Waldemarus natus Waldemari regis Danorum per patrem suum in regem Dacie constitutus recipitur sub protectione beati Petri et sedis apostolice.
1 Waldemarus] Waldemarius Reg.
— Waldemari] Wald. Reg.
Valdemar, søn af Valdemar, de Danskes konge, der af sin fader er gjort til konge af Danmark, tages under Skt. Peders og det apostoliske sædes beskyttelse.
Den nedenfor meddelte rubrik, der gengiver et paveligt beskyttelsesprivilegium, dateres hos Potthast og i Bullarium Danicum — ligesom også nr. 75-79 og 82 — til [1215 22. februar—1216 16. juli], det vil sige mellem første dag af Innocens IIl.s attende paveår og hans død sidstnævnte dato.
Rubrikken er imidlertid i indholdsfortegnelsen over de tabte paveregistre optaget blandt hullerne fra det følgende paveår, det nittende. Dette tager sin begyndelse 1216 22. februar. Stadfæstelsen må herefter henføres til 1216 og være udstedt mellem 22. februar og 16. juli. I henhold til sin plads kan rubrikken dateres nærmere endnu. Den er i fortegnelsen anbragt mellem bullerne fra juni eller sidst blandt skrivelserne fra maj. Da der vel næppe kan være tale om en for tidlig registrering, men derimod nok om den almindeligt kendte forsinkelse af indførslerne i registret (jf. Dipl. Danicum 1:4 nr. 1), vil det være det rimeligste at henføre rubrikken til [1216 maj—juni]. Den samme datering har gyldighed for den serie af pavebuller til Danmark, der i indholdsfortegnelsen er rubriceret sammen med den foreliggende, her omfattende nr. 75, 76, 77, 78 og 79.