Honorabilibus in Christo uiris dilectissimis abbatibus prepositis decanis consulibus et populo Frisie O. seruus empticius crucis Coloniensis scolasticus uerbi crucis minister uitam bonam et exitum felicem.
Laudans deum laudabo gaudens in domino gaudebo nuncians nunciabo profectum negocii crucis. Nam postquam a uobis recessi landegrauius Thuringie regis Ungarie gener miles iuuenis et in armis strennuus diues ac potens crucem transmarinam accepit et cum eo decem comites milites etiam plurimi et popularium turba que dinumerari non potest. Notum preterea uobis esse cupio quod Dani cum prouincia Bremensi et Coloniensi naualem exercitum preparant. Unde uos moneo quatinus constantes et perseuerantes esse uelitis in apparatu nauium secundum formam temporis quam uobis prescripsi cum aput uos essem. Illud etiam scitote quod domnus imperator de Sarracenis Sicilie triumphauit.
2 O. (=Oliuerus)] Oliuerus Red. 2. — crucis] mangler Red. 2. 4 deum) in domino Red 2. 5 negocii) mangler Red. 2. — landegrauius (= Ludewicus IV)] lantgrauius Red. 2. 6 regis Ungarie= Andree II. 8 etiam] autem Red. 2 13 domnus imperator=Fridericus II. — Sicilie] Ciciliae Red. 2.
2 Exod. 12,44: seruus emptitius. 4 Isai. 61,10: gaudens gaudebo in domino.
Til de agtværdige mænd i Kristus, mine meget kære abbeder, provster, dekaner, rådmænd og menighed i Frisland, sender korsets købeslave, korsordets tjener Oliverus, skolemester i Køln, ønsket om et godt liv og en lykkelig udgang.
Gud lover og priser jeg, i Herren har jeg fryd og glæde — korssagens fremgang melder og forkynder jeg. Thi efter at jeg rejste fra jer, har kongen af Ungarns svigersøn, landgreven af Thyringen, en ung ridder, dygtig til våbenbrug, rig og mægtig, taget korset hinsides havet og sammen med ham ti grever, ligeledes særdeles mange riddere og af almindelige folk så mange, som ikke kan tælles. Desuden ønsker jeg, at I skal vide, at Danskerne ruster en flåde sammen med kirkeprovinserne Bremen og Køln. Derfor maner jeg jer til vedholdende og fortsat at udruste skibe i henhold til den tidsfrist, jeg foreskrev, da jeg var hos jer. I skal ligeledes vide, at hr. kejseren har triumferet over Saracenerne på Sicilien.
Brevet fra Oliverus er tidligere dateret 1216, 1223, juni 1224, ligesom det er blevet henført til forskellige datoer i juni—juli samme år samt til 1225.
Brevet er af krønikens forfatter, abbed Emo af Bloemhof (Wittewierum), sat ind i dennes beretning om 1224, Emo fortæller, at Oliverus kom til Groningen 15. maj under sit propagandafelttog for den hellige krig. Han skildrer agitationsrejsen fra sted til sted, ofte fra dag til dag, og beretter herunder, at Oliverus tog ophold i Bloemhof i pinsedagene, 1.—2. juni. Om mandagen, den 3. juni, begav han sig videre mod øst og nord, men snart efter vendte han tilbage til sit udgangspunkt i Køln. På dette sted i sin fortælling indføjer Emo brevet, idet han indledningsvis bemærker: In absentia uero sua talibus litteris salutauit prelatos Frisie. Denne bemærkning passer med, at Oliverus stiler sit brev til bl.a. de frisiske prælater og tidsfæster det med ordene: postquam a uobis recessi. Efter at have gengivet ordlyden fortsætter Emo med, at prædikanten 12. juli atter nåede til Frisland. Oliverus' skrivelse må tilhøre tiden [1224 3. juni—12. juli).
De danske korstogsrustninger, som Oliverus omtaler, kan næppe være et resultat af den almindelige korstogsprædiken i landet (nr. 10). I denne tid foregik forhandlingerne om frigivelsen af kong Valdemar Sejr. De resulterede i overenskomsten af 4. juli 1224, der blandt andet fastsatte, at kongen skulle drage på korstog til Det hellige Land med 100 skibe (nr. 16 § 1). Oliverus gengiver sikkert rygter fra forhandlingerne, hvis ikke han bygger på meddelelser om selve overenskomsten. Han havde i disse måneder nær kontakt med de mænd, der skulle afkræve kongen sikkerhed for korstoget (§ 3), særlig med Hermann af Salza der tog direkte del i underhandlingerne (nr. 16; Winkelmann, Friedrich II, I 223-6).