Til Vilhelm, fordum biskop af Modena, vor pønitentiar, det apostoliske sædes legat.

Selv om flytning af biskopper og ombytning af bispesæder efter lovenN hører under paven i Rom og ikke kan foretages uden hans tilladelse, bør jo dog begge dele finde sted, ifald og når tvingende nød og indlysende nytte råder til, at det sker. Da der altså, som det er kommet os for øre, i Reval, Virland og nogle andre lande, der er overladt dig som legat, er så stor mangel på timelige ting, at midlerne fra ét bispedømme ikke blot er utilstrækkelige for en biskop, men endogså fra to knap nok tilstrækkelige for én, og sjælenes frelse forsømmes på grund af mangel på biskopper, bevilger vi dig — i ønsket om at drage omsorg for disses frelse og omfatte dig, fromme broder, med en særlig nåde, for at det hverv, der er betroet dig som legat, kan nyde frem gang til hæder for Gud og til frelse for disse samme sjæle — ved dette brevs myndighed magt til at forene og dele bispedømmer og flytte dem fra ét sted til et andet, indsætte nye biskopper og indvie dem og afgrænse bispedømmerne i fornævnte lande, hvor du finder, det vil gavne, og når nød og nytte gør det påkrævet — i Reval og Virland under forbehold af Lundekirkens retN — idet du med tilsidesættelse af appel tøjler dem, der handler herimod, med kirkens straf.

Givet i Viterbo den 5. februar i vort pavedømmes niende år.