.F. illustri Romanorum imperatori semper augusto et regi Sicilie.
<T>ria sunt que debent tuam circumspectionem inducere ad fauorem karissimo in Christo filio nostro . . illustri regi Datie impendendum. super duro casu in quem per Henrici comitis de Zuerinc uassalli sui perfidiam noscitur incidisse. Primum est quod ipse rex tibi ad exhortationem apostolice sedis astitit sicut nosti; tempore oportuno. et studiose ad tuum honorem et exaltationem intendit. Secundum est quod inter te ac ipsum regem amicabilis confederationis uinculum intercessit. sicut in tuis patentibus litteris aurea bulla munitis perspeximus contineri. Tertium est quod etsi generaliter lex nature deposcat ut homo subueniat homini/ quodam tamen speciali debito tenetur miles militi ferre auxilium et rex regi. ut qui ipsum reddit aliis honorabilem ipse quoque honoret in regibus regiam maiestatem. Cum ergo prefatus comes a dicto rege dum captum teneret eundem extorserit iuramentum de dandis sibi filiis suis obsidibus. et de soluenda sibi quadam pecunie quantitate. serenitatem tuam attentius rogandam duximus et hortandam. quatinus prudenter attendens malitiam quam dictus comes in ipsum regem exercuit esse non solum ratione facti. sed etiam ratione exempli grauem et omnimodis detestandam/ ac per hoc nec decere nec expedire ut apud te fauorem inueniat dictus comes/ qui uassallos contra dominos et priuatos contra reges exemplo sue peruersitatis armauit. eundem ut ipsi regi restituat obsides. et pecuniam quam iam ab ipso recepit. nec eum super solutione residue molestare presumat tradita tibi celitus potestate compellas. contempta parte ipsius pecunie quam debes recipere sicut fertur. cum diuine largitatis benignitas sic tibi aperuerit manus suas/ teque tanta diuitiarum aliorumque bonorum affluentia circumdederit ut non oporteat quod pro modica pecunia quam in comparatione honoris tui ac fame debes quasi sterquil<in>ium reputare; maculam in gloria tua ponas. Sic ergo monitiones nostras exaudias in hac parte. quod alii te docente cognoscant/ quantum deferendum sit regie dignitati. et tam illicita preda erepta per te de faucibus comitis sepedicti attemptare similia pertimescant. et ipse rex hoc beneficio prouocatus. tibi perpetue deuotionis uinculo astringatur; nosque imperialis celsitudinis prouidentiam merito debeamus in domino commendare. sciens quod nisi nostris honestis precibus et exhortationibus acquieueris in hac parte. nos deesse non poterimus dicto regi tam apertam iniuriam patienti. non absque magno dispendio subsidii terre sancte/ ad quod magnifice impendendum ante captionem suam sollempnis promissionis uinculo se astrincxit. nec absque apostolice sedis iniuria et contemptu. cui regnum eius dinoscitur censuale.
Datum Laterani v. idus iunii.
13 F. indtil Sicilie] anbragt i marginen a. Foran teksten er afsat plads til overskriften, uden at tomrummet er fyldt ud.
— F.=Friderico.
14 <T>ria] ria idet initialet T ikke er indført a.
15 ..=Waldemaro.
11 sterquil<in>ium] sterquilium a.
21 astrincxit=astrinxit.
20-21 in tuis patentibus litteris aurea bulla munitis: den gyldne bulle af nytår 1214, Dipl. Danicum 1:5 nr. 48 .
Til Frederik, Romernes berømmelige kejser, til alle tider rigets forøger og konge af Sicilien.
Der er tre ting, som bør tilskynde dig, omsigtsfulde kejser, til at vise vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, din gunst i den hårde tilskikkelse, der vides at være blevet ham til del på grund af hans vasal, grev Henrik af Schwerins troløshed. Den første er, at denne konge efter opfordring fra det apostoliske sæde har stået dig bi, som du ved, på et belejligt tidspunkt og ivrigt har virket for din ære og ophøjelse. Den anden er, at der mellem dig og denne konge består et bindende venskabsforbund, således som vi tydeligt har set det indeholdt i dit åbne brev, bestyrket med en gylden bulle. Den tredie er, at en ridder, selv om naturens ret i almindelighed fordrer, at det ene menneske kommer det andet til hjælp, dog ifølge en særlig pligt bør yde en anden ridder hjælp og den ene konge hjælpe den anden, for at han, som gør sig fortjent til andres hæder, også blandt konger kan hædre den kongelige majestæt. Da fornævnte greve altså, mens han holdt nævnte konge i fangenskab, har aftvunget samme en ed om at give sig sine sønner som gidsler og betale sig en pengesum, har vi ment at burde bede og opfordre dig indtrængende til, høje kejser, klogt at betænke, at den ondskab, som nævnte greve har øvet mod denne konge ikke blot for handlingens skyld, men også for eksemplets skyld vejer særligt til og er i enhver henseende afskyelig, og at det derfor hverken er sømmeligt eller gavnligt, at nævnte greve opnår nogen gunst hos dig, han, som ved sit fordærvelige eksempel har givet vasaller våben mod deres herrer og privatpersoner mod deres konger, og at du med den magt, der er overgivet dig fra himlen, tvinger samme til at gengive denne konge hans gidsler og de penge, som han allerede har modtaget fra ham, og til ikke at fordriste sig til at fortrædige ham angående betalingen af resten, og at du lader hånt om den del af disse penge, som det siges, at du skal have, da Gud i sin nådige gavmildhed har åbnet sine hænder for dig på en sådan måde og omgivet dig med så stor en overflod på rigdomme og andre goder, at det ikke sømmer sig, at du sætter en plet på din ære for en ringe pengesum, som du i sammenligning med din hæder og dit ry bør anse for det bare møg. Lån altså øre til vore påmindelser i denne sag på en sådan måde, at andre med dig som læremester kan forstå, hvor meget man bør stå til tjeneste for den kongelige værdighed, og blive afskrækket fra at prøve noget lignende, når du vrister dette højst utilladelige bytte ud af oftnævnte greves gab, og så at samme konge, tilskyndet af denne velgerning, knyttes til dig ved en stedsevarende hengivenheds bånd, og vi med rette bør prise din fremsynethed i Herren, høje kejser, da vi ved, at vi, medmindre du i denne sag føjer dig efter vore hæderfulde bønner og opfordringer, ikke vil kunne svigte nævnte konge, der så åbenlyst lider uret — ikke uden stor skade for undsætningen til Det hellige Land, hvortil han før sin tilfangetagelse ved et højtideligt og forpligtende løfte har bundet sig til at yde et storslået bidrag, og heller ikke uden uret og foragt for det apostoliske sæde, som hans rige vides at være afgiftspligtigt til.
Givet i Lateranet den 9. juni.
Bullen har i registret plads blandt skrivelserne fra det tiende paveår, der omfatter tiden 1225 24, juli til 1226 23. juli. Da den er dateret 9. juni, må den stamme fra 1226. De følgende buller fra registrene, der som den foreliggende måtte mangle angivelse af paveår, men meddeler dag og sted for udstedelsen, kan på tilsvarende måde henføres sikkert til et bestemt udstedelsesår. Året anføres nedenfor i firkantet parentes uden yderligere oplysninger i indledningerne.