Tekst 1345 (tekstgrundlag a):
Preterea ad memoriam reuocamus constitucionem per dominum Ottonem cardinalem dudum apostolice sedis legatum ad partes regni Dacie editam/ quam auctoritate presentis concilii approbamus. etdecernimus inuiolabiliter obseruandam/ in qua sic habetur/ Nos Otto legatus sedis apostolice. ad partes regni Dacie. clericorum et sacerdotum saluti et decori ecclesie sponse Christi consulere cupientes. statuendo precipimus/ ut nisi focarie et concubine se a clericorum et sacerdotum prouincie Dacie consorcio separauerint/ infra mensem a tempore monicionis seu noticie constitucionis presentis/ ita ut in domibus ipsorum clericorum et sacerdotum propriis ac aliis quibuscumque. cum eis manifeste non cohabitent. nec ad illos accedant manifeste. ipso facto excommunicacionis sentencia sint ligate/ Sacerdotes uero et clerici concubinas publice retinentes nisi eas infra mensem. ut supradictum est a se remouerint taliter/ ut in posterum. nulla sinistra suspicio de earum cohabitacione habeatur/ extunc officio et beneficio no- uerint se priuatos/ et nichilominus si postea eis in crimine participent criminosis. in eandem cum eis excommunicacionis sentenciam incidant ipso iure/ Et ut huic pestifero morbo aditum precludamus. statuimus. ut archiepiscopus et episcopi nulli decetero ecclesiam conferant uel prebendam/ nisi coram capitulo suo et aliis personis fidedignis/ scripture attestacione promittat. quod aliquam focariam uel concubinam infra suam uel quamcumque manifestam cohabitacionem non habebit. et si contrauenerit suo proprio consensu. tunc prestito/ illo beneficio sit priuatus. Prelati autem qui tales presumpserint in suis iniquitatibus sustinere/ pretextu saltem pecunie uel alterius commodi temporalis. uel ad sacros. quod absit. ordines promouere/ cum porte dignitatis uilibus personis et indignis. non debeant apperiri/ ab omni officio presertim. collacionibus ordinum/ quousque superiori. uisum fuerit. suspendantur/ . . . . . saluis aliis constitucionibus uenerabilium patrum. dominorum. Gregorii. Ottonis. et Guidonis cardinalium sedis apostolice in partibus regni Dacie legatorum.
Referat 1314:
Constituciones nouas non addimus sed constituciones uenerabilium patrum dominorum. Ottonis et Gregorii sancte Romane ecclesie cardinalium in regno Dacie quondam legatorum. ea reuerencia qua decet approbamus . . . . . ex unanimi consensu prelatorum in eodem concilio congregatorum. ratificamus confirmamus et innouamus metropolitana auctoritate firmiter demandantes. ut constituciones predictorum dominorum cardinalium . . . . prouide discrecionis libramine et sollicite discussionis examine pro communi utilitate salubriter et canonice institutas. dilecti fratres suffraganei nostri per se fideliter exsequantur et in proximis suis synodis faciant publice pronunciari ac a suis subditis sollicita cura. inuiolabiliter obseruari.
9 Preterea] per presentia e1. — constitucionem] tu tilføjet over linien a. 10 apostolice sedis legatum] mangler b1. 11 presentis] presentium e1. 11-12 inuiolabiliter obseruandam)] approbandum inuiolabiliter e1. 15 se] mangler c1. 15-16 separauerint] temperauerint b1. 16 monicionis] ammonicionis b1. 17 ut] quod b1, c1, e1. — ac] aut b1, c1. 18 illos] illas c1. 20 clerici concubinas publice retinentes] clerici infra sacros publice concubinas detinentes b1, c1. 21 remouerint] amouerint c1. — ut] ita ut b1.
1 nichilominus] uolumus e1. 1-2 criminosis] criminose c1, e1. criminosis må have fortrinnet, jf. også citatapparatet. 2 incidant) incidunt b1. 3 aditum) addictis e1. 5 et) uel b1, c1, e1. 6 promittat) promittant b1. 8-9 Prelati autem qui] Item omnes laici aut e1. 412 collacionibus] in collacionibus 67, c1.
14 Guidonis] Gwidonis. b1. 20 consensu) forkortet som conssenu Ref. 26 inuiolabiliter) forkortet som inuiolabliter Ref.
19—s. 1551.3 c. 29 De sententia excommunicationis V 39: credimus distinguendum, an is, qui nominatim excommunicato communicat, scienter in crimine communicet criminoso, ei consilium impendendo, auxilium uel fauorem, aut alias in oratione uel osculo, aut orando secum, aut etiam comedendo. In primo quidem articulo, quum talis [et] communicet crimini et participet criminoso (er afløsning kun mulig fra den bandlysende dommer eller hans overordnede), quum iuxta canonicas sanctiones facientem et consentientem par poena constringat.
Afskrift i Rigsarkivet.
Tekst 1345:
Endvidere erindrer vi om den forordning, som blev udstedt af hr. kardinal Otto, fordum det apostoliske sædes legat til Danmarks riges egne, og som vi stadfæster på nærværende kirkemødes myndighed og bestemmer skal overholdes ubrødeligt. I denne hedder det: 'Vi Otto, det apostoliske sædes legat for Danmarks riges egne, bestemmer og påbyder i ønsket om at drage omsorg for de gejstliges og præsternes frelse og for kirkens anstand som Kristi brud, at friller og samleversker hos gejstlige og præster i kirkeprovinsen Danmark skal være bundet af bandlysningsdom ved selve handlingen, medmindre de inden en måned fra det tidspunkt, hvor de bliver påmindet eller får kendskab til nærværende forordning, opgiver samværet med dem, således at de ikke bor åbenbart sammen med de gejstlige og præsterne i disses egne huse og i hvilke som helst andre huse, og heller ikke besøger dem åbenbart. Men præster og gejstlige, som holder samleversker offentligt, skal vide, at de, medmindre de inden en måned, som det ovenfor er sagt, skiller sig af med dem på en sådan måde, at der ikke for fremtiden kan næres nogen lav mistanke om, at de bor sammen med dem, fra da af er berøvet embede og beneficium — og hvis de endvidere senere på forbryderisk vis gør sig delagtige i forbrydelsen med disse forbrydere, ifalder de efter selve retten samme bandlysningsdom som dem. Og for at spærre for udbredelsen af denne fordærvelige syge bestemmer vi, at ærkebiskoppen og biskopperne for fremtiden ikke må overdrage en kirke eller et præbende til nogen, medmindre denne ved skriftligt vidnesbyrd afgiver løfte for det pågældende kapitel og andre troværdige personer om, at han ikke vil have nogen frille eller samleverske i sit hus eller på nogen som helst måde bo åbenbart sammen med nogen, og han skal, hvis han handler herimod, efter sit eget tidligere afgivne tilsagn være berøvet samme beneficium. Men de prælater, som fordrister sig til at tåle sådanne i deres nedrigheder, endog i kraft af betaling eller anden timelig fordel, eller til at befordre dem — hvad Gud forbyde — til de hellige grader, skal suspenderes fra enhver embedshandling særlig med hensyn til overdragelser af grader, så længe som den overordnede finder det rigtigt, da værdigheds porte ikke bør åbnes for slette og uværdige personer' ..... med opretholdelse af andre forordninger fra de ærværdige fædre, herrerne Gregorius, Otto og Guido, kardinaler og det apostoliske sædes legater i Danmarks riges egne.
Referat 1314:
Vi føjer ikke nye forordninger til, men de forordninger, der blev givet af de ærværdige fædre hr. Otto og hr. Gregorius, kardinaler i den hellige romerske kirke, fordum legater i Danmarks rige, godkender vi med den skyldige ærbødighed ..... og med enstemmigt samtykke af de på samme koncilium forsamlede prælater anerkender, bekræfter og fornyer vi på vor ærkebiskoppelige myndighed, og påbyder vi med bestemthed, at vore elskede brødre medbiskopperne selv i troskab skal følge de fornævnte herrer kardinalers skede forordninger, der er fastsat på kanonisk vis og til fælles nytte og frelse i klog og velafvejet forudseenhed og efter en grundig og indgående undersøgelse, og at de på deres førstkommende synoder skal lade dem offentligt kundgøre og med omhu og omsorg ubrødeligt overholde af deres undergivne.
Kardinal Ottos forordning er tidligere dateret 1230-32, 1231-32 samt til 1230 maj og 1230 omkring juli—august.
Otto var 1229 12. april i Paris tunc eunte in Datiam (nr. 96). Han havde dog Tyskland som sit hovedmål og agtede sig også derhen ved denne tid (Zimmermann, Die päpstliche Legation, 107), men nåede kun til Rhinen, siden til Flandern, og i disse egne opholdt han sig længe. 10.—13. maj 1230 udstedte han diplomer i Tournay, 23. maj i Brygge (Böhmer-Ficker-Winkelmann V:3-4 nr. 10094a ff.; 10104-18; 15005). Efter dette tidspunkt forsvinder sporene af ham i Flandern. Han dukker atter op i Bremen, hvor han daterer dokumenter fra 15. september (ib. nr. 10111-17).
Kardinalen har været i Danmark i hvert fald i tiden 8. juni—23. juli, og dette hans ophold kan kun henføres til 1230 (se nr. 112, jf. 111). Det passer med de danske årbøgers efterretninger, hvorefter han netop 1230 var i landet (Annales Danici 108-9, 145). En oplysning hos Peder Olsen fører videre: 7230. Cardinalis Otto fuit in Dacia legatus et celebrauit concilium Slesuig (ib. 206). Ottos titler er rigtigt angivet, ligeledes tidsfæstelsen af hans ophold i Danmark. Den foreliggende forordning var endvidere af en karakter, som man kunne vente udstedt på et provinskoncilium (Finke, Konzilienstudien, 61; jf. Dipl. Danicum I:5 nr. 209). Således tør man se bort fra muligheden for en forveksling med kardinal Gregorius de Crescentios koncilium i Slesvig 1222 og stole på Peder Olsen, der her som så mange andre steder må antages at gengive tabt årbogsstof.
Endnu 23. maj 1230 var den pavelige legat i Brygge, og det kan anses for sikkert, at han på et eller andet tidspunkt derefter har taget søvejen til Danmark (Böhmer — etc. 10108a, 15005; Winkelmann, Friedrich II, II 66, 233 m. n. 1). Selv om han skulle være afsejlet straks efter 23. maj, kan det ikke antages, at han med en sø- og landrejse foran sig skulle have berammet konciliet i Slesvig så hurtigt, at han kunne publicere sin forordning dér inden månedens udgang. Den 8. juni var han desuden i Ribe (nr. 111). Dateringen må herefter ansættes til [1230 juni—september], mens udstedelsesstedet bliver Slesvig.
Da Ottos titler i det direkte citat fra 1345-konciliet ikke helt svarer til dem, han betjener sig af i sit originaldiplom (nr. 112), må den overleverede tekst være ændret i begyndelsen, ligesom en eventuel datering er udeladt.