Referatet af kroningsprivilegiet er tidligere henvist til kroningen 1252 eller
mere ubestemt til en af de tre tilsvarende ceremonier 1232, 1259 eller 1287.
Hvad sådanne særlige lejlighedsprivilegier angår, kan det ikke helt udelukkes, at
det ældste fribrev fra Valdemar Sejr for kapitlet i Lund er givet efter hans
kroning i domkirken juledag 1202, selv om det ikke kan dateres nærmere end til
[1202 25/12—] 1203 [24/12] (Dipl. Danicum I:4 nr. 45, jf. dog ib. s.
92). Det første sikre kroningsprivilegium er udstedt af kong Valdemar for Lunde
kapitel tre dage efter, at hans søn Erik var kronet i domkirken (nr. 138). Eriks
kroning foregik pinsesøndag, 30. maj 1232 (Huitfeldt Fol. 198; jf. Dipl. Danicum
I:4 s. 91; Annales Danici 108-9). Kristoffer I gav på tilsvarende måde, efter at
han juledag 1252 var kronet i domkirken i Lund, et privilegium til kannikerne
sammesteds, udstedt fire dage senere (Annales Danici 207; Dipl. Danicum II:1 nr.
87,
fejlfortolket af Lauritz Weibull, Skånes kyrka, 200 som bestikkelse, "tubba"; jf.
også nr. 86 for
Åhus). Endelig bevilgede Erik V Glipping et privilegium til kannikerne i Viborg
tre dage efter sin kroning i byens domkirke juledag 1259 (Annales Danici 208;
Dipl. Danicum II:1 nr. 300, jf. datumsformlen i nr. 301; andre
stiftelser: nr. 299, 301 samt muligvis 302—03).
Det foreliggende referat, givet af en kong Erik ved hans
kroning', er identificeret med Kristoffer I.s privilegium 1252 29/12, idet
kongenavnet samtidig er foreslået rettet (ÆA. V 131 n. 5). En identifikation er
dog udelukket, da Kristoffers diplom ikke antyder noget om udstedelsen, som kunne
have været vejledende ved affattelsen af referatet (Dipl. Danicum II:1 nr. 87; ejheller
overskriften i Lundebogen, se ib.). Ved en nærmere tidsfæstelse må det mærkes, at
Valdemar og Kristoffer betænker Lund, Erik V derimod Viborg. Kroningsstedet er
altså afgørende for, hvilket kapitel der kommer i forgrunden.
Der er vistnok en ganske bestemt baggrund herfor. Som en del af kongekroningen
indgik et offer fra kongen til den kronende ærkebiskop (Braun, Liturgisches
Handlexikon, 150-51). De fra 13. århundredes Danmark kendte kroningsprivilegier
skal formentlig forstås på linje hermed: som en gestus til lejligheden over for de
prælater og kanniker, der assisterede ved ceremonien, ligesom over for den kirke
der dannede rammen.
Da det refererede kroningsprivilegium er udstedt af en kong Erik til fordel for
Lund, må valget herefter stå mellem 1232 og 1287, hvor konger af dette navn
kronedes i byens domkirke.
Højtiden foregik for Erik Plovpenning 1232 30. maj, for Erik Menved 1287 25.
december (Annales Danici 124, 125, jf. 209), og privilegiet måtte snarest tænkes
udstedt kort efter afslutningen af en af disse ceremonier. Ifølge den registratur,
der meddeler referatet, har den pågældende kong Erik tildelt Lunde kapitel endnu
to andre privilegier. Det kan forstås om Erik Menved, fra hvem andre fribreve
kendes for kapitlet (Dipl. Danicum II:3 nr. 280, 283; II:4 nr. 132; II:8 nr. 86). Der er dog
plads til et privilegium fra hans hånd umiddelbart efter kroningen, og således
tyder meget på, at det foreliggende referat skal dateres [1287 kort efter 25.
december]. På den anden side kan det ikke helt udelukkes, at det eventuelt skulle
være fra [1232 kort efter 30. maj]. Kong Valdemars kroningsprivilegium ved denne
lejlighed var noget specielt (nr. 138), og der er teoretisk set intet til hinder for, at sønnen
samtidig kan have udfærdiget et mere almindeligt privilegium for kapitlets
landboer. Under hensyn hertil er dateringen trods alt fastholdt ved begge
muligheder 1232 og 1287.
Priuilegium Erici regis super libertatibus colonorum datum capitulo in sua
coronacione.
Kong Eriks privilegium om landboernes friheder, givet kapitlet ved hans
kroning.
Referatet af kroningsprivilegiet er tidligere henvist til kroningen 1252 eller mere ubestemt til en af de tre tilsvarende ceremonier 1232, 1259 eller 1287.
Hvad sådanne særlige lejlighedsprivilegier angår, kan det ikke helt udelukkes, at det ældste fribrev fra Valdemar Sejr for kapitlet i Lund er givet efter hans kroning i domkirken juledag 1202, selv om det ikke kan dateres nærmere end til [1202 25/12—] 1203 [24/12] (Dipl. Danicum I:4 nr. 45, jf. dog ib. s. 92). Det første sikre kroningsprivilegium er udstedt af kong Valdemar for Lunde kapitel tre dage efter, at hans søn Erik var kronet i domkirken (nr. 138). Eriks kroning foregik pinsesøndag, 30. maj 1232 (Huitfeldt Fol. 198; jf. Dipl. Danicum I:4 s. 91; Annales Danici 108-9). Kristoffer I gav på tilsvarende måde, efter at han juledag 1252 var kronet i domkirken i Lund, et privilegium til kannikerne sammesteds, udstedt fire dage senere (Annales Danici 207; Dipl. Danicum II:1 nr. 87, fejlfortolket af Lauritz Weibull, Skånes kyrka, 200 som bestikkelse, "tubba"; jf. også nr. 86 for Åhus). Endelig bevilgede Erik V Glipping et privilegium til kannikerne i Viborg tre dage efter sin kroning i byens domkirke juledag 1259 (Annales Danici 208; Dipl. Danicum II:1 nr. 300, jf. datumsformlen i nr. 301; andre stiftelser: nr. 299, 301 samt muligvis 302—03).
Det foreliggende referat, givet af en kong Erik ved hans kroning', er identificeret med Kristoffer I.s privilegium 1252 29/12, idet kongenavnet samtidig er foreslået rettet (ÆA. V 131 n. 5). En identifikation er dog udelukket, da Kristoffers diplom ikke antyder noget om udstedelsen, som kunne have været vejledende ved affattelsen af referatet (Dipl. Danicum II:1 nr. 87; ejheller overskriften i Lundebogen, se ib.). Ved en nærmere tidsfæstelse må det mærkes, at Valdemar og Kristoffer betænker Lund, Erik V derimod Viborg. Kroningsstedet er altså afgørende for, hvilket kapitel der kommer i forgrunden.
Der er vistnok en ganske bestemt baggrund herfor. Som en del af kongekroningen indgik et offer fra kongen til den kronende ærkebiskop (Braun, Liturgisches Handlexikon, 150-51). De fra 13. århundredes Danmark kendte kroningsprivilegier skal formentlig forstås på linje hermed: som en gestus til lejligheden over for de prælater og kanniker, der assisterede ved ceremonien, ligesom over for den kirke der dannede rammen.
Da det refererede kroningsprivilegium er udstedt af en kong Erik til fordel for Lund, må valget herefter stå mellem 1232 og 1287, hvor konger af dette navn kronedes i byens domkirke.
Højtiden foregik for Erik Plovpenning 1232 30. maj, for Erik Menved 1287 25. december (Annales Danici 124, 125, jf. 209), og privilegiet måtte snarest tænkes udstedt kort efter afslutningen af en af disse ceremonier. Ifølge den registratur, der meddeler referatet, har den pågældende kong Erik tildelt Lunde kapitel endnu to andre privilegier. Det kan forstås om Erik Menved, fra hvem andre fribreve kendes for kapitlet (Dipl. Danicum II:3 nr. 280, 283; II:4 nr. 132; II:8 nr. 86). Der er dog plads til et privilegium fra hans hånd umiddelbart efter kroningen, og således tyder meget på, at det foreliggende referat skal dateres [1287 kort efter 25. december]. På den anden side kan det ikke helt udelukkes, at det eventuelt skulle være fra [1232 kort efter 30. maj]. Kong Valdemars kroningsprivilegium ved denne lejlighed var noget specielt (nr. 138), og der er teoretisk set intet til hinder for, at sønnen samtidig kan have udfærdiget et mere almindeligt privilegium for kapitlets landboer. Under hensyn hertil er dateringen trods alt fastholdt ved begge muligheder 1232 og 1287.