Jeg EadmundusN, ærkebiskop af Canterbury, vil fra denne time og fremover være tro og lydig mod Sankt Peder og den hellige, apostoliske romerske kirkeN og min herre pave Gregor og dem af hans efterfølgere, der tiltræder på kanonisk vis. Jeg vil ikke i råd eller dåd eller samtykke bidrage til, at de mister liv eller lemmer eller fanges ved en ondartet tilfangetagelse. Men det råd, som de selv eller ved deres nuntier eller ved breve måtte betro mig, vil jeg ikke, såvidt jeg er vidende herom, åbenbare for nogen til skade for dem. Jeg vil være behjælpelig for dem imod enhver med hensyn til at beholde og forsvare det romerske pavedømme og Sankt Peders verdslige besiddelser, med forbehold af min gradN. Jeg vil behandle en legat fra det apostoliske sæde med hæder, når han kommer og vender tilbage, og jeg vil hjælpe ham, hvor han har hjælp behov. Jeg vil komme, når jeg bliver stævnet til synode, medmindre jeg hindres af en kanonisk hindring. Jeg vil enten selv eller ved min sendemand hvert tredje år besøge apostlenes grave, medmindre jeg fritages ved apostolisk tilladelse. Men jeg vil ikke sælge, ejheller bortgive, ejheller pantsætte, ejheller på ny bortforlene eller på nogen måde afhænde de besiddelser, der hører til mit ærkesædes bord, uden råd fra den romerske biskopN. Så sandt hjælpe mig Gud og disse hellige evangelierN ....

Ærkebiskop Jarler af Uppsala aflagde ed på samme måde til hr. pavenN ..... (notits længere fremme i samme manuskript:) Således aflagde ærkebiskop Jarler af Uppsala også ed, sådan som han har erklæret ved sit åbne brevN, bestyrket med hans segl.