Udtog efter a1:
Gregorio papæ Albertus. Propter conspirationes episcopo<rum> et archiepiscoporum contra Romanam ecclesiam se mittere non posse nuncios . . . . . Cæterum, pater sanctæ, scire cupio sanctitatem uestram, ita tamen, pie pater, ut sepultum maneat in æternum, quod electio regis in Alamannia retardatur, quia iuuenis rex Daciæ a proposito omnino recessit, patre suo dissuadente et lapsu regis Boemiæ faciente, fit tamen nouus tractatus super h<o>c circa ducem Austriæ et filium sancte Elizabeth Nonis septembris.
29 episcopo<rum>] episcopo al.
30 sanctæ = sancte.
34 h<0>e] huc al.
Albrekt til pave Gregor.
Han kan ikke sende udsendinge på grund af biskoppernes og ærkebiskoppernes sammensværgelser mod den romerske kirke ..... Iøvrigt, hellige fader, ønsker jeg, at Eders Hellighed skal vide, dog således, fromme fader, at det forbliver hemmeligt til evig tid, at kongevalget i Tyskland forsinkes, fordi den unge konge af Danmark helt har opgivet sin beslutning, idet hans fader har rådet fra og gjort det som følge af bøhmerkongens frafald, dog sker der en ny forhandling desangående med hensyn til hertugen af Østrig og sønnen af den hellige Elisabeth den 5. september.
Albrekts brev mangler årsangivelse, men i de her udeladte dele af brevet omtales bl.a. bandlysningen af en række bisper, som han iværksatte fra Brno (Brunna) 9. maj 1240, Höfler 16, Böhmer-Ficker-Winkelmann nr. 11260, hvilket stemmer med hans bemærkning i nærværende brev hoc anno post pascha dum in Morauia esset. Endvidere hentyder han til forliget 1240 28. august mellem hertug Otto II af Bajern og bispen af Freising, Böhmer-Ficker-Winkelmann nr. 11292 og 11293. I et andet udateret brev, Höfler 14, der rimeligvis er fra juli eller august, refererer Albrekt et møde i Bautzen, hvoraf fremgår, at kong Venceslav af Böhmen var indstillet på at gå over til kejserens parti, men efter pres fra hertugen af Bajern indvilligede i at udskyde afgørelsen en kortere tid. - Den her omtalte søn af Elisabeth er landgrev Herman af Thüringen, der døde 1241 3. januar. På denne baggrund må Albrekts septemberbrev dateres til 1240.