Til alle troende kristne i Danmarks og Sveriges riger.

Da menneskets sanser fra ungdommen af går mod det ondeN, så sandt som kødet i sin sanselighed har hang til synd, bør da sindet, når åndens kraft går foran, og Guds nåde følger efter, ivrigt søge tilgivelse og bestandig opsøge lægemidler til at afværge de dødbringende fristelserN, der bryder ind over det. Da vi altså efter råd fra vore brødreN og mange prælater, der befinder sig ved det apostoliske sæde, har ment — for at I kan få Vilhelm, helligt ihukommet, og andre helgener til gunstige beskyttere — at burde kanonisere hamN og indføre ham i helgenfortegnelsen, efter at vi og samme brødre har fået sikkerhed for hans hellige levned og prægtige mirakler — han, der som en ny Herrens bekender hviler i Skt. Thomas af Helligåndens kirke, hvis abbed han har været — påminder og opfordrer vi jer alle indstændigt til, at I ved fornævnte bekenders mellemkomst, ved hvem spedalske renses, syge helbredes, besatte udfries, stumme tunger løses, og nogle døde er vakt til live, sørger for at gøre Gud, som værdiges at virke så mange store ting igennem ham, nådig imod jer og fromt besøger samme kirke, når I vil bønfalde om hjælp fra samme bekender. Thi vi eftergiver barmhjertigt i tillid til den almægtige Guds miskundhed og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' myndighed 40 dage af pålagt bod for alle dem, der af from ærbødighed for samme bekender besøger nævnte kirke på hans højtidsdagN og indtil otte dage derefter.

Givet i Lateranet den 29. januar i vort ottende år.