med sine tilliggender i samme hr. abbed Gaufreds hånd, det vil sige denne samme bondegård eller gård, intet undtaget, denne landsby Nyrup og Assentorp og alle tilliggender til samme landsby med dens indtægter, at besidde til evig tid, på den betingelse, at brødrene til evige tider årligt skal underholdes og bespises af indtægterne af disse besiddelser på Maria fødselsdag og på Skt. Hansdag og ved hans årtid.
Forhandlet i Lybæk i det Herrens år 1213 i kong Valdemar den II.s dage.
Derefter beretter Sorø gavebog om klostrets strid med arvingerne og refererer en dom fra 1233 19. januar:
Derfor tildømte omtalte dommere, der på denne måde var antaget som voldgiftsdommere, efter at have set og hørt alle retsgrunde og omhyggeligt undersøgt bevisligheder fra begge parter, klostret fornævnte gods, nemlig denne bondegård Stenmagle med alle dens tilliggender og det øvrige, således som det findes i Jens', søn af Esberns autentiske brev.
I anden sammenhæng fortæller gavebogen om de omstridte ejendommes videre skæbne, herunder om en dom af kong Erik VI Menved af 1293 5. februar (DRB. II:4 nr. 93), hvorefter den fortsætter:
Og således tog klostret fra da af i ukæret besiddelse alt det før omtalte gods i Øksneskov og Øksneskovs fang og besidder det til den dag i dag. Om alle disse ting findes der et stort antal breve, som du betænksomt må vare dig for at løbe sur i. Læg da først grunden ganske simpelt med brevet fra hr. Jens, søn af Esbern Snare, den første der overdrog det.