Archiepiscopo Lundensi apostolice sedis legato·
Quia circa minima et maxima frequenter humanus deficit intellectusprudentis est querere· ubi scrupulus dubitationis occurrit· Sane postulasti per sedem apostolicam edoceri· si presbyteri successiue duas concubinas habentes· bigami censeantur· ut cum eis tamquam cum irregularibusquoad executionem sui officii nequeas dispensare· et si presbyterorum filii sint indifferenter ad sacros ordines promouendi· et utrum sacerdotes Suethie in publicis debeas tolerare coniugiis· qui super hoc se asserunt cuiusdam summi pontificis priuilegio communitos· Ad que sic duximus respondendum· quod cum sacerdotes predicti· siue uno siue diuersis temporibus plures habuerint concubinas· irregularitatem non incurrerint bigamie cum eis tamquam simplici fornicatione notatis· quoad executionem sacerdotalis officii poteris dispensare· si uiuere curauerint continenter· De presbyterorum uero filiis· tam ex decreto Urbani pape ·ii· quam ex concilio colligitur Pictauensi· quod ad sacros non sunt ordines promouendi· nisi aut in cenobiis· aut in canonia regulari religiose fuerint conuersati· De presbyteris autem Suethie certum non possumus dare responsum nisi uiderimus priuilegium quod pretendunt Quesiuisti preterea utrum in canonem incidant laici sententie promulgatequi sacerdotes aut alios clericos· in manifesto furto comprehensos· contractauerint uiolenter· si citra uiolentiam nequeant comprehendi· et si clericus quem uehementer presumis esse falsarium· ad tuam presentiam citatus legittime uenire contemnens· citra excommunicationis sententiam ad iudicium per uiolentiam trahi possit· Ad hec taliter respondemus· quod in neutro casuum predictorum sententia excommunicationis incurritur· dummodo mandatum interueniat prelatorum· quorum tales clerici sunt iurisdictioni subiecti cum hoc non ipsi laici· sed illi potius quorum auctoritate id faciunt facere uideantur· nec amplius laicorum uiolentia extendatur· quam defensio seu rebellio exegerit clericorum Subsequenter etiam quesiuisti utrum monachi Omnium sanctorumpriuilegium bone memorie ·E· predecessoris tui· super episcopalibus decimis retinendis indultum· extendere ualeant ad possessiones postmodum acquisitas· et imposterum acquirendas· Super quo tale damus tue fraternitati responsum· quod si decimarum illarum remissio facta extitit secundum canonicas sanctiones· predecessor tuus indefinite decimas episcopales mona sterio remittendo· cum nichil exceperit· et poterat excepisse· ac in benefici plenissima sit interpretatio adhibenda· nec debeat una eademque substantia diuerso iure censeri· intellexisse uidetur non solum de decimis possessionum illius temporis sed et futuri Sane quia contingit interdum· quod nullo accusatore publice comparente· qui matrimonium impetat iam contractum· ad te priuata quorundam assertio defert consanguinitatis uel affinitatis impedimentum· an sub silentio preterire· an ad denominationem iuramentalium ut tuis uerbis utamur· procedere debeas quesiuisti· Ad hoc sic breuiter respondemus quod si persone graues· quibus fides sit merito adhibenda· tue fraternitati denuntient· quod hii qui matrimonio sunt coniuncti· se propinquitate contingant· etiam si nullus manifestus appareat accusator ex tuo procedere potes officio· ut ueritate sollicite inquisita· quod postulauerit iuris ordo decernas maxime si ex tali copula scandalum sit subortum Porro de nobili uiro ·N· pro cuius dispensatione indulgentia scilicet remanendi cum ea que ipsum quinto gradu consanguinitatis contingit a sede apostolica obtinenda· falsa nobis causa fuerat allegata· proles uidelicet· cum tamen ante dispensationem obtentam unica filia quam habebat· uiam fuerit uniuerse carnis ingressa· prout tua consultatio continebat· dissimilare poteris ut remaneat in copula sic contracta· cum ex separatione sicut asseris graue uideas scandalum imminere·
Tu denique frater archiepiscope super te ipso (et credito tibi grege taliter uigilare procures extirpando uitia plantando uirtutes ut in nouissimi districti examinis die coram tremendo iudice qui reddet unicuique secundum opera sua dignam possis reddere rationem) ·
Datum Signie ·v· nonas octobris pontificatus nostri anno sextodecimo·
2 Archiepiscopo Lundensi = Andree.
3 Quia circa] i marginen herudfor med sen hånd: Hoc caput est Extra de bigamis· et de consanguinitate et affinitate et de priuilegiis a1.
13 eis] omnibus a2a.
14 si uiuere] efter overstreget siu a1.
— curauerint] således a2a, a3a, curauerit uden nasalstreg a1.
15 pape] pontificis a2a.
— -ii·] secundi a2a, a3a.
17 canonia] canonica a2a, a3a.
18 uiderimus] således a3a, kan også læses uideremus a1, uideamus a2a.
21-22 contractauerint] contrectauerint a2a, a3a.
23 falsarium] herefter tilføjes (et qui) i Bull. Danicum, der i det følgende læser contempserat med a1. (et qui) mangler a1, a2a, a3a.
24 contemnens] således a3a, contempserat a1, contempserit a2a.
2 auctoritate] authoritate a2a.
5 Subsequenter] efter et henvisningstegn til en marginalnote: De priuilegiis al .
— quesiuisti] med e caudata a2a.
6 .E = Eschilli.
7 indultum] inductum a2a.
8 tue fraternitati] serenitati tum a2a.
11 excepisse = excipere.
14 et futuri] således a2a, futuri al , a3a.
18 iura-mentalium] iumentalium pd linieovergang a3a, jævnfør indledningen.
19 persone] med e caudata a2a.
21 hii] ii a2a, a3a.
— se propinquitate] propinquitate se a2a.
23 postulauerit] postulabit a2a.
25 Porro] efter et henvisningstegn til en marginalnote: De consanguinitate et affinitate a1 .
— ·N· kan ikke identificeres. N. kan også være det almindelige latinske erstatningsbogstav avarende til NN. i moderne dansk.
1 dissimilare (= dissimulare)] dissimulare a2a, a3a.
4-7 super te ipso (et credito indtil rationem)] super te ipso etcetera a1, a2a, super te ipso a3a.
8 ·v·] octauo a2a.
— nostri] mangler a2a.
— sextodecimo] decimosexto a2a, xvi a3a.
28 Archiepiscopo = Andree.
— decano: vistnok = Thordoni.
— preposito] kan ikke identificeres.
— preposito] efter overstreget capitulo a1.
9-10 og 18 cuiusdam summi pontificis priuilegium: tabt.
15 decretum Urbani pape ·ii·] c. 1 D 156.
15-16 concilium Pictauense: konciliet i Poitiers 1087. Bestemmelsen er optaget i dekretalerne som c.1 X De filiis presbyterorum ordinandis vel non I 17.
6 priuilegium: tabt.
25 dispensatio: tabt.
Til ærkebiskop Anders af Lund, det apostoliske sædes legat.
Eftersom menneskets indsigt jævnlig kommer til kort i de mindste og i de største ting, er det klogt at spørge, når betænkeligheder og tvivl melder sig.
Du har da anmodet om at blive retledet af det apostoliske sæde, om præster, der har to friller efter hinanden, skal anses for bigamister, så at du ikke kan give dem dispensation, hvad angår udøvelsen af deres embede, da de er ifaldet irregularitet, og om præstesønner bør forfremmes til de hellige grader uden videre, og om du bør tåle, at Sverrigs præster åbenlyst er gifte, da de forsikrer, at de har bekræftelse herpå ved et privilegium fra en pave. Hertil har vi ment at burde svare følgende: eftersom førnævnte præster, når de har flere friller enten samtidigt eller efter hinanden, ikke ifalder den irregularitet, der skyldes bigami, vil du, hvad angår udøvelsen af præsteembedet, kunne give dem dispensation såsom brændemærket af simpel utugt, såfremt de sørger for at leve i afholdenhed. Men angående præstesønnerne kan man så vel af pave Urban II.s bestemmelse som af konciliet i Poitiers drage den slutning, at de ikke bør forfremmes til de hellige grader, med mindre de lever et liv i fromhed enten i klostre eller i et regelbundet kanonikat. Men angående Sverrigs præster kan vi ikke give noget bestemt svar uden at se det privilegium, som de påberåber sig.
Du har endvidere forespurgt, om lægmænd, som voldeligt har lagt hånd på præster eller andre gejstlige, der er grebet på fersk gerning i tyveri, ifalder den kanoniske bestemmelse om forkyndt dom, hvis nævnte gejstlige ikke kan gribes uden at anvende vold, og om en gejstlig, som du har stærkt begrundet formodning om er en falskner, og som, skønt stævnet på lovmæssig måde for dig personligt, havde nægtet at møde, kan bringes for domstolen med anvendelse af vold, uden at der bliver tale om bandlysningsdom. Hertil svarer vi følgende: at man ikke i noget af de førnævnte tilfælde pådrager sig bandlysningsdom, når der blot foreligger en befaling fra de prælater, hvis jurisdiktion sådanne gejstlige er underkastet, da handlingen ikke synes at falde tilbage på disse lægfolk, men derimod på dem, på hvis myndighed de gør det — når da lægfolkenes anvendelse af vold ikke får et større omfang, end de gejstliges forsvar eller opsætsighed nødvendiggør.
Du har derefter også spurgt, om munkene i Allehelgens kloster kan udstrække et privilegium af din forgænger Eskil, saligt ihukommet, der bevilger dem at måtte beholde bispetienderne, til de besiddelser, der senere er erhvervet og i fremtiden bliver erhvervet. Herpå giver vi dig, broder, dette svar, at din forgænger, hvis afkaldet på nævnte tiender er gjort i overensstemmelse med de kanoniske regler, ved uden nærmere bestemmelse at give afkald på de biskoppelige tiender til fordel for klostret synes at have ment ikke alene tienderne fra besiddelserne på samme tidspunkt, men også de fremtidige, eftersom han ikke har undtaget noget og kunde have gjort det, og den videstgående fortolkning bør anvendes, når det gælder gaver til kirken, og een og samme ting ikke bør bedømmes efter forskellig ret. Eftersom der nu undertiden sker det, at der ikke fremstår nogen anklager offentligt, som rejser klage mod et allerede indgået ægteskab, men at du underhånden modtager anmeldelser om slægtskabs- eller svogerskabshindring, har du spurgt, om du bør forbigå sådant i tavshed eller for at bruge dine ord, tage skridt til at udmelde mededsmænd. Hertil svarer vi i korthed følgende: at du, hvis værdige personer, til hvem man med rette bør fæste lid, angiver for dig, broder, at nogle, som er gift med hinanden, er indbyrdes beslægtede, kan tage skridt i henhold til dit embede, selv om der ikke fremstår nogen åbenlys anklager, så at du efter omhyggeligt at have efterforsket sandheden kan træffe afgørelse, som retsordenen forlanger, ganske særligt hvis der er vakt anstød af en sådan forbindelse.
Fremdeles vil du med hensyn til den velbyrdige mand N., angående hvem der for at opnå dispensation fra det apostoliske sæde — en bevilling til at forblive i ægteskabet med den kvinde, han er beslægtet med i femte slægtskabsgrad — over for os var påberåbt en begrundelse, der var urigtig, nemlig at der var afkom, eftersom den eneste datter, han havde, som din forespørgsel meddelte, jo var gået al kødets gang, før han opnåede dispensationen, kunne lade ham blive i den således indgåede forbindelse, da du, som du forsikrer, finder, at en skilsmisse i høj grad vil vække anstød. Endelig skal du broder ærkebiskop, ved at udrydde laster og udplante dyder sørge for at være årvågen over for dig selv og den dig betroede hjord på en sådan måde, at du på den yderste strenge dommens dag kan aflægge et regnskab, der er dig værdigt, for den frygtindgydende dommer, som skal gengælde hver enkelt, hvad han har øvet.
Givet i Segni den 3. oktober i vort pavedømmes sekstende år.
En del af de afgørelser, som Innocens III traf i nærværende bulle, indgik i Gregor IX.s dekretaler fra 1234 og var dermed optaget i den kanoniske ret. Spørgsmålet i det første hovedafsnit omhandlende bigami (Quia circa — nequeas dispensare) samt svaret herpå (Ad que — continenter), der først indsattes i Quarta compilatio decretalium, fik siden plads i Liber Extra som c. 6 X De bigamis non ordinandis I 21. Andet hovedstykke, Quesiuisti, indtoges også i Quarta compilatio (jævnfør under Tryk), men gled ud ved redigeringen af dekretalerne af 1234. Det tredie hovedafsnit, Subsequenter, vandrede fra Quarta compilatio over i Liber Extra og blev c. 22 X De privilegiis et excessibus privilegiatorum V 33. Det femte og sidste afsnit, Porro, der ikke kendes fra Compilatio quarta, indføjedes sammesteds som c. 6 X De consanguinitate et affinitate IV 14.
M. Hammarström hævder i sit Glossarium, at paven i svarskrivelsen ironiserer over Anders Sunesens latin. I fjerde hovedafsnit citeres ansøgningen fra den danske ærkebiskop, som det fremgår af sætningen ut tuis uerbis utamur (jf. samme vending i Dipl. Danicum 1:4 nr. 148). Citatet omfatter tydeligt nok ordene ad denominationem iuramentalium, som altså er hentet fra petitionen. Ærkebispen benytter her et teknisk udtryk, som dækker den processuelle fremgangsmåde efter dansk retspraxis. Det må være derfor, udtrykket citeres i bullen, og det har måske lydt påfaldende for et italiensk øre. Men der kan under ingen omstændigheder være tale om, at Anders Sunesen har brugt ordet iumentales, at forstå som 'ægtefolk', således som Hammarström måtte tro. Det står der ganske vist i hans forlæg, Dipl. Svecanum; men texten her er lånt fra trykket hos Baluze, der igen overtog den fra Bosquet, a3a. Dette sidste sted er læsemåden antagelig fremkommet ved en trykfejl, da ordet står på linieovergang som iu-mentales. De to andre textkilder, a1 og a2a, har til fuld evidens iuramentales, 'mededsmænd', hvilket giver en helt anden og langt bedre mening. Jævnfør iøvrigt Dipl. Danicum 1:4 nr. 126.