Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner priorer og brødre af prædikebrødrenes orden i Danmarks rige, der prædiker mod de vantro Prøjsere, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da I med utrættelig omsorg higer efter at vinde sjæle — intet offer er mere velbehageligt for Gud end dette — og derved hædrer jeres gerning og opfylder vort ønske, eftergiver vi, for at tilhørerne desto villigere skal rette sig efter jeres påmindelser, jo større en nåde de opnår, af den almægtige Guds miskundhed og i tillid til hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' myndighed alle, som kommer til jeres højtidelige prædiken, 20 dage af den dem pålagte kirkebod og tilstår jer ved dette brevs myndighed, at I må tildele dem, som på grund af brandstiftelser og voldelig håndspålæggelse på gejstlige eller andre, klostergivne personer, er faldet i bandlysningens snare, og som drager ud mod Prøjserne for at forsvare troen og vil fortsætte et passende tidsrum i så lykkeligt et virke, afløsningens velgerningN, forudsat at de yder de skadelidte og forurettede passende oprejsning, dog med undtagelse af dem, hvis forseelser er i den grad svære og grove, at de med rette bør sendes til det apostoliske sæde. Men eftersom nogle falske prædikanter, som søger deres eget, ikke hvad der hører Jesus Kristus tilN, mere sigter mod kropslig vellyst end sjælelig frem gang og modtager penge eller indkomster af dem, der har taget korsets tegn, til afløsning af deres løfter, er det vor vilje, at I under kirkens straf med til sidesættelse af appel skal tvinge dem som svigagtige sendemænd for Guds ordN og bedragere over for de troende til at afstå fra en sådan vildfarelse.

Givet i Rieti den 5. februar i vort pavedømmes femte årN.