Den 20. marts 1239 bandlyste pave Gregor IX kejser Frederik II af Tyskland, cf. Böhmer-Ficker-Winkelmann V 1, nr. 2428b, 4401a, og lod derefter ærkedegnen i Passau Albrekt Behaim, der i forvejen op25 holdt sig i Bajern som delegeret dommer i en strid mellem hertugen af Bajern og bispen af Freising, virke for at få de tyske lande til at falde fra kejseren. Som modtræk lod denne i forening med sønnen kong Konrad IV og med støtte af ærkebiskop Sigfred af Mainz sammenkalde til et fyrstemøde i Eger 1. juni. Kendskabet hertil beror dels på Albrekts indberetninger her, dels på en notits i Annales Erphordenses, MGH. SS. XVI 27, ganske vist fejlagtigt indført under 1238 men med angivelse af den nøjagtige bandlysnings30 dag. Dateringen af Albrekts brev til 1239 støttes endvidere af skildringen af hertug Frederik af Østrigs forberedelser til generobringen af Wien, der var fuldbyrdet sidst på året, da hertugen udsteder brev fra Wien 1239 25. december, UB. z. Gesch. der Babenberger II 186 nr. 344 — Reg. der Babenberger 159 nr. 50.

Albrekt har sendt sit brev til paven i løbet af juni måned, idet han foruden at omtale I. juni som forbigangen udtrykkeligt fremhæver, at festum sancti Petri, at forstå som 29. juni, cf. Grotefend, Taschen35 buch 87-88, er nær (instabat). Den dag skulle man i Lebus vælge en ny konge som modkonge mod Frederik II, og hertil havde man udset sig den unge konge af Danmark (regem Dacie iuniorem). Hvis Aventinus gengiver formuleringen i det tabte Albrektbrev korrekt på dette punkt, måtte der hermed menes Erik IV Plovpenning, som kronedes i Lund 1232 30. maj, cf. Dipl. Danicum 1:6 nr. 137 indledningen, men fuldstændig sikkert er det ikke. En næsten samtidig berettende kilde, Chronicon Alberici monachi Trium fon40 tium, MGH. SS, XXIII 949, fortæller under 1241, at kong Valdemar II døde skærtorsdag og efterlod sig tre sønner, kong Erik, hertug Abel og grev (comitem) Kristoffer. Istum Abel ønskede paven at indsætte som konge af Tyskland mod kejseren, men han afslog tilbudet. Uafhængigt heraf berettes også i Gesta abbatum Horti sanctae Mariae (Mariengaarde i Friesland) i det mellem 1267 og 1275 affattede abbed Ethelgerus' vita, MGH. SS. XXIII 594, i umiddelbar tilslutning til en omtale af pavens bandlysning af kejseren, 45 at paven omtrent samtidig sendte Wilhelmus, forhen abbed af Prémontré, til Danmark. Da denne under et ophold i klostret blev spurgt om formålet, sagde han, at han skulle tilbyde fi/io Waldemari regis kongekronen, men at han havde fået afslag. For så vidt de ældre udgaver og forfattere tager stilling til person spørgsmålet, følger de Chronicon Alberici, hvorimod den tjekkiske udgave og Niels Skyum-Nielsen foretrækker Erik Plovpenning, fordi Abel, der blev hertug i 1232, cf. Dipl. Danicum 1:6 nr. 149 indledningen, aldrig betegnedes som konge, før han tiltog sig titlen i 1250, cf. Dipl. Danicum II:1 nr. 1.

Bohmer-Ficker-Winkelmann foreslog en datering af Albrekts brev til midten af juni, men da Albrekts tidsangivelser kun er tilnærmelsesvis, cf. ovf., og brevet kun kendes som referat, dateres det her — som i Reg. Danica - til [1239. Juni], idet det dog rimeligvis snarest er udfærdiget i sidste halvdel af måneden.