Nobili uiro Henrico comiti de Zwerin.
Grandem et grauem in gloria tua maculam posuisti. et que tibi et tuis improperari poterit omni tempore nisi eam per accelerate satisfactionis remedium curaueris citius abolere. Non enim attendens quantum sit fidelitatis uinculum/ et quantum uassallus domino teneatur; quamue grauis criminis notam incurrat non solum qui offendit proprium dominum set etiam qui offensum ab alio pro uiribus non defendit. in carissimum in Christo filium nostrum .. illustrem regem Datie dominum tuum/ transgressor iura menti fidelitatis quod ei prestiteras et multorum beneficiorum que ut dicitur ab eo receperas immemor et ingratus; manus extendere presumpsisti. quodque sine dolore animi nec audiuimus nec referimus/ grauiter uulneratum extra regnum suum irreuerenter abducens/ captum cum filio suo detinere presumis. Profecto te per huiusmodi facinus reddidisti regibus et principibus uniuersis odibilem utpote qui contra eos et contra temetipsum exemplum pessimum edidisti. quia cum homines proniores sint mala imitari quam bona; nonnulli forte hoc exemplo audebunt contra dominos suos ea presumere que te contra tuum audierint presumpsisse. Offendisti etiam grauiter deum et Romanam ecclesiam ad quam ipsum regnum specialiter pertinet/ et cui est ad specialis ditionis inditium censuale. et cuius idem rex est specialis filius et fidelis. Quia igitur tum propter hanc rationem/ tum propter firmam promissionem qua nobis astrictus est de impendendo grandi subsidio terre sancte/ nos ita sibi recognoscimus et fatemur astrictos quod sine lesione fame nostre ac etiam conscientie sibi non possemus in tam grauis casus necessitate deesse. nobilitatem tuam monemus attentius et sub obtestatione diuini iudicii tibi districte precipiendo mandamus. quatinus infra mensem post susceptionem presentium. ipsum regem et filium eius plene libertati restituas. et sine difficultate qualibet liberos abire permittas/ nosque tibi faciemus exhiberi iustitie complementum. si aduersus eum habes aliquid questionis. Ålioquin noueris nos uenerabili fratri nostro .. Coloniensi archiepiscopo mandauisse/ ut extunc te ac omnes tuos in hac iniquitate fautores sublato appellationis obstaculo excommunicet faciens excommunicationem ipsam singulis diebus dominicis et festiuis/ pulsatis campanis et candelis accensis sollempniter publicari per uniuersa loca in quibus uiderit expedire. Ad hec diocesim in qua sepedictum regem. etcetera sicut in prima. usque/ de quolibet loco. ad quem te deuenire contigerity quamdiu fueris in eodem. Denique cum fidelitatem in subditis tuis inuenire non debeas quam in prefatum dominum tuum tam dampnabiliter uiolasti quoslibet tibi uinculo fidelitatis astrictos/ ab illo auctoritate nostra denuntiet absolutos/ in eos si tibi post huiusmodi absolutionem presumpserint adherere excomunicationis sententiam proferendo. ac faciendo eosdem sicut excommunicatos artius euitari. Pro certo autem noueris quod si contemptis penis huiusmodi sepedictum regem et filium eius presumpseris detinere; nos contra te penas alias excogitare curabimus/ et specialiter imperialem dexteram in tuum exterminium concitare. taliterque super te grauabimus manum nostram. quod te ad ultimum penitebit. luctamen contra deum et Romanam ecclesiam suscepisse. et erit sera penitentia post ruinam. Videas ergo dum potes ne te illis immergas angustiis de quibus exire desideres et non possis. cum dignum sit ut cum uelit non ualeat qui noluit cum ualebat.
Datum Laterani. ii. kalendas nouembris. anno octauo.
25 .. = Waldemarum.
15 .. = Engelberto.
16 te] tilføjet over linien med henvisningstegn a.
20-21 etcetera sicut in prima usque] se det følgende nr. 222 af 1223 1. november, der i registret har plads som det første.
1-2 Jf. 3. Ioan. 11: noli imitari malum, sed quod bonum est.
Til den højbårne grev Henrik af Schwerin.
En stor og grim plet har du sat på din ære, og du og dine vil til alle tider kunne hånes herfor, med mindre du sørger for hurtigt at udslette den ved skyndsomst at gøre bod. Thi uden at agte på, hvor betydningsfuldt troskabsbåndet er, hvor meget vasallen er forpligtet over for sin herre, og hvor grimt og forbryderisk et brændemærke ikke blot den pådrager sig, som krænker sin egen herre, men selv den, som ikke af alle kræfter forsvarer ham, når han krænkes af en anden, har du fordristet dig til at strække hænderne ud mod din herre, vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, og har brudt den troskabsed, som du havde aflagt til ham — og uden at huske og være taknemmelig for de mange velgerninger, som du, som det siges, havde modtaget af ham — og, hvad vi ikke har hørt på og heller ikke kan genfortælle uden smerte, skammeligt ført ham, der var alvorligt såret, uden for hans rige og fordrister dig til at holde ham fangen tillige med hans søn. Du har i sandhed ved en sådan skændselsgerning gjort dig forhadt for alle konger og fyrster, eftersom du jo har givet det allerdårligste exempel imod dem og imod dig selv, fordi nogle måske, da menneskene er mere tilbøjelige til at efterligne det onde end det gode, ved dette exempel vil vove at fordriste sig til at gøre det imod deres herrer, som de har hørt, at du har fordristet dig til imod din. Du har også krænket Gud og den romerske kirke alvorligt, da dette rige hører særligt under denne og som kendetegn på dette særlige herredømme er skatskyldigt til den, og over for hvilken samme konge er en særlig trofast søn. Eftersom vi altså så vel af denne årsag som på grund af det ubrydelige løfte, hvorved han er forpligtet over for os til at yde en stor hjælp til Det hellige Land, erkender og erklærer os for således forpligtet over for ham, at vi ikke vilde kunne svigte ham i så alvorligt og påtrængende et anliggende uden skade for vort ry og tillige for vor samvittighed, påminder vi dig indtrængende, højbårne søn, og påbyder vi dig strengt som vor befaling under anråbelse af Guds dom, at du inden en måned efter modtagelsen af dette brev gengiver denne konge og hans søn deres fulde frihed og uden at gøre nogen som helst vanskelighed tillader dem at drage bort som frie mænd, og vi vil sørge for, at der ydes dig fyldestgørelse ad rettens vej, hvis du har noget at klage over mod ham. I modsat fald skal du vide, at vi har befalet vor ærværdige broder ærkebiskop Engelbertus af Køln, at han fra da af med tilsidesættelse af hindrende appel skal bandlyse dig og alle, der støtter dig i denne nedrighed, og hver søn- og helligdag lade denne bandlysning højtideligt forkynde under klokkeringning og med tændte lys på alle de steder, han finder, det vil være til gavn. Desforuden skal han lyse interdikt over det stift, hvori oftnævnte konge og så videre som i det første indtil med hensyn til et hvilket som helst sted, hvortil du måtte komme, så længe som du opholder dig dær. Da du sluttelig ikke bør finde den troskab hos dine undersåtter, som du på så fordømmelig vis har krænket over for din førnævnte herre, skal han på vor myndighed erklære alle, der er knyttet til dig med troskabs bånd, for løst herfra og fælde bandlysningsdom mod dem, hvis de fordrister sig til at være dine tilhængere, efter at han har løst dem, og sørge for, at de på det nøjeste undflyes såsom bandlyste. Men du skal vide for vist, at vi, hvis du foragter disse straffe og fordrister dig til at tilbageholde ofte nævnte konge og hans søn, vil sørge for at udtænke andre straffe mod dig og særligt rejse kejserens højre hånd for at ødelægge dig, og vi vil lade vor hånd hvile tungt på dig på en sådan måde, at du til sidst vil angre, at du har optaget en kamp mod Gud og den romerske kirke, men efter undergangen vil angeren komme for sent. Se altså til, mens du kan, at du ikke lader de trængsler komme over dig, som du kan ønske at komme ud af og ikke kan, da det er ret, at den, som ikke ønskede det, da han kunde, ikke kan, når han ønsker det.
Givet i Lateranet den 31. oktober i vort ottende år.