Til Frederik, Romernes berømmelige kejser, til alle tider rigets forøger og konge af Sicilien.

Der er tre ting, som bør tilskynde dig, omsigtsfulde kejser, til at vise vor meget kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, din gunst i den hårde tilskikkelse, der vides at være blevet ham til del på grund af hans vasal, grev Henrik af Schwerins troløshed. Den første er, at denne konge efter opfordring fra det apostoliske sæde har stået dig bi, som du ved, på et belejligt tidspunkt og ivrigt har virket for din ære og ophøjelse. Den anden er, at der mellem dig og denne konge består et bindende venskabsforbund, således som vi tydeligt har set det indeholdt i dit åbne brev, bestyrket med en gylden bulleN. Den tredie er, at en ridder, selv om naturens ret i almindelighed fordrer, at det ene menneske kommer det andet til hjælp, dog ifølge en særlig pligt bør yde en anden ridder hjælp og den ene konge hjælpe den anden, for at han, som gør sig fortjent til andres hæder, også blandt konger kan hædre den kongelige majestæt. Da fornævnte greve altså, mens han holdt nævnte konge i fangenskab, har aftvunget samme en ed om at give sig sine sønner som gidsler og betale sig en pengesum, har vi ment at burde bede og opfordre dig indtrængende til, høje kejser, klogt at betænke, at den ondskab, som nævnte greve har øvet mod denne konge ikke blot for handlingens skyld, men også for eksemplets skyld vejer særligt til og er i enhver henseende afskyelig, og at det derfor hverken er sømmeligt eller gavnligt, at nævnte greve opnår nogen gunst hos dig, han, som ved sit fordærvelige eksempel har givet vasaller våben mod deres herrer og privatpersoner mod deres konger, og at du med den magt, der er overgivet dig fra himlen, tvinger samme til at gengive denne konge hans gidsler og de penge, som han allerede har modtaget fra ham, og til ikke at fordriste sig til at fortrædige ham angående betalingen af resten, og at du lader hånt om den del af disse penge, som det siges, at du skal have, da Gud i sin nådige gavmildhed har åbnet sine hænder for dig på en sådan måde og omgivet dig med så stor en overflod på rigdomme og andre goder, at det ikke sømmer sig, at du sætter en plet på din ære for en ringe pengesum, som du i sammenligning med din hæder og dit ry bør anse for det bare møg. Lån altså øre til vore påmindelser i denne sag på en sådan måde, at andre med dig som læremester kan forstå, hvor meget man bør stå til tjeneste for den kongelige værdighed, og blive afskrækket fra at prøve noget lignende, når du vrister dette højst utilladelige bytte ud af oftnævnte greves gab, og så at samme konge, tilskyndet af denne velgerning, knyttes til dig ved en stedsevarende hengivenheds bånd, og vi med rette bør prise din fremsynethed i Herren, høje kejser, da vi ved, at vi, medmindre du i denne sag føjer dig efter vore hæderfulde bønner og opfordringer, ikke vil kunne svigte nævnte konge, der så åbenlyst lider uret — ikke uden stor skade for undsætningen til Det hellige Land, hvortil han før sin tilfangetagelse ved et højtideligt og forpligtende løfte har bundet sig til at yde et storslået bidragN, og heller ikke uden uret og foragt for det apostoliske sæde, som hans rige vides at være afgiftspligtigtN til.

Givet i Lateranet den 9. juniN.