Otto miseratione diuina sancti Nicolai in carcere Tulliano diaconus cardinalis apostolice sedis legatus/ uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis; salutem in domino.
Quoniam ut ait apostolus omnes stabimus ante tribunal Christi recepturi prout in corpore gessimus/ siue bonum fuerit siue malum/ oportet nos diem messionis extreme misericordie operibus preuenire. et eternorum intuitu seminare in terris/ que reddente domino cum multiplicato fructu recolligere debeamus in celis. firmam spem fiduciamque tenentes/ quoniam qui parce seminat; parce et metet. et qui seminat in benedictionibus/ de benedictionibus et metet uitam eternam. Cum igitur ecclesia beati Iohannis domus pauperum leprosorum Lundensis reparetur de nouo; ac etiam iidem pauperes tanto premantur onere paupertatis/ quod uix ualeant sustentari/ nisi fidelium Christi subsidio adiuuentur; uniuersitatem uestram rogamus attencius et exhortamur in domino ac in remissionem uobis iniungimus peccatorum/ quatinus de bonis a deo uobis collatis ad ecclesie reparationem et ipsorum subuentionem pias elemosinas et grata caritatis subsidia erogetis. ut per subuentionem uestram eadem ecclesia ualeat feliciter reparari/ et eorum inopie consulatur. ac uos per hec et alia bona que feceritis domino inspirante ad eterna possitis gaudia peruenire. Nos enim de omnipotenti dei misericordia/ et beatorum apostolorum Petri et Pauli meritis et intercessione confisi; omnibus/ qui ad ecclesiam ipsam personaliter accesserint/ et ad reparacionem ipsius ac dictorum fratrum subuencionem manum porrexerint caritatis/ quadraginta dies de iniuncta sibi penitencia auctoritate legationis qua fungimur misericorditer relaxamus.
Presentibus toto legacionis nostre tempore ualituris.
Datum Lundis. x. kalendas augusti.
2 Presentibus indtil ualituris] skrevet lidt tættere end teksten iøvrigt og på rasur. nostre tempore særlig utydeligt A. 3 x. kalendas augusti] skjult af plica A.
10-11 Rom. 14,10: Omnes enim stabimus ante tribunal Christi; jf. 2. Cor. 5,10: Omnes enim nos manifestari oportet ante tribunal Christi, ut referat unusquisque propria corporis, prout gessit siue bonum siue malum.
Otto, af Guds miskundhed kardinaldiakon af S. Nicola in Carcere, det apostoliske sædes legat, til alle troende kristne, som får dette brev at se, hilsen i Herren.
Eftersom vi alle, som apostlen siger, skal stå for Kristi domstol for at få igen, alt eftersom vi har handlet her i livet, enten godt eller ondt, bør vi forekomme dagen for den sidste høst med barmhjertighedens gerninger og med evigheden for øje her på jorden så, hvad vi med Herren som giver atter skal høste med mangefold frugt i himlene. Thi det er vort faste håb og sikre tro, at den, der sår lidet, også skal høste lidet, men den, der sår i velsignelser, også af velsignelser vil høste et evigt liv. Da altså Skt. Hans kirke ved de fattige spedalskes hus i Lund skal fornyes og repareres, og fremdeles disse samme fattige trykkes af så stor en fattigdommens byrde, at de knap kan underholde sig selv, hvis de da ikke hjælpes og støttes af troende kristne, beder og opfordrer vi jer alle indtrængende i Herren, og pålægger vi jer til forladelse for jeres synder af det gods, der er overdraget jer af Gud, at give fromme almisser og bringe en kærkommen og kærlig understøttelse til reparation af kirken og til hjælp for dem, så at samme kirke kan blive heldigt repareret, og der kan rådes bod på, hvad de mangler, og I ved disse og andre gode gerninger, som I gør ved Herrens indskydelse, kan nå til de evige glæder. Med vor embedsmyndighed som legat eftergiver vi derfor barmhjertigt og i tillid til den almægtige Guds barmhjertighed og de hellige apostle Peders og Paulus' fortjenester og formidling alle, som i egen person begiver sig til denne kirke og rækker en kærlig hånd til reparation af den og til hjælp for nævnte brødre, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Nærværende brev skal have gyldighed i hele vor legationstid.
Givet i Lund den 23. august.
Kardinal Ottos afladsbrev er dateret Lund den 23. juli, men mangler årsangivelse. Det er tidligere henført til denne dato 1230-32, 1231-32 samt 1230, 1231 og 1232?
Ottos legation begyndte tidligt i 1229 (Zimmermann, Die päpstliche Legation, 107), men han kan ikke have været i Danmark 23. juli dette år, da han i foråret og sommeren opholdt sig i Valenciennes og Strassburg (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3-4 100945-96). Hans afladsbrev kan heller ikke være fra 1231, da Gregor IX 5. juli dette år betegner ham som forhenværende legat (ib. nr. 10135). Kun 1230 står således tilbage. Et ophold i Lund den 23. juli passer med hans rejserute, der må have ført ham til Danmark mellem juni og september, se nr. 110—11. Datering: [1230] 23. juli.
Til slut er før dateringen tilføjet nogle ord: Presentibus toto legacionis nostre tempore ualituris. De er skrevet af samme hånd som teksten iøvrigt, men lidt mere sammen trængt, og på rasur. En pavelig legat kunne udstede afladsbreve af stedsevarende gyldighed, så de ligesom hans forordninger (som nr. 110) stod ved magt også efter legationens ophør (Ruess, Die rechtliche Stellung d. päpstlichen Legaten, 153). Den pågældende tilføjelse har haft den modsatte virkning, idet den sammenkædede legationstid og gyldighedstid for afladsbrevet. Det er trådt ud af kraft mindre end et år efter udstedelsen.