Pave Honorius III giver ærkebiskop Anders Sunesen af Lund myndighed til at afgøre
appellerede sager, når appellen ikke bliver forfulgt, kræve gæsteri, omend af
moderat omfang, ved sine visitatser, besætte de beneficier, hvis besættelse er
tilfaldet paven, meddele afløsning for forkyndt bandlysningsdom, særlig grove
tilfælde dog undtaget, samt til at ændre pilgrimsløfter om hjælp til Det hellige
Land, altsammen så vel i Lunde som i Uppsala kirkeprovinser.
Nærværende bulle er formentlig udstedt omkring samme tid som hovedtexten, nr. 112.