© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Text efter A med lakunerne udfyldt efter a1.
Waldem[ar]us dei gr[atia Danorum Schlauorumque rex uniuersis hæc script]a cer[n]e[ntibus in perp]etuum. Ut stabilitatem optineant [et] ca[lumpniæ quotidianæ non subiiciant quæ gerunt]ur prouidorum a[cta] scripture testimonio roborantur. Cum igitur mfo]ta inter di[lectos fratres nostros mo]n[ac]hos Uitescole et canonicos Wibergenses super ins[u]la Leshø controuersia ex utraque parte nostro de[ferretur ar]bitr[i]o finienda; auditis hinc inde priuilegiis contrariis et testimoniis diuersis. pro [pa]rte monachorum [quod to]tam qua[rt]am pa[r]15 tem insule predicte iuste ab ecclesia Wibergensi optinuissent. et annis pluribus inco[ncusse possedissent;] pro parte canonicorum quod tantum partem silue succidende [acquisierunt m|onachi et minus [.... tamen] noualibus campis et pratis exce[p]tis; sacius nobis uisum est inter prefata l[o]ca sacra per compositionem a[micabilem] quam per sententiam iudicialem [c]al[u]mpniam terminare. Q[uo]circa uniuersis tam presentibus quam pos[t futuris n]otum esse uolumus. quod utriusque ecclesie paci et utilitati prospicientes diffiniuimus. ut medietas [pratorum omn]ium in possessione a monachis occupatorum in canonicorum redeat usum et propriet[a|tem. reliqua uero pratorum [illorum m]edietas. tota terra silue monachorum subiacente mona sterio Uitescole cedat in posterum sine calumpn[ia pos]siden[da]. Ut ergo prescripta compositionis forma rata semper habeatur et firma; nostro eam priuilegio roboramus. et instrumentis antiquis u[t]rinque resignatis irretractabiliter f[irm]ari sanctimus.
Actum Grothesbole anno incarnacionis dominice. mo. cco. decimo nono. anno regni nostri decimo septimo.
8 in perp]etuum] salutem in perpe]tuum ifølge rekonstruktionen i Dipl.Vibergense. Der synes imidlertid ikke at være plads til salutem i lakunen i A, og ordet er heller ikke nødvendigt for konstruktionens skyld. Også andetsteds forekommer udfyldningen i nævnte tryk mindrerigtig.
10 a[cta])] således a1, men rekonstruktionen er usikker her og i det følgende, eftersom al er temmelig upålidelig som textkilde. Dette ses af de steder, hvor texten er sikret gennem A, men alligevel læses anderledes i a1, jf. nedenfor.
— testimonio] mangler a1.
11 Uitescole] Vitæ Scholæ a1.
12 Wibergenses] Viburgenses a1.
— Leshø] Lessåe a1.
13 contrariis) contractibus a1.
15 Wibergensi] Vibergensi a1.
17 minus] lakune angivet i al foran tamen.
20 terminare] examinare a1.
21 prospicientes] conspicientes a1.
23 reliqua] reliquorum a1.
24-1(p. 214) tota — posterum] monachorum mynasterio Vitæ Scholæ cedat in perpetuum a1.
1-6 Ut ergo — decimo septimo] In cuius rei testimonium etcetera. Actum Gråteschåle anno domini 1219 a1. Texten er således trukket sammen til slut i al og forvansket, endda i udtalt grad. Selvom A på dette stykke er i bedre stand end for de første partiers vedkommende, er læsningen dog ikke sikker overalt, til exempel ikke med hensyn til udstedelsesstedet (e og bo usikre i Grothesbole).
13 priuilegia contraria: tabt.
3 instrumenta antiqua: tabt.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.
For at de ting, som sker, kan opnå fasthed og ikke dagligt ligge under for klagemål, sørger man fremsynet for at bestyrke sine handlinger ved brevets vidnesbyrd. Da altså den strid, der er opstået mellem vore elskede brødre munkene i Vitskøl og kannikerne i Viborg om øen Læsø, af begge parter blev forebragt os til endelig voldgift, har vi efter fra begge sider at have påhørt forskellige og modstridende privilegier og vidnesbyrd — fra munkenes side, at de havde erhvervet hele fjerdedelen af førnævnte ø på retmæssig vis af kirken i Viborg og havde besiddet den uanfægtet i flere år, fra kannikernes side, at munkene kun har skaffet sig en del af skoven til fældning og mindre end det, idet jo dog de nyopdyrkede marker og enge var undtaget — fundet det mere rådeligt, at trætten mellem de førnævnte hellige stiftelser afsluttedes ved en venskabelig overenskomst end ved en dom ad rettens vej. Derfor ønsker vi, at det skal være vitterligt for alle, nulevende så vel som herefter kommende, at vi under hensyntagen til begge kirkers fred og tarv har afsagt denne slutdom, at halvdelen af samtlige enge, der var taget i besiddelse af munkene, påny skal gå tilbage til kannikerne til brug for dem og som deres ejendom; men den anden halvdel af samme enge med al jord, som ligger op til munkenes skov, skal tilfalde Vitskøl kloster at besidde for fremtiden uden trætte. For at altså den ovenfor antegnede ordlyd af overenskomsten altid skal anses for gyldig og urokkelig, bestyrker vi den med dette vort privilegium og fastsætter, efter at begge parter har givet afkald på de gamle dokumenter, at den uomtvisteligt skal stå ved magt.
Forhandlet i Grødesby år 1219 for Herrens menneskevorden i vort kongedømmes syttende år.
Hånden genfindes ikke andetsteds i Valdemar II.s originaldiplomer. Det kan dog bemærkes, at den udviser stor lighed med skriverhånden i en anden original, om hvilken det med sikkerhed vides, at kongens kancelli har stået for udfærdigelsen, i hvert fald på et eller andet stadium af denne, se nr. 73.
Dombrevet er dateret 1219, uden dagsangivelse, i kongens syttende regeringsår. Såfremt inkarnationsåret er beregnet med juledag som epoke — hvilket dog ingenlunde er sikkert — er 1219 at forstå som tiden fra 1218 25. december til 1219 24. december efter den moderne kalender. Dette kan i så fald passe med kongeåret. Efter den beregningsmåde, der først dukker op i kong Valdemars diplomer, er der næppe tvivl om, at 17. år dækker samme tidsrum som anført for inkarnationsåret, idet 25. december må antages her at danne epoke. Helt kan den mulighed dog ikke udelukkes, at kongeåret har været beregnet på den måde, som kan konstateres senere. I så fald kan det 17. år teoretisk set have strakt sig til 27. april 1219, se nærmere Dipl. Danicum I:4 nr. 45. Diplomet har da sin terminus ante quem i nævnte dato.