Reg: 1:
Gregorii papæ Noni befallningzbreef anlangande dhet biscoparna skulle injungera sina undersåtare till gudachtigheetz öfning, som igenom långliget wandrande bestå skulle. Dat. 3. kalend. februarii pontificatus eius anno quinto.
Reg. 2:
Gregorii papæ Noni påbud gifwet biscoparna dhet dhe skulle fliteligen injungera sina undersdtare till gudhachtigheetz öfningh. Dat. 3. kalend. februarii pontificatus eius anno quinto, som är dhen 27. (!) anno 1227 (!).
Reg. 3:
Gregorii papæ Noni påbudzskrifft eller befallningh <gifwet> biscopparna dhet dhe skulle flijteligen injungera sina* undersåtare till gudachtigheetz öfningh. Dat. 3. kalend. februarii pontificatus eius anno quinto, som är dhen 27. dag i samma månedt (!) . . 1227 (!).
21 (jf. 26) dhen 27. (!) anno 1227 (!)] dobbeltfejl i Reg. 2 og 3 fra registratoren Magnus Westhius i opløsningen af bullens datumsformel. 23 <gifwet>] mangler Reg. 3, udfyldt efter Reg. 2. 24 sina') sina sina Reg. 3.
Registraturer i Stockholm.
Forarbejde til Skånebrevsfortegnelsen:
Pave Gregor IX.s befalingsbrev angående det, at biskopperne skal pålægge deres undersåtter at beflitte sig på gudfrygtighed, der skal bestå i lang vandring. Givet den 30. januar i hans pavedømmes femte år.
Pave Gregor IX.s påbud givet til biskopperne, at de ivrigt skal pålægge deres undersåtter at beflitte sig på gudfrygtighed. Givet den 30. januar i hans pavedømmes femte år, som er den 27., år 12272).
Skånebrevsfortegnelsen 1689-90:
Pave Gregor IX.s påbudsskrift eller befaling givet biskopperne, at de ivrigt skal pålægge deres undersåtter at beflitte sig på gudfrygtighed. Givet den 30. januar i hans pavedømmes femte år, som er den 27. dag i samme måned.
Da registratoren, den svenske student Magnus Westhius, citerer datumsformlen næsten ordret (3. kalend. februarii pontificatus eius anno quinto), kan dateringen fastsættes med sikkerhed, ligesom udstedelsesstedet kan beregnes at have været Rieti (Potthast I s. 760). Reg. 7 må betragtes som første redaktion (Ina Friedlaender, Skånebrevsförteckningarna, 63), og den anfører bullen imellem forskellige skrivelser fra paver, ærkebisper m. fl., rettet til forskellige kirkelige institutioner m. v. Det er derfor ikke engang sikkert, at bullen har været stilet til ærkebispen af Lund (og de øvrige danske bisper). Da Westhius savnede kundskaber i middelalderens latinitet, er også indholdet blevet dunkelt.