Woldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus in perpetuum.
Scire desideramus presentes nec latere uolumus posteros. quod nos ad instantiam dilecti nostri domini Bremensis archiepiscopi Girardi Secundi. burgensibus Bremensibus et omnibus sue diocesis regnum nostrum pertranseuntibus tale ius concessimus. ut si ipsos in terminis nostris pati naufragium contigerit. licentiam habeant colligendi res suas. et omnia que a marinis fluctibus possint saluare. siue nauem siue ipsas res. precipientes ne quis eos in hoc inpediat. Et ut hec nostra concessio rata permaneat. presentem paginam nostro fecimus roborari sigillo.
Datum apud Sleswic xviio. kalendas augusti. indictione prima.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.
Det er vort ønske, at nulevende skal vide, og vor vilje, at det ikke skal være skjult for de tilkommende, at vi efter indtrængende opfordring fra den os elskelige herre Gerhard den Anden, ærkebiskop af Bremen, har tilstået Bremens borgere og alle fra hans stift, der rejser gennem vort rige, den ret, at de, hvis de lider skibbrud i vort land, skal have tilladelse til at bjærge deres gods og alt, hvad de kan redde fra havets bølger, hvad enten det er skibet eller selve godset, idet vi påbyder, at ingen må hindre dem heri. Og for at denne vor tilståelse kan forblive gyldig, har vi ladet dette brev bestyrke med vort segl.
Givet i Slesvig den 16. juli, i den første indiktion.
Kong Valdemars privilegium for Bremen er ligesom det tilsvarende for Stade (nr. 81) kun dateret med månedsdag og indiktion. Begge privilegier er udstedt på forbøn af ærkebiskop Gerhard II, der beklædte ærkesædet i Bremen 1219 1. september—1258 27/28. juli (Reg. der Erzbischöfe von Bremen I 211, 291). De er således udfærdiget efter 1219 1. september og inden kongens dødsdag 1241 27/28. marts (Annales Danici 111). Da de er dateret en 16. juli, må de tilhøre tidsrummet 1220-1240. Indiktionen er angivet til 1, og den optræder kun een gang i denne periode: 1228. Begge diplomer stammer fra 1228 16. juli.
Den hånd, som har skrevet det foreliggende privilegium for Bremen, genfindes ikke i andre originaldiplomer udstedt af Valdemar Sejr. Det kan derfor ikke afgøres, om skriveren har været knyttet til ham eller muligvis til intervenienten, ærkebispen af Bremen, eller modtagerne, borgerne sammesteds.