© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Reg. 1:
Coegit ex mandato papæ sacerdotes ab uxoribus separari et sacerdotibus 10 appellantibus ad concilium generale missus est Gregorius dyaconus cardinalis legatus in Daciam anno domini mccxxii. Qui peragratis episcopatibus rediens Sleswich circa festum omnium sanctorum in synodo generalt episcoporum Daniæ statuit, ut proles sacerdotis non perciperet hæreditatem. Quod tamen non est obseruatum, quia propinqui sacerdotum noluerunt exhæredare cognatos Suos.
Reg. 2:
Constituciones nouas non addimus sed constituciones uenerabilium patrum dominorum. Ottonis et Gregorii sancte Romane ecclesie cardinalium in regno Dacie quondam legatorum. ea reuerencia qua decet approbamus..... ex unanimi consensu prelatorum in eodem concilio congregatorum. ratificamus confirmamus et innouamus metropolitana auctoritate firmiter demandantes. ut constituciones predictorum dominorum cardinalium .... prouide discrecionis libramine et sollicite discussionis examine pro communui utilitate salubriter et canonice institutas. dilecti fratres suffraganet nostri per se fideliter exsequantur et in proximis suis synodis faciant publice pronunciari ac a suis subditis sollicita cura. inuiolabiliter obseruari.
Item clausulam constitucionis domini Gregortii cardinalis. quondam legati in partibus Dacie obseruari/ et publice promulgariy statuimus/ que sic dicit/ Ut matrimoniales cause debite decidantur. uolumus et mandamus. ut in causis ipsis/ diffinitiuam sentenciam nullus alius quam episcopus. si presens fuerit/ et commode poterit proferre presumat. uel aliquis iuris peritus uice sua. cui huiusmodi causam specialiter duxerit committendam ..... saluis aliis constitucionibus uenerabilium patrum. dominorum. Gregorii. Ottonis. et Guidonis cardinalium sedis apostolice in partibus regni Dacie legatorum.
Fragment 2:
Constituit Gregorius cardinalis scilicet Coree ludi aut fabulationes inhoneste uel rixe non debent fieri in ecclesia. Si quis autem in ecclesiam fugit timore ipsum insequencium ab eadem,extrahi non debet, nisi fuerit publicus latro uel nocturnus populator agrorum aut in ecclesia deliquerit.
15 me<c>xxii] mexxii Reg.
16 episcop<a>s] rettet således efter Hamsforts sædvanlige sprogbrug, episcopos Reg.
9 Coegit = Tuuo episcopus Ripensis.
— ex mandato papæ] mangler V (om signa se Kirkehistoriske Samlinger VI:1).
10 ad concilium generale] mangler V.
13 Daniæ statuit] et constituit V.
20 consensu] forkortet som conssenu Reg. 2.
26 inuiolabiliter] forkortet som inuiolabliter Reg. 2.
2 clausulam] således Ba, Ca, Da, Ea, clausula A (om disse signa se Dipl. Danicum I111:2).
6 proferre] således Ba, Ca, perferre Ea, conferre A, Da.
9 Guidonis] Gwidonis Ba. 11 Gregorius] herefter streg ms.
— scilicet] med lille streg under ms.
— inhoneste] in tilføjet over linien med henvisningsstreg ms.
13 insequencium] først skrevet insequent med streg efter, derpå er t rettet i linien til s og over linien tilføjet cium ms.
9 ex mandato papæ: se s. 80.
10 concilium generale: en temmelig tvivlsom tolkning ser heri en henvisning til c.
14 De incontinentia clericorum punienda i statutterne fra det 4. Laterankoncilium i 1215, se Richard Hausmann, Das Ringen der Deutschen und Dånen um den Besitz Estlands, 87.
13 Jf. om arveløsheden nr. 133.
11 Om lege og skuespil jf. c.
12 X De vita et honestate clericorum III 41.
12 Om asylet, spe cielt om de to første undtagelser, se c. 6 X De immunitate ecclesiarum etc. III 49.
Referater og fragmenter i konciliebeslutninger og i Ribe bispekrønike.
Reg. 1:
Han tvang efter pavens befaling præsterne til at skille sig fra deres hustruer, og da præsterne appellerede til et almindeligt koncilium, blev kardinaldiakonen Gregorius sendt til Danmark som legat i det Herrens år 1222. Efter at have gennemrejst bispedømmerne, vendte han tilbage til Slesvig omkring Allehelgensdag, og på en almindelig kirkeforsamling af Danmarks biskopper fastsatte han, at en præsts afkom ikke skulde oppebære arv. Det blev dog ikke overholdt, eftersom præsternes nærmeste ikke vilde gøre deres slægtninge arveløse.
Reg. 2:
Vi føjer ikke nye forordninger til, men de forordninger, der blev givet af de ærværdige fædre hr. Otto og hr. Gregorius, kardinaler i den hellige romerske kirke, fordum legater i Danmarks rige, godkender vi med den skyldige ærbødighed ..... og med enstemmigt samtykke af de på samme koncilium forsamlede prælater anerkender, bekræfter og fornyer vi på vor ærkebiskoppelige myndighed, og påbyder vi med bestemthed, at vore elskede brødre lydbiskopperne selv i troskab skal følge de førnævnte herrer kardinalers ..... forordninger, der er fastsat på kanonisk vis og til fælles nytte og frelse i klog og velafvejet forudseenhed og efter en grundig og indgående undersøgelse, og at de på deres førstkommende synoder skal lade dem offentligt kundgøre og med omhu og omsorg ubrødeligt overholde af deres undergivne.
Fragment 1:
Fremdeles bestemmer vi, at det stykke i forordningen givet af hr. kardinal Gregorius, fordum legat i Danmark, skal iagttages og offentligt kundgøres, som er således lydende: 'For at ægteskabssager kan blive afgjort på tilbørlig måde, er det vor vilje og befaling, at ingen anden må fælde sluttelig dom i disse sager end biskoppen, hvis han er tilstede og er i stand til det uden besvær, eller en retskyndig i hans sted, hvem han har ment særligt at burde overgive en sådan sag' ..... med opretholdelse af andre forordninger af de ærværdige fædre, herrerne Gregorius, Otto og Guido, kardinaler og det apostoliske sædes legater i Danmarks rige.
Fragment 2:
Gregorius, der jo var kardinal, fastsatte: 'Ringdanse, lege eller usømmelige skuespil bør ikke finde sted i kirken, og heller ikke slagsmål. Men hvis nogen tager sin tilflugt til kirken af frygt for sine forfølgere, bør han ikke trækkes ud af den, med mindre han er kendt som røver eller plyndrer markerne om natten eller har forset sig i kirken'.
De kilder, som refererer eller citerer den her omhandlede text, er enige i at betegne den som en constitucio udstedt af kardinal Gregorius. Ribe bispekrønike meddeler, at den blev forkyndt på en synode af Danmarks biskopper, og giver nærmere oplysninger om, hvor og hvornår denne blev afholdt (se under Reg. 1). I Slesvig har man haft adgang til kardinalens dekret endnu i 14.—15. århundrede, i Ribe har det været kendt i 13., og det forudsættes som velkendt for to provinskoncilier i 14. århundrede (se under Reg. 2 og Fragment 1-2). Det kan derfor med føje antages, at forordningen er udgået i flere exemplarer.
Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at de tre texter, som gengiver dele af dekretet, ikke er fælles om nogen bestemmelse, men hver for sig henter nye paragraffer frem. Dette kunde tyde på, at forordningen har været af en vis størrelse, ligesom det er sikkert, at den har grebet ind i vidt forskellige områder inden for kirken.