© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem.
Mandamus colonis et inquilinis qui de bonis dilectorum nobis monachorum de Sora minus iuste recesserant ut infra quindecim dies ad dicta bona redeant dictis monachis debita seruitia sua exhibentes. Prohibemus eciam per gratiam nostram distr<i>cte ne quis dictis monachis aliquam familiam ipsorum subtrahere presumat minus iuste sicut in bonis suis uoluerit grauiter non puniri.
Datum Roskildis.
20 colonis] første o rettet a. 21 dies] tilføjet over linien a. 23 distr<i>cte] distrete a.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle der ser dette brev, hilsen i Herren.
Vi befaler de landboer og gårdsæder, som på uretfærdig måde har forladt godserne under vore elskede munke i Sorø, at de inden 15 dage skal vende tilbage til nævnte godser og yde nævnte munke deres skyldige tjenester. Vi forbyder ligeledes strengt under vor nåde, at nogen fordrister sig til på uretfærdig måde at unddrage nævnte munke nogen af deres undergivne, om han da ikke ønsker at blive hårdt straffet på sit gods.
Givet i Roskilde.
Det kongelige mandat har tidligere været dateret 1243 og 1243 eller senere, ligesom det er henvist til en af de fire konger med navnet Erik 1232-1439.
Efter indholdet var det tænkeligt, at mandatet hørte hjemme i senmiddelalderen. På Erik af Pommerns tid konkurreredes der om arbejdskraften, og kongens skrivelse kunne passes ind i denne situation (jf. Steenstrup l1.c. 356). Alligevel er det sikkert, at udstederen er en af de ældre Erik'er. Kongetitlen lyder Danorum Sclauorumque rex, og denne formulering bruges aldrig af Erik af Pommern. Blandt de øvrige konger med samme navn er de ældste fra 12. århundrede udelukket, da begrebet gårdsæde dukker relativt sent op, se nr. 162. Tilbage bliver de tre konger fra 13. århundrede, så dateringen må ansættes til [1232-1319].