forrige næste

Honorius episcopus seruus seruorum dei. carissimo in Christo filio.. illustri regi Dacie. salutem et apostolicam benedictionem.

Personam tuam sincera diligentes in domino caritate quantumue cum deo possumus celsitudiniregiedeferentes/libenter ad euitandam offensam diuinam et humanam infamiam declinandam ad salutem anime appetendam. et promerendam laudis gloriam te precibus exhortamur et monitis in spiritu lenitatis. exacerbaturi te numquam quamdiu poterimus euitare. Sane cum inter alia gratie sue dona dominus in cuius manu sunt omnium potestates et uniuerse carnis spiritus te ad terreni regni solium sublimarit nec sit quod ei retribuas pro omnibus que tribuit et retribuit ipse tibi pro eo quod non est facture uicaria compensatio ad factorem. cauendum est omnimodis/ ne ab ipso ingratitudinis arguaris. quia iuxta sapientis edictum spes ingrati tabescit tamquam glacies ibernalis. sed ut de gratia proueharis in gratiam ita te debes diuinis beneplacitis coaptare. ut transitoriam regni terreni gloriam commutes feliciter in eternam. Ceterum cum sicut speratur ecce nunc ostio magno aperto in domino ad Christi fidem intret gentium plenitudo. dum Sarraceni et pagani iuxta uerbum euangelicum tamquam de infidelitatis sepibus aduocantur. et compelluntur intrare ac oues alie que nondum sunt ex Christi ouili ducuntur ut sit unum ouile unus et pastor; gaudere debes quod augetur numero et merito populus christianus. et ad id teneris ipse dare opem et operam efficacem. Quare non sine causa miramur quod cum dominus numerosam multitudinem paganorum in Liuonia conuerterit ad fidem catholice ueritatis. et conuertenda speratur in proximo numerosior multitudo. tu in hoc tuum captans commodum temporale/ ut conuersos et conuertendos tue subicias dicioni opponis te/ ne hii qui domino inspirante aspirant ad subsidium nouiter conuersorum illuc ualeant transfretare portum nauibus interdicens. Et licet ne id efficeres paterno affectu nostris litteris te monuerimus diligenter nullum effectum monita sunt sortita quare uideris contra te gratis dominum prouocare. dum serio prepedis/ ut non solum conuertendi conuerti ualeant/ uerum etiam conuersi compellantur auerti. Ut igitur ex iterata monitione pleniorem agnoscens monentis affectum efficacius impleas quod moneris; serenitatem regiam rogamus. monemus et hortamur in domino; quatinus prudenter attendens quod nil ualet homini si uniuersum mundum lucretur/ anime uero sue sustineat detrimentum nullatenus te opponas. quominus conuersis predictis omnimodis succuratur. sed succurrentibus portum aperias ut tibi dominus aperiat portam celi. et nauium copiam quam interdixisse hactenus diceris/ facias exhiberi. nec tibi dominandi amor usque adeo dominetur ut quos Christus in liberta tem uocauit uel uocaturus est uelis subicere seruituti. ne uelud rex uerum Ioseph ignorans uelle affligere populum domini uidearis. qui potens est eum quomodo uult de tuis manibus liberare. quin potius ut offensam redimas precedentem/ et uberiorem gratiam merearis. uenerabilibus fratribus nostris .. Liuoniensi .. Seloniensi. et .. Lealensi episcopis/ et aliis qui ad lucri faciendum in partibus illis populum domino diligenter intendunt impendas consilium et auxilium oportunum. ab illo recepturus grate uicissitudinis premium qui nullum bonum inremuneratum reliquit/ sicut nec ullum malum deserit impunitum. Preces autem et monita nostra taliter hac uice studeas adimplere; quod nos de tua facias fide ac deuotione in Christo gaudentes, et constituas celsitudini tue merito debitores. Alioquin quantumcunque tibi tamquam precellenti deferre uelimus; quia tamen non est deferendum homini contra deum cui est contra omnes homines deferendum; causam Christi nequaquam prosequi negligemus/ ne ab eo negligi mereamur.

Datum Viterbii. xiii. kalendas maii pontificatus nostri anno quarto.

19 .. = Waldemaro.

3 ibernalis = hibernalis.

15 subicias = subiicias.

16-17 portus = portus Lubecensis, se Heinrici Chronicon Lyvoniae c. XXIV (MGH. SS. In usum scholarum 169).

1 subicere = subiicere.

5 .. Liuoniensi = Alberto.

— .. Seloniensi = Bernhardo.

— .. Lealensi = Hermanno.

24 Galat. 6,1: in spiritu lenitatis.

26 Jf. Prov. 21,1: ita cor regis in manu domini.

2-3 Sap. 16,29: Ingrati enim spes tamquam hybernalis glacies tabescet.

8 Luc. 14,23: compelle intrare.

9 Ioan. 10,16: et fiet unum ouile et unus pastor.

17-18 nostre littere: tabt. Jf. dog nr. 159 af 1219 29. oktober.

23-25 Matth. 16,26: Quid enim prodest homini, si mundum uniuersum lucretur, animæ uero suæ detrimentum patiatur?

1-2 Exod. 1,8: rex nouus super Ægyptum, qui ignorabat Ioseph.

Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, hilsen og apostolisk velsignelse.

Idet vi elsker dig personligt med en inderlig kærlighed i Herren, står til tjeneste for dig, høje konge, såvidt vi kan for Gud, og ikke, sålænge vi vil kunne undgå det, ønsker at vredes på dig, retter vi med nådigt og villigt sind vore bønner, opfordringer og påmindelser til dig om at undgå at krænke Gud og undvige vanære blandt menneskene, ivrigt at søge din sjæls frelse og gøre dig fortjent til hæder og pris. Da nu Herren, der har magt øver alt og al kødets ånd i sin hånd, som en af sine nådegaver har ophøjet dig til et jordisk riges tronstol, og du ikke kan yde ham gengæld for alt, hvad han har tildelt og gengældt dig med, eftersom skabningen ikke på sin side kan gøre Skaberen fyldest, må du på enhver måde agte dig for, at han ikke anklager dig for utaknemmelighed, da den utaknemmeliges håb i henhold til den vises udsagn smelter bort som vinterens is, men, for at du kan befordres fra nåde til nåde, bør du føje dig efter Guds vilje på en sådan måde, at du kan ombytte det jordiske riges forgængelige herlighed med den evige lyksaligheds. Men da der altså netop nu er håb om, at mangfoldige folkeslag vil træde ind ad den store, åbne dør til tro på Kristus i Herren, da Saracenere og hedninge i overensstemmelse med det evangeliske ord kaldes hid som fra vantroens indhegninger og tvinges til at træde indenfor, og andre får, som endnu ikke hører Kristi fold til, ledes hid, for at der kan blive een fold og een hyrde, bør du fryde dig over, at Kristi menighed tager til i tal og fortjenester, og du er forpligtet til selv at yde virksom hjælp og bistand hertil. Det er derfor ikke uden grund, at vi forundrer os over, at du, da Herren har omvendt talrige hedninge i Livland til den sande, katolske tro, og endnu flere forhåbentlig vil blive omvendt i den nærmeste tid, i denne sag søger at skaffe dig timelige fordele og for at lægge de omvendte og dem, der skal omvendes, under dit herredømme ved at spærre havnen for skibe modsætter dig, at de, som ved Herrens indgivelse ønsker at drage de nyomvendte til undsætning, kan sejle over havet derhen. Og skønt vi af faderlig kærlighed omhyggeligt har påmindet dig ved et brev om ikke at gøre dette, har vore påmindelser lydt forgæves, og du synes herved uden årsag at udfordre Herren imod dig, når du lægger alvorlige hindringer i vejen ikke blot for omvendelsen af dem, der skal omvendes, men også for de omvendte, så de tvinges til at vende sig bort. For at du altså ved gentagne påmindelser til fulde kan erkende sindelaget hos den, der påminder, og virkningsfuldt udføre, hvad du påmindes om, retter vi i Herren vor bøn, påmindelse og opfordring til dig, høje konge, om i klogskab at betænke, at det intet gavner et menneske, om han vinder den hele verden, men tager skade på sin sjæl, og på ingen måde modsætter dig, at der med alle midler bringes undsætning til de førnævnte omvendte, men åbner havnen for dem, der bringer den, for at Herren skal åbne himmelens port for dig, og lader de skibe, som du siges hidindtil at have spærret for, få adgang, og ikke bliver behersket af herskelyst i en sådan grad, at du ønsker at underkaste dem trældom, som Kristus har kaldt eller vil kalde hid til frihed, for at du ikke som kongen, der ikke kendte den sande Josef, skal synes at ville hjemsøge Herrens folk, han som har magt til at udfri det af dine hænder, således som han ønsker det. Derimod bør du for at sone den tidligere brøde og gøre dig fortjent til nåde i fuldere mål på betimelig vis ved råd og dåd støtte vore ærværdige brødre, biskopperne Albertus af Livland, Bernhardus af Selburg og Hermannus af Leal og de andre, som med omhu og iver søger at vinde folket i nævnte egne for Herren, og du skal fra ham, som ikke lader noget godt uigengældt, men ej heller lader noget slet slippe ustraffet, modtage en kærkommen løn til gengæld. Men sørg for denne gang at efterkomme vore bønner og påmindelser på en sådan måde, at du glæder os ved din tro og hengivenhed i Kristus og med rette gør os til skyldnere over for dig, høje konge. Men i modsat fald vil vi, for at vi ikke skal fortjene at blive svigtet af Kristus, på ingen måde svigte hans sag, men gå videre, hvor meget vi end ønsker at stå til tjeneste for dig i din ophøjethed, eftersom man jo dog ikke bør stå til tjeneste for et menneske imod Gud, hvem man bør tjene imod alle mennesker.

Givet i Viterbo den 19. april i vort pavedømmes fjerde år.