Remensi archiepiscopo.
Ne si secus uineam domini nostre cure commissam positas undique solitudines redigere neglexerimus ad culturam. et propagare in eis propagines que flores odoris et fructum afferant honestatis. possimus merito de torpore seu desidia reprehendi. licet undecima sit hora/ operarios tamen in ipsas proponimus destinare. qui sarculo predicationis ex circumadiacentibus nationibus uitiorum spinas euellentes et uepres. et extendentes in easdem palmites fidei compluentesque illas aquis que transeunt inter medium montium ipsas florere faciant/ et uirtutum germina germinare. ac sic effundente domino spiritum de excelso/ in solitudine iudicium quo se cum deo et coram deo ne ab eo iudicetur/ diiudicet/ habitet/ fiatque nationum desertum. in Chermel. in uere circumcisionis scientiam ueniendo. et postquam intrauerit gentium plenitudo tandem reconciliationis iustitia sedeat in Chermel in Israelitico populo qui nunc reputatur in saltu. Verum cum multi per dei gratiam ad hoc opus idonei latitent intra ecclesiam otio contemplationis uacantes amplexibus infecunde Rachelis. uidentis tamen subtilius inherendo. qui se in cultura dominice uinee non curarunt hactenus exercere. Lye fecunde sed lyppe quasi conubium aspernando ipsos per te ac alios ecclesiarum prelatos. ne cum tota die circa propagationem ac dilatationem uinee dominice steterint otiosi quod nemo eos conduxerit ualeant excusari. duximus excitandos. ut et in hac undecima hora conducti mandragoris. Lye ingrediantur cubiculum et uineam domini studeant propagare. laboraturi quasi breui hore spatio in eadem. et diurni denarii pretium recepturi. Quocirca fratérni tati tue per apostolica scripta mandamus. quatinus in prouincia tua quatuor uiros opinionis sincere ac litterature probate uel tres seu saltem duos cuiuscumque religionis uel ordinis et Cisterciensis presertim cui dominus benedixit a mari usque ad mare. ipsius extendendo palmites. eligas qui super nitentes asinos ascendentes. habentesque uitam in patientia et mortem in desiderio/ sponte uelint animas suas offerre discrimini ac benedicere domino parati pro ipsius nomine si opus fuerit martyrium sustinere. ac ipsos usque ad festum beati Martini ad presentiam nostram transmittas. secundum circumspectionis apostolice prouidentiam una cum illis quos de prouinciis aliis ad nos mandamus transmitti ad solitudinem diuersarum gentium destinandos. ut in eis fungentes legatione pro Christo reconciliari obsecrent illas deo quasi per ipsos domino exhortante ac tamquam ciues apostolorum et domestici dei/ easdem uerbo doctrine illuminent/ pacem gentibus tribuendo. ac cum exultatione ad nos seu ad dominum potius reuertentes iustitie manipulos referant. et ab eodem uite senatum recipiant. sanguine proprio laureati. Quod si forsan prelati eorum qui animas suas sponte periculo duxerint offerendas/ uoluntati eorum presumpserint obuiari; presumptionem eorum/ monitione premissa per censuram ecclesiasticam appellatione remota compescas.
Datum Laterani.
Seriptum est in eodem modo in Dacia .. Lundensi archiepiscopo.
5 Remensi] ...... Remensi a, = Guillelmo.
7 redigere] rettet fra redirere a.
8 festum beati Martini = 77. november.
12 exhortante] synes rettet fra exhortantes a.
21 .. = Andree.
9 Matth. 20,6 og 9: circa undecimam horam.
13-14 Jf. Isai. 32,15: donec effundatur super nos spiritus de excelso.
15-16 Jf. Isai. 32,15: erit desertum in Charmel.
17 Jf. Isai. 32,16: iustitia in Charmel sedebit.
17-18 Jf. Isai. 32,15: Charmel in saltum reputabitur.
19-20 Jf. Exod. 5,17: uacatis otio.
20 ff. Jf. Gen. 29,15ff.
23-24 Jf. Matth. 20,6: Quid hicstatis tota die otiosi.
27 Matth. 20,2: ex denario diurno.
3-4 Gen. 27,27: cui benedixit dominus.
4 Psal. 71,8: a mari usque ad mare.
— Psal. 79,12: extendit palmites suos.
4-5 Judic. 5,10: Qui ascenditis super nitentes asinos.
6 og 16-17 Jf. Judic. 5,9: Qui propria uoluntate obtulistis uos discrimini, benedicite domino.
11-12 Jf. 2. Cor. 5,20: Pro Christo ergo legatione fungimur, tamquam deo exhortante per nos. Obsecramus pro Christo: reconciliamini deo.
12-13 Jf. Ephes. 2,19: sed estis ciues sanctorum et domestici dei.
14-15 Jf. Psal. 125,5: uenientes autem uenient cum exsultatione portantes manipulos suos.
Til ærkebiskop Guillelmus af Reims.
Ved siden af Herrens vingård, der er betroet til vor omsorg, findes der overalt øde steder, og for at vi ikke, hvis vi forsømmer at bringe dem under kultur og fremelske de skud i dem, som bærer vellugtende blomster og gode frugter, med rette skal kunne dadles for ligegyldighed og lediggang, er det dog, omendskønt det er den elvte time, vort forsæt at sende arbejdere dertil, for at de med prædikenens hakke kan udrydde lasternes tidsler og tjørne fra de tilgrænsende folkeslag og udbrede troens vinstokke til dem og væde disse med de vande, som falder ned midt blandt bjergene og får dem til at blomstre og de spirende dyder til at skyde frem, og således skal retten, når Herren udgyder sin ånd fra det høje, fæste bo i det øde, hvor den skal fælde dom med Gud og for Guds åsyn for ikke at dømmes af ham, og folkeslagenes ørken skal ved at komme til kundskab om den sande omskærelse forandres til Karmel, og efter at alle folkeslag er kommet dertil, skal omsider forsoningens retfærdighed tage plads i det israelitiske folk på Karmel, der nu regnes for skov. Men da mange, som ved Guds nåde er skikkede til dette arbejde, holder sig skjult inden for kirken, i ro er optaget af kontemplation, klynger sig til og holder fast ved den ufrugtbare, skønt seende Rachels favntag og ikke hidtil har sørget for at sysselsætte sig med dyrkningen af Herrens vingård, men så at sige forsmår ægteskabet med den frugtbare, men øjensvage Lea, har vi ment at burde opvække dem igennem dig og andre prælater ved kirkerne, for at de ikke skal undskylde sig med, at ingen har lejet dem, når de hele dagen står ledige over for udbredelsen og udvidelsen af Herrens vingård, og for at de i denne elvte time, ledet af alrunens tryllerod, kan betræde Leas sovekammer og ivrigt stræbe efter at udbrede Herrens vingård — for at arbejde i den, så at sige i denne times korte spand af tid, og modtage den daglige denar i løn. Derfor befaler vi dig, broder, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du i din kirkeprovins skal udvælge fire mænd af inderlig tro og prøvet boglig viden eller tre eller i det mindste to fra et hvilket som helst klostersamfund eller en hvilken som helst orden og særlig cistercienserordenen, som Herren har givet velsignelse ved at udbrede dens grene fra hav til hav, og de skal bestige de skønne æsler og have livet i deres tålmodighed og døden i deres længsel og af egen drift ønske at give deres sjæle faren i vold og velsigne Herren, rede til, hvis det bliver nødvendigt, at lide som martyrer for Hans navn, og du skal sende dem til os personlig inden Skt. Mortensdag i overensstemmelse med vor fremsynede apostoliske omsorg sammen med dem, som vi befaler skal sendes til os fra andre kirkeprovinser for at blive udsendt til de forskellige folkeslags ødemarker, at de blandt dem kan optræde såsom legater i Kristi sted og besværge dem om at forsone sig med Gud, som lød Guds opfordring igennem dem, og for som apostlenes medborgere og Guds husfolk at oplyse samme ved lærdommens ord, bringe folkeslagene fred og med jubel vende tilbage til os eller rettere til Herren og bringe retfærdighedens manipler hjem og af Ham modtage en plads i livets ældsteråd, laurbærkranset ved deres eget blod. Men hvis de, som er prælater for dem, som af egen drift mener at burde give deres sjæle faren i vold, muligvis fordrister sig til at stå i vejen for deres ønske, skal du efter forudskikket påmindelse med tilsidesættelse af appel tøjle deres formastelighed ved kirkelig straf.
Givet i Lateranet.
Et ligelydende brev er skrevet til ærkebiskop Anders af Lund i Danmark.
Den foreliggende bulle er et led i et større fremstød for missionen, og af registret ses, at den er udgået i et antal exemplarer til en lang række lande indenfor kristenheden. Indførslerne i registret er udaterede. Imidlertid har man ment at kunne henføre skrivelsen til 1221 25. marts, støttet på en tidsangivelse hos Vastovius, Vitis aquilonia, 171, gældende bullen i dens udfærdigelse for Sverrig: octauo calendas aprilis anno quinto. Denne datering lader sig dog ikke opretholde. Det må anses for en kendsgerning, at Vastovius har benyttet registeroverleveringen ved sit tryk, den samme som er tilgængelig for os, og at han ikke har haft adgang til oplysninger derudover, for exempel gennem en eventuel modtageroverlevering. Den anførte dato har han utvivlsomt hentet fra den næstforegående skrivelse i registret (Pressutti I nr. 3207, jf. 3208), der er dateret netop 25. marts 1221. En sådan fremgangsmåde er imidlertid ikke tilladelig, da den forudsætter, at registreringen opretholdt en strengt kronologisk rækkefølge, hvilket ingenlunde var tilfældet, se Dipl. Danicum I:4 nr. 1 og 128. I stedet må en tidsfæstelse støtte sig på bullens plads i registret imellem skrivelser fra marts måned 1221, og under hensyntagen til en mulig forsinkelse ved registreringen kan udstedelsestiden ansættes til [1221 februar—marts].