Et ligelydende brev er skrevet til Frederik, Romernes berømmelige kejser, til alle tider rigets forøger og konge af Sicilien indtil ligesom de andre, der har taget korsets tegnN.

Det sømmer sig også og er til gavn for dig, milde og fremsynede kejser, at bringe nævnte konge hjælp og tydeligt vise den forvorpne din værdigheds vrede og derigennem afskrække andre fra en lignende frækhed. David siger til en mand, der meldte, at han havde dræbt hans forfølger kong Saul og af denne grund ventede belønning af ham: Hvorfor er du ikke veget tilbage for at løfte din hånd for at dræbe Herrens salvede? og befalede strax, at han skulde dræbesN, for at de, som hørte om denne straf, fuldt ud kunde forstå, hvor stor ærbødighed, der skyldes den kongelige værdighed, og blive bange for at prøve på noget lignende. Ved dette exempel tilskynder vi dig ikke til at dræbe nævnte greve — en sådan ugudelighed være langt fra det apostoliske sædes mildhed — men vi råder dig ubetinget til som konge at bringe kongen hjælp og straffe denne greve, på dødsstraf nær, således at hans troløse dristighed ikke skal blive et exempel. Vi påminder og beder dig derfor, høje kejser, med så stor en kærlighed som muligt og anmoder dig om denne store og særlige gunstbevisning, at du af ærbødighed for Gud og det apostoliske sæde og desuden af hensyn til kongeværdigheden, som du bør vise dig nådig over for, sørger for, at nævnte konge og hans søn får deres fulde frihed tilbage ved at udsende en så eftertrykkelig og virkningsfuld kejserlig skrivelse herom, at deres frigivelse ikke kan udsættes længere, og opfylder vore bønner på en sådan måde, at der ud over menneskenes pris og denne konges og hans søns bestandige hengivenhed, som du opnår til fulde herved, bliver forbeholdt dig evige belønninger af kongernes kongeN.

Givet i Lateranet den 2. november i vort ottende år.