forrige næste

Woldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex omnibus Estoni<a>m Wironi<a>m <G>er<o>am inhabitantibus salutem et gratiam. Mandamus uniuersis et singulis militibus castrensibus uasallis et feudotariis siue terram nostram que libera dicitur siue quamcumque aliam terram iure feudali uel quocumque alio titulo detineant ut ex illis decimas decimarum persoluere episcopo Reualiensi non omittant, quia licet alicui terram uel uncos iure feudali conces<s>isse dinoscimur semper tamen solutionem decimæ decimarum excepimus et excipimus. Pr<ecip>ientes districtius ne aliquis presumat predictam solutionem quasi nomine nostro et authoritate retinere <s>et sine diminutione de singulis <illam per>solu<at> sicut est predictum seu prefectus noster sit seu alius quocumque nomine censeatur qui terras colit uel decimas a suis subditis recipit. Si uero subditi decimas a suis dominis redimant et<iam> ex illo quod pro decima datur decimam partem erit episcopus accepturus. Et sicut Estones dominis suis reditus suos afferunt sic aduocati et alii infeudati domino episcopo <partem> quæ ipsum de decimis contingit ferre in domum suam non omittant. Datum Wartinchborg anno domini m.cc.xl. decimo nono kalendas augusti.

22 Sclauorumque] Schlauorumque ar, rettet her og i det følgende efter det ganske enslydende nr. 44, der er bevaret i original.

- Estoni<a>m)] Estoniensem al.

23 Wironi<a>m) Wironiensem a/

- <G>er<o>anm) terram al.

27 conces<s>isse] concescisse al.

29 Pr<ecip>ientes|] Prohibentes al.

30 <s>et] et al.

30-31 <illam per>solu<at>] soluere al.

33 et<iam>|et al.

35 <partem>] mgl. al.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle indbyggere i Estland, Virland og Gervien hilsen i nåde.

Vi befaler riddere, borgfolk, vasaller og lensmænd, alle og enhver, hvad enten de med lensret eller en hvilken som helst anden adkomst sidder inde med vor jord, der kaldes fri jord, eller med en hvilken som helst anden jord, at de af disse ikke må undlade at betale tiendetiender til biskoppen af Reval, eftersom vi, omendskønt vi vides at have tilstået nogen jord eller hageplove med lensret, dog altid har undtaget og undtager betalingen af tiendetienderne. Vi indskærper meget strengt, at ingen må fordriste sig til at beholde den fornævnte betaling, som om det var i vort navn og på vor myndighed, men han skal betale den af de enkelte dele uden formindskelse, som forud er sagt, hvad enten talen er om vor gældker eller en anden, hvorledes han end betegnes, som dyrker jorder eller modtager tiender af sine undersåtter. Men hvis undersåtterne afløser tienderne af deres herrer, skal biskoppen ligeledes modtage tiendedelen af det, som ydes i stedet for tiende. Og ligesom esterne bringer deres indtægter til deres herrer, således skal fogederne og andre lensmænd ikke undlade at bringe hr. biskoppen den andel, der tilkommer ham af tienderne, til hans hus.

Givet i Vordingborg i det Herrens år 1240 den 14. juli.